Nyhed
Læsetid: 6 min.

Norsk black metal og Muhammed

Unge fanatikere, der brænder symbolske bygninger ned, fordi de føler sig krænkede. Lyder det bekendt? Det er middelklassens Norge i 1990'erne. Det er black metal, og det er så ekstremt, at ingen tør diskutere det
Kultur
26. maj 2006

I noget så fredsommeligt som Norge opstod der i 1990'erne en meget lidt fredelig ungdomskultur. Den hedder black metal - og både hvad musik, holdninger og livsstil angår, ligger den i den helt mørke ende af skalaen. Frederik Okholm har skrevet speciale om kulturen:

"Musikken er hurtig, støjende og grænseoverskridende med masser af skrig og larm. Og kulturen omkring er også dyster. Man tager afstand til mennesker. Menneskelighed er forbundet med svaghed, så man går med ligsminke og giver sig selv dæmonnavne for at signalere at man hører en anden race til," siger Frederik Okholm, som har kaldt sit speciale fra Center for Kulturstudier ved Syddansk Universitet for Umenneskeligheden.

Som black metal-fan vender man hele samfundet ryggen: "Det er antikristent - antiideologisk, og dermed anti- alt - så snart der opstår konsensus om noget, bliver man som black metal fan nødt til at tage afstand fra det."

Muhammed

Og det gør man gerne på ekstreme måder. I begyndelsen af 1990'erne brændte unge fra black metal miljøet i alt 10 norske kirker af - og det er interessant i forhold til Muhammed-krisen, mener Frederik Okholm :

"Da vores ambassader brændte ned, opstod der i Danmark en konsensus om, at det da kun var dernede, man kunne finde på den slags, blot fordi man var blevet provokeret. Men 10 år før i et velstående vestligt land - og i øvrigt blandt middelklassens unge - havde man kirkeafbrændinger, som var provokeret af den kristne lære. Og fuldstændig ligesom blandt muslimerne handlede det om, at man gerne ville vise sit tilhørsforhold," siger Frederik Okholm.

Og kirkeafbrændingerne er ikke den eneste parallel mellem Muhammed-krisen og norsk black metal - for genren udfordrer i høj grad vores ytringsfrihed:

"Man beskæftiger sig med holocaust og udryddelse af folkeslag generelt - at man skal tage magten i egen hånd. Den slags taler man positivt om," siger Frederik Okholm inden han tilføjer:

"Ganske vist taler man helst ikke positivt om noget i black metal, men man kan sige, at man betragter det som legitime redskaber, hvis man har magten til at udføre dem."

Frederik Okholm mener, at black metal burde være et oplagt emne for fortalere for ytringsfriheden:

"Fortalere for ytringsfrihed forpasser tit en chance for at markere sig, når black metal-bands er involverede i strid om ytringsfrihed. De burde gå ind og sige, at her er nogen, der ytrer sig helt reelt, og bakke op om deres ret til det. Men det gør man ikke," siger Frederik Okholm.

Og han har et godt eksempel på det:

"I Svendborg aflyste man i februar en black metal-koncert, fordi man havde hørt, at bandet havde nynazistiske tendenser. Der blev kun skrevet to artikler om det - i fynske lokalaviser. Selvfølgelig er det ikke en lige så stor sag som Muhammed-tegningerne, men det er jo grundlæggende det samme, der foregår," siger han.

Og han er ikke i tvivl om, hvorfor det er så upopulært at bruge black metal som eksempel:

"Man er bange for, at hvis man bruger et black metal-band til at bevise en eller anden pointe, så bliver man straks associeret med satanisme og nazisme."

Mord

Ud over kirkeafbrændingerne hører der både mord og selvmord med til historien om black metal. Mørket begyndte i Oslo. Her åbnede en fyr ved navn Øystein Aarseth, kendt som Euronymus, i 1991 en legendarisk pladebutik ved navn Helvete:

"Stedet tiltrak en lille gruppe af mennesker - de var vel ikke meget mere end 20, og de begyndte så at lave bands og udvikle stilen. Det hele gik ud på at signalere klar afstandtagen til hele samfundet og især kristendommen. Man måtte ikke høre metal, fordi man syntes, det var fedt - det skulle være noget, der markerede ens rolle som modstander. Der var citater som, at 'man ikke må have det sjovt' og 'det er forbudt at grine'."

Og det var slet ikke tilfældigt, at det var i Norge:

"Min tese er, at det er fordi, de er vokset op i en stærk humanistisk tradition med menneskerettigheder og næstekærlighed, som de gerne vil tage afstand fra. Det er ofte i kristne profilerede områder, at modstanden mod kristendommen bliver stærkest. Tilmed har Norge den dystre mytologi med trolde, nat og mørke, så det er bestemt ikke tilfældigt, at det er i Norge. Og så har der været stor frihed til at udvikle det."

Og det gjorde de i den grad: "Varg Vikernes var en af hovedpersonerne. Man kan sige, at han og Øystein Aarseth var de to, der startede det hele. Senere, da kirkebrandene kom, opstod der et fjendskab mellem dem - ingen ved helt hvorfor. Varg Vikernes var tiltalt for flere kirkebrande, men var blevet løsladt på grund af manglende beviser, og tog straks op og myrdede Øystein med 23 knivstik, og fik 23 års fængsel. I dag laver han musik fra fængslet."

Religion

Aldeles antireligiøst er black metal faktisk ikke:

"Det satanistiske aspekt er jo en gren af kristendommen. Så man køber det kristne verdensbillede, men giver støtte til nogle andre figurer end det normale. I billedsproget bruger man også de kristne figurer og vender dem om. Mange bands synger også om Odin og Thor - en slags tilbedelse af de gamle nordiske guder."

Og man kan også se black metal som en slags religion for sig - for den har sine egne guder og sin egen mytologi. En fyr ved navn Per Yngve Ohli - også kendt som Dead, kom fra Sverige og var meget deprimeret. Han blev forsanger i Mayhem - et legendarisk black metal band. Men en dag levede han op til sit navn, da han skød han sig selv med et jagtgevær:

"Hans sidste besked var 'Undskyld alt blodet'," fortæller Frederik Okholm

Øystein Aarseth fandt ham, og det første, han gjorde, var at gå ud og købe et kamera for at tage billeder af liget. Og på Mayhems næste pladecover var billedet af Deads lig.

"Desuden siger rygtet, at Øystein tog knogler fra Deads kranium og lavede smykker af det," siger Frederik Okholm.

"Det er meget almindeligt at sådan et nyt fænomen starter med et offer - hele rockkulturen hviler også på døde musikere - Hendrix, Morrison osv. Måden, man dør på, har også noget at sige. I black metal-kulturen romantiserer man selvmordet. Det er den ypperste individuelle handling. Den største afstandtagen til samfundet. Man drømmer så om at komme videre til en mere sand verden, hvor man kan være en dæmon eller tjene Satan."

Der ikke længere kirkebrand og mord i black metal-miljøet, men musikstilen black metal lever stadig i bedste velgående - og har spredt sig til hele verden:

"Den første generation brændte ud sammen med kirkerne. Men i dag er der en ny generation, hvor man er lidt mindre ekstreme, og hvor man i højere grad dyrker musikken. Man skal stadig signalere modstand til samfundet, men ikke lige så meget som tidligere. Men de voldsomme tekster er der stadig."

Den sorte verden er i højere grad blevet metaforisk:

"Der er meget selvironi i black metal i dag, for det er nemt at gøre grin med 17-årige drenge, der klæder sig ud som dæmoner og påstår, at de er verdens ondeste. Men man er stadig meget forelskede i den sorte symbolik, der er så bare forskel på, hvor meget man ser det som en metaforik. Der er næppe nogen, der i dag vil begå selvmord som en livsstilsytring." Og det er det gode ved historien. Den er slut:

"Man kan trøste sig med, at det er nogle bevægelser, der blusser meget kort. Der bliver ikke brændt kirker af i Norge mere, og man kan trygt gå på arbejde i en dansk ambassade igen."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jón Tór Strøm

Nu må jeg lige sige at black metal fans ikke nødvendigvis er anti kristne extremister. jeg er selv fan af black metal men jeg gør skam slet ikke ting som det. og jeg er ja... atheist. synes det er generaliserende udtale om black metal fans selvom nogen idioter har gjort det

Jón Tór Strøm

som sagt er alle ikke sådan på grundlag af nogen der har gjort det.

Jón Tór Strøm

jeg er dog helt enig i at vi overdriver vi var selv med til at lave muhammed tegningerne hvilket var noget idiotisk bullcrap jeg gir ik meget for kurt westergaard og de andre muhammed tegnere

jamen: black metal'erne de promoverer jo bare

( men altså åbenlyst, og så er det, synes mange, forargeligt )

de omtrent samme synspunkter som alle andre satanister, og de af sådanne ( satanisterne ) der går ind i politik, har jo længe været kendt som: liberalister.

--

og hvis black metal, tilhængerne - i stedet siger de er inspirerede af Sarte og Camus, så lyder det hele pluseligt mere stuerent og fint.

at hvis der er nogen der har en skrue løs, må det være den almene befolkning, som åbenbart synes,

at hvis man sidder pomadehåret på tv, med jakkesæt og slips, og taler for ( vko )
liberal politik,

synes mange: at det er meget ok, men går man, og taler for det samme, men dystert klædt, og
med ligsminke på, kaldes det: forkasteligt og forkert.

"stjæler man en ko, så kaldes man forbryder,
stjæler man et land, så er man hædersmand"

( lars lilholt band , efter huskeren )