Læsetid: 6 min.

Må vi tisse i elevatoren?

Kultur
26. november 2005

Næ, næ, næ, næ, næ, det må vi ikke. Men vi gør det til julefrokosten. Det er ægte bersærkergang, og så er det en del af den danske kultur "Haps haps haps / nu skal vi ha snaps." Det er nemlig tid til julefrokoster. Det betyder, at vi skal hælde mad, snaps og julebryg indenbords i så voldsomme mængder, at vi kan brække det hele op igen. For sådan er en god dansk julefrokost nu engang. Og nå, ja. Inden vi brækker os, skal vi gerne nå at opføre os så pinligt, at vi næsten ikke tør tage på arbejde om mandagen. At julefrokoster og sanseløs druk med dertil hørende pinlige udfoldelser hænger nøje sammen, kan man hurtigt slå fast med en google-søgning: Søger man på ordene 'julefrokost' og 'øl' får man 44.700 hits, mens 'julefrokost' og 'snaps' giver 11.300. Maden er selvfølgelig også vigtig, men selv en så fast integreret del af et julefrokostbord som flæskestegen kan til sammenligning kun præstere 579 hits. Så et det slået fast, hvad det handler om. Søger man på 'julefrokost' og 'brandert' får man 297 hits, blandt andet en spøjs afstemning på jubii.dk. Her har en pige i folkeskolealderen lavet en hidtil upåagtet undersøgelse, hvor hun stiller det gode spørgsmål: 'Hvad minder snaps dig om?' Og hertil svarer hele 52,32 procent 'Julefrokost', som er den suveræne vinder. Til sammenligning svarer kun 4,67 procent 'Mormor'. Og på samme søgning kan man også læse om, hvordan en ung mand ved navn Mikke Busch fortryder sin seneste julefrokost "Til sidst bør jeg vel undskylde til de stakkels mennesker i den bagerste sovesal, som måtte prøve at sove, mens jeg sov den sidste rest af min julefrokost-brandert ud," skriver han på et åbent debatforum, som han har med sine venner. Mikkel lover desuden at tage undskyldningskager med, næste gang de ses. Og nu vi er ved fortrydelseshistorierne. På siden oestrogen.dk har flere julefrokostdanskere været så venlige at lægge deres mest pinlige historier ud: Blandt andre Mette på 29 år, som er kommet til at lave den helt klassiske julefrokost-gimik med at smide bukserne og hoppe op på kopimaskinen, hvorfor hendes bagdel hang overalt på arbejdspladsen, da hun mødte mandag morgen. Og Sandra på 38 kom i sin brandert til at tisse i elevatoren. Der er stadig en plet, fortæller hun. Og så er der Henrik på 35. På vej hjem fra en julefrokost, skulle han i den grad på toilettet. Så han gik ind i en tilfældig baghave, lavede stort og tørrede sig i et lagen, der hang til tørre. "Næste formiddag ringede telefonen, og en venlig lidt undskyldende kvindestemme fortalte mig, at hun havde haft besøg i sin baghave i nat. Jeg tror aldrig i mit liv, jeg har været så flov. Der var sket det uheldige, at min pung var faldet ud af min baglomme, da jeg havde sat mig ned." Enkeltstående røverhistorier er der nok af. Men er det nu også så slemt? Og har vi danskere virkelig så dårlig en alkoholkultur? Ja, det har vi faktisk, fortæller specialkonsulent i alkohol ved Sundhedsstyrelsen, Kit Broholm. "Danskerne er meget dårlige til at styre det. Vi har en tradition for en beruselseskultur i hele norden. Men i de andre nordiske lande, har man i højere grad set i øjnene, at det er et samfundsmæssigt socialt problem - og man har arbejdet på det og set det som et samfundsmæssigt ansvar at begrænse tilgængeligheden, eksempelvis med Systembolaget og strenge alderskrav. Og det har hjulpet. Så i det øvrige Norden drikker man i dag på et lavere niveau end i Danmark." Modsat den nordiske drukkultur står den sydeuropæiske mere raffinerede brug af alkohol: "I Sydeuropa er alkohol en del af måltidet. Det er ikke meningen, at man drikker sig fuld på samme måde, som vi gør i Danmark. Der er det pinligt at tabe kontrollen. Det er pinligt at være beruset, og pinligt at drikke offentligt, på pladser osv." Og vi danskere har så valgt at kombinere de to alkoholtraditioner: "Vi har bevaret den nordiske beruselseskultur, hvor det er helt i orden at være fuld, og samtidig har vi overtaget den Sydeuropæiske tradition med at drikke vin til daglig. Det giver en kultur, hvor det både er i orden at drikke tit og drikke meget, og det er sundhedsskadeligt," siger Kit Broholm. Værst for helbredet er den store druktur: "Det er sundere at sprede sit forbrug. Der er højere dødelighed for folk, der drikker meget på én gang." Og den største druktur er julefrokosten: "Jeg tror, det er fordi, der er ekstreme forventninger til julefrokosten. Det skal simpelthen være årets druktur, hvor vi lægger alle hæmninger fra os." "Folk siger vel i Herredet, at Jeppe dricker; men de siger icke, hvorfor Jeppe dricker." - Og hvorfor er det så, at vi danskere drikker på en så uhæmmet måde? Ja, det kan faktisk have noget med Jeppe at gøre. I dansk kultur har druk altid spillet en særlig rolle. Storm P.'s vagabonder er nok nogle rødnæsede stakler, men vi holder af dem. Jeppe drikker, men vi holder af ham. Ølhunden glammer så højt, at Osvald Helmuth vakler hen om hjørnet og ned i kælderen, og vi holder af ham. Og findes der et afsnit af Huset på Christianshavn, hvor der ikke mildest talt prygles bajere hos Emma i Rottehullet? Folk siger vel i Herredet, at Jeppe dricker; men de siger icke, hvorfor Jeppe dricker. Mads Uffe Pedersen er leder af Center for Rusmiddelforskning ved Århus Universitet. Han mener, at når danskere drikker, så er det fordi vores kultur dikterer det: "Tag Jeppe på bjerget. Det er simpelthen en dansk tradition, at vi beruser os. Det er helt legitimt, at en mand af og til drikker sig en ordentlig brandert på. Det er det bestemt ikke i alle kulturer." I Sundhedsstyrelsen mener Kit Broholm også, at kulturen er årsagen til, at vi drikker os så sanseløst berusede. "Mange har behov for at koble af fra en stresset og stramt struktureret hverdag. Men når mange reagerer på stress ved at sige 'nu skal den have hele armen,' så er det grundlæggende fordi, vi har den alkoholkultur, vi har. Ellers havde vi nok reageret på en anden måde." Og nok er Jeppe, Osvald og Robert centrale, men også Carl Jacobsen bærer en del af skylden: "Jeg tror, at eksistensen af et af verdens største bryggerier i Danmark, der er med til at sponsorere mange kulturelle begivenheder, har været med til at gøre den danske øl til et nationalt symbol. På den måde har Carlsberg medvirket til at uskyldiggøre det at drikke øl." Mads Uffe Pedersen fra Center for Rusmiddelforskning, mener, at også klimaet kan have spillet ind: "Det er koldt i Norden. Og i Island, Grønland, Danmark, Norge, Sverige og Finland, har man en beruselseskultur. Det kan sagtens hænge sammen." Han mener desuden, at den danske drukkultur stammer helt tilbage fra vikingetiden: "De islandske sagaer beskriver, hvordan folk i vikingetiden gik amok. Man drak sig fra sans og samling og gik bersærk med tugt og voldtægt - og det kan sagtens være helt derfra, den nordiske drukkultur stammer." Kulde, balstyrisk druk, hor og bersærkergang. Så er vi tilbage ved julefrokosterne. Og hvad kan vi så gøre anderledes. I Sundhedsstyrelsen har man mange forslag. - Hvad vil du råde julefrokostdanskerne til? "I Sundhedsstyrelsen anbefaler vi, at man maksimalt drikker fem genstande på en aften. Og så skal man huske på, at man sagtens kan opleve den samme eufori på andre måder," siger Kit Broholm. - Hvordan? "Ja, for eksempel ved at danse." - Hvordan holder I julefrokost i Sundhedsstyrelsen? "Vi har adskillige sociale aktiviteter af den slags, der ryster folk sammen. Og så danser vi meget. Der er selvfølgelig også alkohol." - Men der er ikke nogen, der tisser i elevatoren? "Nej, det er der godt nok ikke." Kit Broholm opfordrer desuden de danske virksomheder til at tale om, hvad man vil med sin julefrokost: "Der er mange firmaer, hvor man sagtens kan finde ud af at holde julefrokoster uden at tisse i computeren og elevatoren, eller hvad det nu måtte være. Og på de arbejdspladser, hvor man gør den slags, synes jeg, det vil være relevant at diskutere, hvordan man kunne gøre det anderledes. Man kunne revurdere sin alkoholkultur, og lære at bruge alkoholen på et lavere niveau. For det er jo ikke sjovt. Hverken for dem, der ser på - eller for den, der har opført sig fjollet."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her