Læsetid: 6 min.

Den mystiske vej til Allah

Sufi-muslimerne i Burhaniya-ordenen forsøger at komme nærmere Gud ved hjælp af rituel sang og dans - hver torsdag i Rødovre
Sufi-muslimerne i Burhaniya-ordenen forsøger at komme nærmere Gud ved hjælp af rituel sang og dans - hver torsdag i Rødovre
12. juli 2007

Midt på gulvet står en halv meter høj kegleformet lampe betrukket med gult, grønt og hvidt stof. Persiennerne er lukket til, og lampen er det eneste lys i lokalet. Rundt om den sidder en lille flok mænd, på knæene eller i skrædderstilling. En af dem, iført en hvid kaftan, messer et digt og så dogmet:

"La ilaha il-Allah," der er ingen gud foruden Allah.

Lavmælt svarer de andre i kredsen. En mand i lyserød polotrøje kommer til, lukker øjnene, gemmer ansigtet i hænderne et øjeblik, sætter sig så i skrædderstilling med håndfladerne opad - og stemmer i, stadig med øjnene lukket. Flere kommer dryssende på deres strømpesokker og gør det samme.

Den unge mand i kaftan begynder at klappe - højt, langsomt og grundigt med helt udstrakte håndflader, og hans stemme tager til i styrke. De fleste af de øvrige rokker frem og tilbage i takt.

Dette er kun begyndelsen på aftenens hadra, sufi-muslimernes ritual, i foreningen Tariqa Burhaniya i Rødovre. Sådan starter det hver torsdag. Senere kommer der langt mere knald på.

Oplyst hjerte

Inden hadra-ritualet går i gang, giver Iram Asif en introduktion:

"Lampen symboliserer hjertet, som bliver oplyst af dogmet, la ilaha il-Allah," forklarer hun.

Iram Asif er ved at skrive speciale i islamologi ved Lunds universitet og kender altså sin religion både udefra og indefra.

"Sufisme går et lag dybere end mainstream eller normativ islam. Hvor eksempelvis de fem daglige bønner ellers er det vigtigste, tillægger sufier flere bønner," siger hun.

Som sufi-muslim bestræber man sig hele tiden på at blive et bedre menneske, og på at nå nærmere Gud, forklarer hun.

Sufierne er islams mystikere, og sufismen med dens livsindstilling og ritualer opstod som særskilt praksis inden for islam i ca. 7-800-tallet, efter at profeten Muhammed (570-632 e.v.t.) levede. I dag er sufierne underinddelt i adskillige sufi-ordener.

Tariqa Burhaniya i Rødovre tilhører den internationale Burhaniya-orden, hvis nuværende overhoved - eller sufi-mester - er af sudansk afstamning og lever i Hamborg. Ordenens navn betyder 'Burhans vej', efter ordenens grundlægger.

Inden for sufismen anses sufi-mestre for at have spirituel indsigt og være nærmere Gud end almindelige mennesker. Deres oplevelser og tanker har de gennem tiderne nedfældet i en rig og stadig voksende sufi-lyrik, som hylder Gud og profeten Muhammed.

"Det essentielle er kærligheden - det er den, sufierne udtrykker," siger Iram Asif.

"Der er eksempler på sufi-mestre, som Ibn Arabi fra 1200-tallet, der har brugt den kvindelige skikkelse som symbol på Guds skønhed. I sine kærlighedsdigte allegoriserer han kvindens skønhed i detaljer - hendes hår, hendes læber, hendes øjne. Det blev anset for blasfemisk i hans samtid, og det bliver det til stadighed. Men det var den eneste måde, han kunne udtrykke sin kærlighed til Gud på."

Æstetisk indgang

Sufi-digtene bruges under ritualet hadra - der betyder 'at være til stede'. Og digtene er under hadra'en med til at bane en anden vej til Gud end den rent intellektuelle, forklarer Iram Asif.

"Hvis religion udelukkende konstrueres eller defineres teologisk, foregår det kun heroppe," siger hun og peger på sit hoved.

"Vi vil have det til at virke herinde," siger hun og peger på sit hjerte.

"Vi gør religionen flydende, til en emotion, så det bliver individets sjæl, uden sit rationale, den trænger ind i."

Det samme gælder dogmet la ilaha il-Allah:

"Når dogmet får et musikalsk, æstetisk udtryk, får det en betydning, så det virker rent spirituelt," siger Iram Asif.

"Det opstår en enorm dynamik under ritualet. Vi tror på en spirituel intensitet i forsamlingen, hvor hvert enkelt individ bidrager til, at forsamlingen fungerer."

Dynamikken, den demonstrerer mændene lidt længere henne i hadra'en, hvor alle har rejst sig, og sangen suppleres af åndedrætsøvelser: Den unge mand i kaftan klapper for, imens han udstøder høje lyde fra halsen - flere andre topper rytmen af med høje, korte stød, alle svajer fra side til side. Tempoet og lydniveauet stiger og stiger, imens et sufi-digt læses højt af en af mændene.

Flere gange gentages mønstret; Én slår rytmen an med klap og åndedrætslyde, en anden læser op, tempoet stiger, klappene bliver højere, til alle står og svajer fra side til side eller fjedrer i benene, kraftigere og kraftigere, til digtet er forbi. Og så forfra igen - flere får sved på panden, og der begynder næsten at lugte lidt af fitnesscenter.

Det er dog ikke alle, som går lige meget til den; nogle af mændene går til og fra, og deltager kun i en del af ritualet.

Indimellem kommer et par børn hen og hiver deres far i ærmet eller leger gemme bag de syngende og klappende mænd. Kvinderne sidder i den anden ende af lokalet og mediterer, koncentrerer sig om rytmen.

Islam i tre niveauer

Efter den intense klappen og syngen sætter mændene sig i et par minutter helt stille på gulvet med lukkede øjne. En af mændene, i rød sweater og gul kalot, siger en bøn. Derefter deler han teksten til et digt ud - han synger hver anden linje, de øvrige synger resten.

Til sidst rejser én sig, løfter i lampen, siger en bøn, og resten svarer "Amin", amen. Lysstofrørene i loftet flimrer op, og i løbet af et øjeblik er der kage, kaffe, ispinde, hyggesnak.

Faruq Rashid rækker straks hånden ud og siger hej.

"Gud fortjener at blive tilbedt," forklarer han om ritualet.

Når kvinderne ikke deltager direkte i dansen og sangen, men sidder ved siden af og mediterer, er det fordi, kvinder er mindre modstandsdygtige over for trancen, siger han. Og desuden er det ikke nødvendigt for dem at deltage direkte for at opnå et udbytte af ritualet:

"Vores sufimester siger, at kvinders sjæl er lettere end mænds. Derfor er kvinder som grundregel mere følelsesladede - og derfor rejser de også langt hurtigere mod Allah," siger han.

Kvinder behøver derfor heller ikke at studere islam lige så meget som mænd, forklarer Faruq Rashid.

Det fælles sprog i moskeen er dansk, fordi gruppen er meget blandet rent etnisk - i modsætning til de fleste moskeer i Danmark, som også er nationale fællesskaber.

"Vi har et fælles mål: åndelig tilfredsstillelse," siger Faruq Rashid.

Det når man ved at bevæge sig op ad en åndelig rangstige, forklarer Tarriqa Burhaniya-foreningens formand, Sagib Hussain:

"Man kan inddele religionen islam i tre niveauer," forklarer han, mens han tegner en pyramide. Det nederste lag, islam, er det kropslige niveau.

"Her finder man islams fem søjler, som alt sammen er noget kropsligt - trosbekendelsen siger man med tungen, man beder fem gange om dagen med kroppen, man faster også med kroppen, man giver zakat (almisser, red.) med hånden - og pilgrimsrejsen, den foretager man også fysisk," siger han.

Næste trin hedder iman, det hjertelige niveau, som man kan nå med hadra-ritualet, hvor lampen symboliserer det oplyste hjerte. Dens stof er spændt ud over syv arme:

"De symboliserer syv ego-jeg'er, som trækker dig hen mod det verdslige og det materielle - alt det ikke-evige," siger han.

"Alt materialistisk er midlertidigt - sufismen får dig til at se på livet efter døden."

Og livet efter døden, det er paradiset eller helvede, i bogstaveligste forstand.

Lige for gud

På toppen af religionspyramiden finder man ihsan, det sjælelige niveau. At nå herop er selve målet med sufismen.

"Men det er vigtigt ikke at gøre forskel på folk - man må ikke se ned på folk på et lavere niveau, hvis man selv er på ihsan-niveau," forklarer Sagib Hussain.

"Vores rettigheder og pligter over for hinanden er ens - niveauforskellen gælder ikke mellem os mennesker, men kun mellem hver især og Allah."

I det hele taget er det personlige gudsforhold yderst vigtigt i sufismen. Det handler om at hylde Gud af egen fri vilje.

"Det fem søjler er pligtige, der er ingen diskussion," siger Sagib Hussain.

"Det er det, man gør af egen fri vilje, som gør, at man kommer tættere på Allah. Det pligtige er det mindste, man kan gøre. Det er alt det ekstra, han bliver glad for."

Burhaniya-ordenens sufimester forklarer ofte det religiøse med analogier til det verdslige liv som muslim i et vestligt land (han bor jo selv i Tyskland), forklarer Sagib Hussain. Derfor er hans vejledning også let at relatere til.

"Man skal tilpasse islam til der, hvor man lever. For eksempel sådan noget som at gå med stramt tøj - det er noget helt andet i et muslimsk land end her i Vesten, hvor det er helt normalt, så der ikke er nogen, der kigger."

Mange af kvinderne i moskeen går ikke med slør, og det er heller ikke vigtigt, siger Sagib Hussain.

"Det vigtigste er hjertet - hvis man har et rent hjerte, betyder det ikke så meget, om man går med slør eller lignende - sløret kan jo bare være en skal."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu