Læsetid: 3 min.

Kroppen som kampzone

Den første bog om Michel Houellebecq på dansk udmærker sig mest ved at være den første bog om den franske forfatter - på dansk
Kultur
8. december 2005

 

Vi gør, som vi har lyst til, og det ender i noget, vi ikke har lyst til at se som vores tilværelse. Vi kan godt se konsekvenserne af vores egen lystdyrkelse, vi har set skilsmisserne og de forsømte børn, vi har set ensomhederne og depressionerne som et nu almindeligt fænomen. Men vi fortsætter alligevel. For vi er også så vant til at forkæle os selv med nydelser og tilfredsstillelser. Denne adskillelse af livspraksis og indsigt udvikles som vilkår for vestlige tilværelser i den franske forfatter Michel Houellebeqcs romaner. Der er kun to veje ud af dette dilemma: Kloning som kollektiv erkendelse af racens aktuelle elendighed eller selvmord som individuel resignation. Den mest ulykkelige konsekvens af kvindefrigørelsen og den seksuelle revolution bliver, at den klassisk kvindelige omsorgsfunktion forsvinder, når alle sætter egen selvrealisering som livsprojekt. Man ofrer sig ikke længere for hinanden. Både feminister og puritanere, liberale og konservative anfægtes af Houellebecq. Hans romaner er replikker til vores situationer. Og det er replikker, som har afstedkommet voldsomme opråb, sagsanlæg og afsværgelser. Og især i Tyskland og Frankrig virkelig debat om vores forestillinger om det gode liv, det bedre samfund og udsigten til undergang. Som magasinet Le Point i sidste uge præsenterede 'ikonoklasten Houellebecq': "Han trykker der, hvor det gør ondt. Hans gennembrud i det litterære landskab har fået hans kolleger til at se blege ud." Nu kommer der endda en bog om Houellebecq på dansk, det er gymnasielæreren Maren Aarup Schjørring, der har skrevet sit universitetsspeciale om til det lille værk Michels krop.

Kroppen

Schjørrings analyse af Houellebecq fikserer kroppen som forfatterskabets omdrejningspunkt: Udvidelse af kampzonen betyder, at markedets logik nu også bestemmer kærlighedens felt. Mennesker efterspørges og udbydes som kroppe i en ny seksualøkonomi, der dominerer alle sociale relationer. Et udsagn som "Hun er grim" er en falliterklæring over for personen overhovedet. Frigørelse fra gamle kønsrollemønstre og moralske dogmatikker bliver frisættelse af kroppen til cirkulation som den godt nok vigtigste, men alligevel helt almindelig vare på markedet. Seksualøkonomien definerer sociale hierarkier efter en simpel logik: De smukke bliver beundrede, de grimme bliver henvist til prostitution. Når man bliver 40, er der ikke langt til hjemmesex foran fjernsynet. Det seksuelle marked understreger aldersprocessen som forfaldsprocesser, man glider ned gennem de sociale hierarkier, indtil man bliver impotent. Schjørring bestemmer således Houellebecqs 'formål' med romanerne: "Han ønsker at lave en systematisk beskrivelse af kroppens rolle i samfundet, og derfor fortælles det på forskellige måder, hvordan mennesker kæmper en evig kamp om overlevelse på det seksuelle marked. Denne kamp viser sig som en form for seksuel selektion, som er lige så skånselsløs og automatisk, som markedskræfternes styring af det økonomiske kredsløb. Ifølge Houellebecq er kloning, prostitution eller en mere frigjort seksualitet den eneste vej ud af denne kamp." Det er både en overfortolkning og en reduktion af værkernes omfattende anliggender at gøre det til romanernes 'formål' at etablere en ny kropsfænomenologi. Kropsmotivet er væsentligt, men kun som moment i forsøg på fortællinger om hele den vestlige kulturs økonomiske, politiske, sociale og filosofiske deroute. 'Prostitution' og 'mere frigjort seksualitet' er ikke veje ud af bemeldte kamp, men overlevelsesstrategier.

Det autopoetiske

Schjørring læser både forfatterskabets både poetiske, teoretiske og narrative tekster, men hovedsageligt som fortløbende reduktion af romanernes ambitiøse anslag. Der er hos Houellebecq både forsøg på metafysiske udlægninger af historien, sociologiske inspirerede livsstilsanalyser og kritik af den moderne litteraturkanons helte som Shakespeare, Sartre og Beckett. Det hele indlejres i hovedpersonernes kun alt for velkendte forsøg på at realisere det gode liv midt i det, Houellebecq kalder den vestlige verdens selvmord. Den store genfortolkning af romangenren, som Houellebecq præsterer, synes tilsyneladende Schjørring irrelevant. Hun sammenligner Houellebecqs udfoldelse af det seksuelle hierarkier med sociologens Niklas Luhmanns teori om sociale systemer, men overser den centrale forskel: For Houellebecq er det en tragedie, at den samme logik invaderer alle livets forhold og sætter alle kvaliteter på spil i en udbud-efterspørgselsmekanisme, mens det for Luhmann er afgørende, at de sociale systemer netop ikke kan reduceres til et oversystem. De er selvdannende eller 'autopoetiske', som han kalder det. For Houellebecq er vort samfund præget af tabet af kompleksistet, hos Luhmann giver der fortsat kompleksitet og paradoks. Schjørring når vidt omkring i forfatterskabet uden at komme særlig tæt på. Der er lidt teoretiske øvelser, men ellers ikke meget at komme efter i en bog, der ikke rigtig når frem til det, der brænder i tilfældet Houellebecq. Maren Aarup Schjørring: Michels krop - læsninger i Michel Houellebecqs forfatterskab. 175 kr. 108 s., Syddansk Universitetsforlag ISBN 8776740072

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her