Læsetid: 4 min.

Når lyrikken møder musikken

Mange digtere sætter musik til deres ord. Cd-udgivelser og festivaler med denne krydsning skyder frem. Men hvad er det, der sker i grænselandet mellem de to genrer?
1. februar 2007

Mødet mellem musik og lyrik får gnisterne til at springe smukt og brandfarligt langt. Det er sammenstødet mellem Halfdan E og Dan Turéll eller Lars H.U.G. og Søren Ulrik Thomsen et par eksempler på. Måske er det som et festfyrværkeri i anledning af, at to genrer genforenes. Lyrik betyder egentlig 'hørende til lyrespil', altså sammen med musik, og det var netop sådan, de gamle grækere brugte lyrikken. Mange digtere går i deres fodspor og lader musikken spille op til poesi.

Digteren Morten Søndergaard har, siden han startede med at skrive digte, arbejdet med lyd og musik:

"For mig er lyrik og musik det samme. Jeg plejer at sige, at lyrik er en linedans mellem lyd og betydning. Det starter i lyden lige så meget, som det starter i ordet."

For digteren Ursula Andkjær Olsen er musik og lyrik så tæt forbundet, at hun ikke kunne lade være med at blande genrerne.

"Jeg opfatter nok poesi og musik som så nært forbundne, at de ikke lader sig skille ad. Derfor er det naturligt for mig at arbejde sammen med musikere."

Lektor ved Nordisk Institut på Aarhus Universitet Dan Ringgaard er ikke overrasket over digternes lyst til at sætte musik på digtene. Digtet har en lang historie sammen med musik. Først fra midten af 1700-tallet blev digtet noget, der ikke nødvendigvis hørte til musik, og egentlig er det kun efter Anden Verdenskrig, at det først og fremmest har stået for sig selv.

"Det specielle er snarere, at digtene ikke nødvendigvis behøver at være skrevet til musik, men at de kan stå alene," understreger Dan Ringgaard.

Lyttelitteratur

Når digtet står for sig selv, har det også rytmer og klange, en slags musik, som musikken må tage hensyn til.

"Musikken kan forlænge digtets musikalitet som en selvforstærkende kraft. Hvis den dialog imellem digt og musik fungerer, kommer digtet til at stå klarere frem," siger Dan Ringgaard.

Morten Søndergaard har gode erfaringer med, at dialogen mellem digt og musik fungerer, når musikere har taget hans digte under behandling:

"Jeg har meget glæde af, at nogen gør noget ved mine ord. Jeg synes ikke, de tager nogen skade af det - tværtimod!"

For Morten Søndergaard giver musikken et ekstra lag; en fortolkning til digtet. Samarbejdet mellem musiker og digter giver også noget til Ursula Andkjær Olsens digte:

"Musikken giver klangbund til digtet, og digtet retning til musikken," siger hun og kommer med et eksempel fra en oplevelse, hun havde med sin søster, der er pianist:

"Hun komponerede nogle meget smukke sangstemmer til et udvalg af mine tekster, som jeg så læste op, mens hun sang. De to stemmer, hendes sangstemme og min talestemme, flettede sig ind og ud af hinanden, sådan at de ikke altid fulgtes helt ad, men snarere slyngede sig om hinanden. Det samspil havde en skrøbelighed og intensitet, som, jeg simpelthen synes, var smuk."

Det er ikke kun imellem lyrik og musik, der sker noget. Publikum lytter også på en anden måde til digtene, når de er sat sammen med musik:

"Musikken gør, at folk lytter på en mere strømmende eller flydende måde. Det giver en mulighed for at lytte til den stemme, der taler, lige så meget som til de ord, den siger," siger Ursula Andkjær Olsen.

Morten Søndergaard har fornemmelsen af, at folk oplever digtene mere direkte, når han læser op med musik:

"Fordi publikum er vant til at høre musiktekster, der bare skal fungere, kan man komme uden om forventningen til poesi som en slags rebus eller kode."

Sugerør til lyrikken

Både Ursula Andkjær Olsen og Morten Søndergaard har flere gange optrådt på festivalen Lyd+litteratur. Siden sommeren 2002 har den været en årlig begivenhed med blandt andet Jokeren, Olesen-Olesen, et japansk syrerockband og andre kunstnere, der eksperimenterer med musik og litteratur.

Manden bag festivalen, Robert Christensen, ønskede at lave et rum for eksperimenterne, fordi kombinationen kan noget specielt: "Musikken arbejder med eller mod digtet, og det kan der komme helt fantastiske kombinationer ud af."

Det bliver lettere at lytte til lyrikken end til almindelige oplæsninger. Både fordi musikken giver digtet ny mening, men også fordi musikkens direkte sanselighed smitter af på lyrikken:

"Det fantastiske ved musik er, at vi slet ikke skal bruge vores hjerner for at høre den. Den er i os med det samme og sætter ting i gang. Litteraturen arbejder med ord, vi skal oversætte til følelser, så det er en længere proces," siger Robert Christensen.

Lyd+litteratur-festivalen henvender sig både til et litterært- og et musikinteresseret publikum. Robert Christensen ser det som en fordel at henvende sig til to forskellige grupper:

"Musikken har fat i et større publikum, og man kunne håbe, at Lyd+litteratur-festivalen kan være med til at afdramatisere lyrikken og trække et musikpublikum med over, som kan opleve, hvor umiddelbar lyrik kan være."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu