At kriminalisere eller ikke at kriminalisere...

Det ligner ikke et demokrati, mere et firma. Det ligger sådan lidt med siden til det ældre Bruxelles, som man stiger ned fra. Europa-Parlamentet. Man træder ind under det, som et stærkt formindsket menneske mellem imposante stål- og glasbygninger, erigerede tårne, sol spejlet i højpolering.

Oppe i netværket af gange, hvor parlamentsmedlemmerne har deres små kontorer, er der lavloftet og næsten vinduesløst. Sollyset kommer først for alvor ind i gangene, når der åbnes ind til kontorerne. Men der er mest lukket. Så kan en klokke ringe, og pludselig åbner dørene sig på stribe og medlemmerne strømmer mod elevatorerne. Der skal stemmes, og de folkevalgte kribler frem.

Det gjorde de også den 25. april ved middagstid, da de skulle behandle det sexet navngivne direktiv IPRED2, som det hedder blandt venner. Og fjender. Eller i fuld udstrækning: Intellectual Property Rights Enforcement Directive 2. Altså en videreførelse af et tidligere direktiv, der harmoniserer og definerer, hvordan medlemsstaterne skal håndhæve den intellektuelle ejendomsret på alt fra bilreservedele til mp3-filer. I det nye forslag var der lagt op til fælles strafferamme og større råderum i kampen mod krænkelserne, det som af nogle kaldes for pirateri. En bredere kriminalisering af lovovertrædere, mulighed for lukning af virksomheder, bandlysning fra kommerciel aktivitet, straffe på op til fire års fængsel og bøder på flere hundredetusinde euro.