Læsetid: 7 min.

Litteraturen er kongevejen til virkeligheden

I den globale forfatterforening Pen knytter man store forhåbninger til det skrevne ords fredsstiftende og oplysende kraft og støtter nidkært verdens forfulgte dissidenter. Men nogle dissidenter er værdigere end andre
En del af den store Pen-konferences deltagere i Senegal på sightseeing på slaveøen Gorée.

En del af den store Pen-konferences deltagere i Senegal på sightseeing på slaveøen Gorée.

Niels Ivar Larsen

Kultur
20. juli 2007

DAKAR, SENEGAL - Dakar downtown er et sandt paradis for lommetyve og hustlere. Vestlige, hvide turister er plukkeobjekter, og målet er altid at lænse dem for kontanter. Dette er den bittert høstede erfaring, som jeg og mine nye norske forfattervenner, Elisabeth, Carl-Morten og Anders tager med os. Der er ikke andet for end at grine ad afblankningen, og det er, hvad vi gør, da vi tager afsked med systueindehaveren og hans følge - "Er I så glade nu," spørger jeg, og det bekræfter de og slår en skraldlatter op.

Deres smil er nu hjertelige og uden den truende desperation fra før. Vort held denne eftermiddag er, at alle bankautomater, vi kommer forbi, er lukkede. De pekuniære tab er i sidste ende til at overse, og trods alt har vi fået en helt ny etnisk garderobe af farvestrålende klæder med. Ved godt mod, kan vi genoptage vore forpligtelser i ytringsfrihedsforkæmpelsens og den litterære brobygnings navn på konferencehotellet Méridien Président.

Det prangende pragtpalads er en gave fra Saudi-Arabiens Kong Fahd, bestemt til at huse en eller anden session for år tilbage for Den Islamiske Konferenceorganisation.

Kong Fahd vil muligvis rotere i sin grav, hvis han kendte til de ret uislamiske aktiviteter, hans hotel i dag er scene for. Forfattere fra hele verden er notorisk et tørstigt folkefærd, og Méridiens bar er yderst velforsynet. I lobbyens lædersofaer sidder de smukkeste senegalesiske belladonnaer, sorte prinsesser med de mest udfordrende blikke. "Viens ici," siger de kattesødt - 'kom her!'

Muligvis er de alle døtre af Méridiens store stab af kokke - hotellet rummer hele fem restauranter - muligvis er de bare meget interesserede i litteratur og international forståelse. Det må siges, at rygtet verserer, at visse af de Pen-delegerede forfattere har givet efter for deres charmeoffensiv.

Litteraturens to mål

Internationalt Pen blev stiftet i London i 1921. Pens målsætninger er: 1) At fremme intellektuelt samarbejde og forståelse imellem forfattere; 2) At skabe et globalt fællesskab af forfattere, som kan markere litteraturens centrale rolle i udviklingen af en verdensomspændende kultur; 3) At forsvare litteraturen og ytringsfriheden imod de trusler, som den moderne verden stiller dem overfor. Pens internationale præsident, den tjekkiske digter og diplomat Jirí Grusa - en skrut-rygget og lunt mumlende mand - artikulerer over for de delegerede den oprindelige, bærende vision på smukkeste vis:

"Litteraturen har to mål: At dechiffrere livets gåde og gøre vor verden mere beboelig. Som gode pædagoger, der søger studerende, er forfattere ikke uden indflydelse. De kan udlægge verden og derigennem inspirere os. Ordets magt er spændingen imellem ting og deres navne. Da vore livs lykke afhænger af vor evne til adækvat at kombinere følelser og kendsgerninger, symboliserer den gode litteratur selve virkeligheden - uafhængigt af hvilket sprog, den er skrevet. Den frembyder en balance imellem navne og rammer. Men diskrepansen imellem disse vokser, og dette er et problem, vi alle må konfrontere. Det er langt lettere at skrive militante manifester og sammenflikke kedsommelige kompendier end at udvise tilbageholdenhed. Pen står over for en vanskelig udfordring. Som en international moderationens institution er vi oppe imod alt for mange profeter. I den prædikanternes tidsalder, vi lever i, er det pædagogerne, der er upopulære. Kan vi slå over bro over denne kløft? Kan vi tilbyde en scene for et ikke-forjættet land, hvor ord hverken bliver til underholdning eller afliring af prædikener?"

Litteraturen som verdens 'ikke-utopiske' frelser og virkelighedens vogter? Det et fromt håb, men selvfølgelig også dybt naivt. I denne oprindelige selvforståelse kan Pen forekomme beslægtet med samtidige strømninger som georgisme eller esperanto - kunstsproget, der skulle nedbryde de barriere, der har adskilt mennesker og kulturer siden Babelstårnet.

Det er måske ikke tilfældigt, at det esperantosprogede Pen-center er så aktivt. Skønt kun få titusinder på kloden kan begå sig på sproget, er den lille, vindtør schweizisk dame er overbevist om, at esperanto er den brobygger, verden behøver. Hun forfølger mig med en senegalesisk gadesælgers iver og prakker mig en cd med esperanto-poesi på.

Jeg påpeger over for hende, at det jo faktisk er en erklæret Pen-mission at hæge om verdens lingvistiske mangfoldighed. Flere forfattere, der skriver på små og måske udryddelsestruede sprog, har derfor stiftet Pen-centre, der har nået anerkendelse i den internationale Pen-familie.

De sværmeriske vision om global litterær harmoni ufortalt, er Pen en effektiv vagthund, når det gælder om at dokumentere og fordømme de alt for mange overgreb, der begås imod forfattere og journalister verden over. En meget stor del af en sådan Pen-verdenskongres går derfor med at formulere, afstemme og vedtage resolutioner om forfulgte forfattere og adressere disse til forfølgerne.

Resolutioner i hobetal

I år vedtager vi således resolutioner, der udtrykker vores chok og bestyrtelse over, at man i Usbekistan har genoptaget den gamle sovjetiske praksis med at internere oppositionelle skribenter på sindssygeanstalter.

Vi manifesterer vores mishag og forfærdelse over de drakoniske, mangeårige fængselsstraffe, som er overgået adskillige af medlemmer af det uafhængige kinesiske Pen-center. Vi markerer vores protest over, at man i Cuba tilbageholder 32 forfattere, bibliotekarer og uafhængige journalister i fængsler, hvor de må lide de værste afsavn og er tvunget til at leve sammen med hårdkogte kriminelle, som truer dem og overfalder dem - ofte i forståelse med fængselsmyndighederne selv. Vi tilkendegiver vores harme over myrderierne på mexicanske journalister, der søger af afdække narkokriminalitetens netværk. Der er stor tilslutning til en opfordring til Tyrkiet om at afskaffe den tyrkiske straffelovs artikel 301, der kriminaliserer "krænkelse af tyrkiskheden".

Resolutionen følges op af et resolutionsforslag fremlagt af Norsk Pen og sekunderet af Dansk Pen, der opfordrer til afskaffelse af tilsvarende ærekrænkelseslove, der eksisterer i nationer som Mexico, Peru, Thailand, Indonesien, men også i flere vesteuropæiske lande, hvor de dog ikke er blevet gjort gældende i årtier, men står som et levn fra en tidligere tid, hvor fornærmelse af statsoverhoveder og øvrigheden var at betragte som anslag mod statens sikkerhed.

Uværdige dissidenter

To resolutioner er kontroversielle - den ene så kontroversiel, at forslagsstillerne vælger at tage den af bordet. Det er Tyske Eksilforfatteres Pen, der sammen med et fraværende Israelsk Pen fremlægger et forslag om, at Pen herefterdags skal holde sig langt væk fra alle sager om Holocaust-benægtere. Hans-Christian Oeser, en ældre rødsprængt tysker, taler med det allerstørste ubehag i stemmen om tilfældet David Irving - den britiske Holocaust-benægter, som tilbragte det meste af 2006 i østrigsk fængsel.

"Hvorfor har Pen sat en sådan mand på sin case-liste," spørger Oeser indigneret og påberåber sig Pens charter, hvori det hedder, at Pens medlemmer "af hensyn til en både fri og ansvarlig opinionsdannelse må forpligte sig på at modarbejde bevidst løgnagtig ytringer og forvanskninger af kendsgerninger i politisk eller personligt øjemed."

Oeser synes at mene, at Pen ikke kan forsvare forfattere, som ikke kan tiltræde foreningens charter, og som derfor ikke ville kunne blive medlem. Fra det internationale hovedkontor i London replicerer man, at man alene har registreret Irvings tilfælde, og at ingen har løftet en finger for at engagere sig i den væmmelige mands sag.

Björn Linell, forlægger, kulturjournalist og formand for Svensk Pen med hang til at gå i lyserøde skjorter, tager ordene ud af mundene på mig, da han bemærker: "Vi åbner en Pandoras æske, hvis vi skal tage stilling til indholdet af hver enkelt forfulgt forfatters skrifter. Vi må i alle tilfælde forholde os alene til det princip, at ingen forfatter overhovedet bør fængsles for noget han eller hun har skrevet."

Det besluttes, at Holocaustbenægtelsesfænomenet udgør en så betændt og indviklet problematik, at det bør være tema for en særkonference til næste år, og Tysk- og Israelsk Pen tager deres forslag af bordet.

Det andet forslag, der ikke samler fuld opbakning, vedrører fordømmelsen af lukningen af den venezuelanske tv-station RCTV. Der er flere i forsamlingen, der har forelsket sig i caudilloen Chávez' socialisme.

"Stemmer vi for denne resolution, tager vi politisk stilling for Chávez' modstandere," siger Philippe Pujas fra Fransk Pen med henvisning til, at RCTV skal have støttet det mislykkede kupforsøg mod Chávez for år tilbage. De delegerede besinder sig heldigvis - et flertal indser, at lukning af et oppositionelt medie principielt er uacceptabelt. Pen har også en komité, der søger at hjælpe forfattere, der har måttet drage i eksil eller at hjælpe forfulgte forfattere til en eksiltilværelse.

Men hvem skal hjælpes? I komiteen for eksilforfattere er det tilløb til en lidt uheldig diskussion om, at litterære meritter bør have et afgørende ord. En smule ukollegialt gør en eksilkinesisk forfatter med hippiehår opmærksom på, at der blandt de forfulgte kinesiske forfattere findes flere, som i hans øjne ikke kan anses som "anerkendte". Det får en norsk Pen-veteran, forfatteren Eugen Schoulgine, til med et smil at mindes salig Joseph Brodsky, den russiske dissidentforfatter, der endte sine dage i eksil.

"Hvorfor kæmper I for denne og hin digter, spurgte Brodsky. De skriver jo så rædsomme digte, at de simpelt hen ikke fortjener bedre skæbne end at sidde i fængsel."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her