Læsetid: 3 min.

McDonald's - 50 års glokalisering

23. juli 2005

Da milkshakesælgeren, Raymond Albert Kroc, for et halvt århundrede siden fik inspiration fra to skotske burgerbrødre og åbnede sin første McDonald's burgerrestaurant i Illinois, var der ingen, der havde forestillet sig, at burgerkæden ville gå sin sejrsgang over hele kloden og blive et klassisk eksempel på globaliseringen. McDonald's-koncernen, der i år fejrer 50 års jubilæum, under sloganet "I'm lovin' it", bryster sig af at have 30.000 'lokale restauranter' i 119 lande, som serverer mad for 50 millioner mennesker hver dag. Børn i hele verden har hevet og sledet i fortravlede forældre for at få en Happy Meal med billigt Disney-legetøj, made in China. Det er dog langt fra alle, der elsker den globale franchise-kæde, og den har i de senere år været globale aktivistgruppers foretrukne hadeobjekt. Så stærkt, at den franske anti-globalist José Bové fik lyst til at køre en traktor ind i McDonald's' nyvaskede ruder og blev trukket i retten for det. Og miljøaktivister har kritiseret McDonald's for at smadre regnskoven med deres kvægdrift i stor stil. Koncernens ledelse har søgt at imødegå kritikerne, udsendt etiske regnskaber og investeret i lokale fællesskaber. McDonald's har indsamlet millioner af dollars til UNICEF's globale børnedag - og har lavet taktiske alliancer med bl.a. Friends of the Earth for at mindske og fjerne indholdet af polysteren i burgerbakkerne. Sidste år måtte McDonald's slås med den negative omtale, der fulgte i kølvandet på Morgan Spurlocks berømmede dokumentar-film, Super Size Me, der hudløst viste, hvilken forvandling kroppen gennemgår, hvis man dagligt spiser McDonald's' kaloriefede menuer. Debatten om McDonald's' bidrag til fedme og sundhedstruende sygdomme var atter serveret. Sociologen George Ritzer skrev for få år siden en meget omdiskuteret bog om, hvordan de moderne samfund over hele kloden bliver McDonaldiseret, og hvordan den standardiserede og hyperrationaliserede fast-food-model breder sig over hele kloden, og hvordan det ødelægger lokale produkter og den gode smag. Ikke alle er dog enige i, at McDonald's bidrag til globaliseringen kun har negative sidevirkninger. Antropologen James Watson - redaktør af bogen Golden Arches East - har i en analyse af burgerkædens optræden i de forskellige asiatiske lande bl.a. vist, at McDonald's sælger forskellige lokale varianter af Mc-menuen - fra Maharaja Mac i Indien til Samurai Pork Burger i Thailand. Sociologen Roland Robertson mener, at Watsons undersøgelser har været øjenåbnende: "Watson konkluderede, at McDonald's er blevet en motor for lokalisering. I de forskellige asiatiske lande sælger de forskellige typer menuer tilpasset de lokale kunder, de markedsfører varerne forskelligt og de sætter endda stolene på forskellige måder i de enkelte lande. For mig at se er det et klart eksempel på glokalisering," siger Robertson. Nok har McDonald's et globalt standardkoncept og markedsfører et ensartet mærke, men på den anden side har de lokale franchise-afdelinger søgt at tilpasse sig de lokale markeder. McDonald's hævder selv, at størsteparten af råvarerne kommer fra de lokale og regionale markeder. Robertson vil dog godt gå et skridt videre. Med henvisning til Watsons påpegning af, at McDonald's har indført høje hygiejnekrav om renhed på deres asiatiske burgerbarer og har fået lokale restauranter til at følge efter, mener Robertson godt man kan sige, at McDonald's har været med til at redde menneskeliv: "McDonald's har givet et meget vigtigt bidrag til at hæve hygiejne-standarderne rundt omkring i verden, og især fattige lande er blevet presset af McDonald's til at indføre skrappere hygiejne. Man kan ikke dokumentere det nøjagtige tal, men McDonald's har reddet millioner af menneskeliv," mener Robertson.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu