Læsetid: 7 min.

Leg sidder ikke i generne

21. oktober 2005

Det var en lørdag eftermiddag, og der var masser af unger i vores have på villavejen. De fleste i fire-fem års alderen og én på syv. Jeg hentede Alberte Windings bog om sanglege. Slog op på 'Tag den ring og lad den vandre'. Huskede fødselsdage og børnehænder knyttet i skåleform klar til at modtage ringen. Kunne vores institutionaliserede unger finde ud af en gammel leg, der ikke tog udgangspunkt i et Disney-univers eller begyndte med en elektronisk opkobling? Ingen af børnene kendte legen, men interessen holdt så længe, at de alle prøvede at gå en tur med ringen. Jeg var glad. Børns legekultur lå måske alligevel ikke så underdrejet af det medieforbrug, som har trukket børnene væk fra gaderne og nedbrudt fantasien og evnen til at skabe sine egne lege. Tænkte på dengang nogle folk fra Gerlev Idrætshistoriske Værksted fik os forældre ved mødet i den lokale børnehave til at lege, grine og lave brydekamp i sandkassen. Godt nok havde jeg ikke gjort det siden, men de gamle, fysiske lege kunne genopdages, konkluderede jeg opmuntret. Eksperimentet på villavejen og forsøget på at genopdage legekulturen fra dengang børn legede i store flokke i baggården eller på gaden er bare slet ikke velegnet til at stimulere moderne børns leg, lyder beskeden fra lektor Carsten Jessen, Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), der leder DPU's Medieinnovatorie. "Det svarer til at forsøge at indføre folkedans på diskotekerne, og tro at det vil virke i fremtiden. Det vil det ikke. Folkene fra Gerlev er gode til at sætte lege i gang. Og man kunne godt ansætte sådan nogle i alle skolegårde i landet. Men når de ikke er der, vil der ikke blive leget den slags lege," siger Carsten Jessen. Han sidder på sit nye kontor i det ombyggede DPU, hvorfra han er i gang med et stort grundforskningsprojekt i samarbejde med en række virksomhedsinteresser, der på sigt kan være med til at udvikle fremtidens legeplads og motivere børn til nye fysiske lege, inspireret af såkaldt intelligent legetøj. Carsten Jessen mener, at der noget, der er gået tabt i børns legekultur. Noget vi først for alvor er begyndt at mærke nu, hvor det er forsvundet. Og ikke kan genskabes. Børns evne til at lege er ikke noget, der sider i generne. Den skal overleveres, for legekultur er noget der går i arv. Som overføres fra generation til generation i en mundtlig og fysisk tradition, når storesøster har lillebror på slæb i baggården eller landsbyen. Men nutidens børn lever et liv i daginstitutioner, skoler og sportsklubber, hvor de er adskilt i aldersgrupper. Dermed mister de mindre børn en vigtig indføring i de kulturelle regler for, hvordan man leger. "Legekultur er blevet overført fra de ældre børn til de mindre søskende i årtusinder. Det har gjort det muligt for børn at finde ind i legekulturen og lære de sociale spilleregler, som er en del af det at blive menneske. Børn lærer af at se op til og blive udfordret af ældre børn Da jeg var barn, hev de store drenge fat i os, når der blev sparket under bæltestedet for eksempel. Den type disciplinering er med til at lære børn at indordne sig. Men børns opdeling i aldersgrupper er noget af den mest centrale kulturelle forandring, vi har oplevet i de seneste 50 år, og som vi først nu er ved at opdage konsekvenserne af," siger Carsten Jessen. Det er grunden til, at man ikke længere ser børn lege de samme lege, som nutidens voksne selv legede i deres barndom. Desuden er der sket en række demografiske og sociale forandringer i den vestlige verden op gennem det 20. århundrede, påpeger legeforskeren. Der er færre børn i familierne, og børn har ikke i samme grad ældre og yngre søskende, som de lever sammen med i familierne. Derimod er børn i dag meget mere sammen med jævnaldrende børn og voksne, der ikke kan inspirere og lære fra sig på samme måde som større børn. De voksne reagerer ofte på fysisk leg med formaninger om, at det ikke må blive for vildt eller farligt. Og børn opdeles i klasser af pædagogiske årsager, fordi det opfattes som bedre for indlæringen. Alt sammen udviklingstendenser, der gør, at producenter af legeredskaber som for eksempel Carsten Jessens samarbejdspartner - legetøjsfabrikanten Kompan - oplever, at de får sværere og sværere ved at motivere børn til at lege på deres kendte vippehøner og farvestrålende legeredskaber opbygget af krydsfiner. Man kan sagtens begræde den kulturelle forandring, børns leg har gennemgået og skyde skylden på børns stigende forbrug af medier. Men i virkeligheden fungerer medier og computerspil som en slags erstatning for den kulturarv, som de større børn i deres egenskab af kulturelle læremestre førte videre til de mindre i flokken. For børn er selvfølgelig ikke holdt op med at lege. Børn søger bare inspiration andre steder i dag end hos børn i andre aldersgrupper. Det betyder, at moderne børn slet ikke kan undvære legetøj og medier, når de skal lege. Medier og digitalt legetøj udfylder mere eller mindre 'tomme pladser', påpeger Carsten Jessen, og de er ofte gode redskaber for leg, fordi de er gode til at skabe socialt samvær og leg mellem børn - på tværs af alder. "Man kan græde over udviklingen, og sige at børn skal tilbage til at lege med kridt og sten som i gamle dage. Men det forhindrer os i at gøre noget ved det faktum, at børns legekultur har ændret sig. Vi er nødt til at tage næste skridt og finde ud af, hvad vi som voksne kan sætte i gang og tilbyde moderne børn. Vi har ikke andre veje at gå. Vi har jo for eksempel slet ikke det fysiske rum, der skal til at lege de gamle lege; der er farlig asfalt de fleste steder. Det fungerer som sagt ikke at lave folkedans på diskotekerne," siger Carsten Jessen, der understreger, at det ikke handler om at gøre voksne til ressourcer for børn - hvilket har været fokus for den pædagogiske og indlæringsmæssige praksis i årtier. I stedet skal børn gøres til ressourcer for hinanden. Carsten Jessen og hans samarbejdspartnere i forskningsprojektet Bodygames - eller Playware, som det er kommet til at hedde - mener, at intelligente legeredskaber er vejen. Ideen er, at skabe fremtidens interaktive legeplads, hvor integration af legeredskaber og it skal inspirere børn til fysisk leg. Kompan og forskerne forsøger at udnytte computerspillenes popularitet til at skabe redskaber, som motiverer til fysisk leg, og samtidig bekæmper den alarmerende udvikling i børns sundhedstilstand, hvor fysisk passivitet fører til flere og flere børn med fedmeproblemer. Foreløbig er det blevet til prototyper på legeredskaber. Senest er folkene bag projektet i gang med at teste en række elektroniske fliser, der er forsynet med lysdioder, som kan skifte farve. Og som inviterer børnene til at skifte lysets farve ved at træde på fliserne. Lysskifterne er programmeret som en række forskellige legemønstre, der giver anledning til, at børn bevæger sig hoppende på hænder eller fødder rundt mellem hinanden og udvikler fysiske færdigheder gennem at konkurrere om, hvem der er hurtigst, kommer rundt på flest fliser osv. Lysdioderne fortæller, hvem der er vinder. "Vi vil gerne udvikle nogle legeredskaber, der hele tiden giver børn nogle nye muligheder, men hvor man ikke skal starte det hele fra en stand med en computer, for sådan en er ikke så nem at have stående på en legeplads. Vi er på det stadium i udviklingen, at nu skal der en kunstnerisk indsats til. Vi har produktet, men der skal kreative kræfter til at udvikle intelligente legeredskaber, ligesom det også gør sig gældende med bøger og film," siger Carsten Jessen. Legeforskeren afviser, at elektronik kan ses som en krykke for børns leg. "Elektronik er ikke mere en krykke end bøger," siger han. Leg, der er inspireret af medier, er heller ikke i sig selv et problem, mener Carsten Jessen. Børne Melodi Grandprix giver for eksempel børn mulighed for at indøve dansemønstre sammen - og optræden har altid været en vigtig del af især pigers kultur. I baggården indøvede piger også dansemønstre og klædte sig ud i socialt samvær med hinanden. "Den afgørende modstand mod disse medieinspirerede aktiviteter er, at man skal lægge penge på bordet her gang. Det skal man ikke begræde for legekulturens skyld - vi voksne køber os også til underholdning - men det er et socialt problem. Og det bliver et stadigt større og større socialt problem, fordi mange forældre ikke har råd, og det udelukker mange børn fra moderne leg. Forskerne på Socialforskningsinstituttet burde koncentrere sig langt mere om den slags i deres fattigdomsstudier. Men lad os se dét problem i øjnene i stedet for at romantisere den gamle legekultur. Det hjælper hverken de socialt dårligt stillede børn eller legekulturen," siger Carsten Jessen. www.carsten-jessen.dk/LegOgInteraktiveMedier.pdf

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu