Læsetid: 5 min.

Nutidens unge er ...

De har en forbilledlig evne til at navigere mellem falskt og virkeligt. En forbrugermentalitet, der kryber langt ind i menneskesynet, og uendelige muligheder for at skabe et lykkeligt liv. Sex, medier, depression og forbrug. I denne uge udgav MTV en rapport om den generation, de selv lægger navn til: MTV-generationen
De har en forbilledlig evne til at navigere mellem falskt og virkeligt. En forbrugermentalitet, der kryber langt ind i menneskesynet, og uendelige muligheder for at skabe et lykkeligt liv. Sex, medier, depression og forbrug. I denne uge udgav MTV en rapport om den generation, de selv lægger navn til: MTV-generationen

Kåre Viemose

1. september 2005

I have a vision... a television

– Bono, U2

Lad bekymringen brede sig, ungdommen er perverteret. En sygdom og en velsignelse. Et offer og en bøddel. En tsunami, der river alt ned fra hylderne, giver fingeren til forældre og tænder for DK4 og MTV på én gang.

De gør hvad som helst for at blive kendte. Fragmenter og overflade i en fragmenteret og overfladisk verden. Torsdag, fredag, lørdag. Endnu en nat på Diskotek Nigthclub Ecstasy og på hvad som helst. Coke, speed, piller og sprut.

Nationens ungdom har samlet sig om stoffer i weekenden og lykkepiller i hverdagen. Siden 1997 er der sket en fordobling af forbruget af antidepressive midler blandt de 16-20-årige. Det står der i Politiken. Samtidig giver 14-årige blowjobs for burgere i Ekstra Bladet, og i B.T. har de analsex som 13-årige. Navlepiercing, stumpende trøjer, rastløshed og guldkæder. Multitasking. Korte sætninger. SMS, pornoficering og billedbeskeder. Forbrug og viagrapiller.

Pres. Ingen slipper levende fra det. Det er frygtelige år. Og alle vil have bare én enkelt dag mere i ungdommens have. Én dag mere med MTV og Britney. Én dag mere i selskab med generation-MTV – og nej, de har det slet ikke så skidt. Ovenstående passer (næsten) ikke. Det er bare et medie i selvsving.

Næsten 100 procent af de danske unge mener, at det vigtigste mål i livet er, at have mulighed for at gøre, hvad man har lyst til. At skabe sig et liv på sine egne præmisser. Om man bliver rockstjerne eller gartner er mindre væsentligt.

Godt nok anfører 11 procent af landets unge, at det vigtigste mål i tilværelsen er at blive kendt, men for hovedparten drejer det sig om at vælge selv. Og det kan de. Faldet af solide samfundsnormer op gennem 1960'erne og 70'erne og en nærmest fuldkommen sekularisering har givet os muligheden for at vælge frit på alle hylder. Samfundet fortæller dig ikke, at du skal følge i dine forældres fodspor, og det er de færreste unge i Danmark, der definerer sig selv ud fra religion.

Men hvad definerer dig så? Et vakuum suger, og markedet og medierne står klar. De kan give dig en identitet. Et konstant bombardement gennem medier og reklamer fortæller os om Det Gode Liv (DGL). Få dig den rigtige kæreste, et spændende sexliv og et succesfuldt job. Du vælger selv. Lykkelig eller ulykkelig? Du har alle muligheder i verden, så tag dog at blive lykkelig ligesom alle de andre.

Det er fedt at være ung. Du bør se godt ud. Du bør more dig. Du bør være lykkelig. Er du ikke det, er det din egen skyld. Hvor man tidligere havde autoriteterne og samfundet at vende sin vrede mod, når man følte sig ung og alene, står man i dag uden nogen autoritet at gå op imod. Der findes ikke et fælles modprojekt, og du står alene med din ensomhed – derfor er ensomheden så skamfuld.

De stærkeste navigerer til perfektion mellem livsstile og medier. De svage bryder sammen og forfalder til apati og livslede. Hvis medierne ikke kan skaffe dig en identitet, skal markedet nok hjælpe dig. Alle, der sælger noget, sælger en livsstil.

Ethvert mærke har iboende værdier og klare signaler, men hvor de tidligere generationer købte hele pakker af livsstile, er MTV-generationen mestre i at mikse mærker og livsstile efter behov. En Burberry-jakke og en Lacoste-trøje er én livsstil – en Burberry-jakke og en Adidas-trøje en helt anden. Du sammensætter selv dit liv – også markedet er individualiseret. Selve købet udfylder ligeledes identitetsvakuumet. 'I shop – therefore I am'.

Faktisk er generationen hyper-forbruger. Det at forbruge betyder så meget, at forbrugerismen kryber med helt ind i parforholdet. En tredjedel af de 16-25-årige lever uden fast kæreste, men op mod 100 procent vil gerne finde en.

Hvor parforholdet tidligere handlede om et fælles projekt med et andet menneske, har man nu også individualiseret parforholdet. Det handler i højere grad om, hvad man selv får ud af et forhold, end hvad man bygger op og giver til hinanden. Det er blevet en handelsvare. Dur det ikke, repareres det ikke. Det smides ud, og et nyt skaffes.

Sexlivet synes til gengæld mere menneskeligt. Pornoficering af medierne og det offentlige rum perverterer tilsyneladende ikke hormonerne. Modsat forældre og bedsteforældre har hovedparten af unge intet problem med at skelne mellem, hvad der er virkeligt, og hvad der er falskt. De er storforbrugere af billeder og vant til den seksuelle ikonografi fra musikvideoer, internet og reklamesøjler. De optager ikke denne fremstilling af kønnet, men er ret dygtige til at reflektere over billederne. Stilisere dem og plagiere dem.

Der er ikke noget, der tyder på, at sexbombardementet skaber et vildere eller mere udfarende sexliv i denne generation. Tværtimod skaber pornoficeringen en seksuel afmatning. I mediers og reklamers fremstilling af sex ligger en forestilling om sex som det ypperste.

Når du som 18-årig har problemer med at få dit sexliv til at ligne noget fra Kanal København eller parfumereklamerne, vender du det hellere ryggen end kopierer det. Det er din egen skyld, hvis det ikke fungerer. Ungdommen er ikke pervers. Det er medierne og reklamerne muligvis, men så let er ungdommen ikke. Den er bare sig selv. Og pas på, for den spreder sig.

I dag starter ungdommen næsten så tidligt, du ønsker det, og strækker sig over så lang tid, du ønsker det. Den er tiljublet og hyldet overalt. Fra klummer i Politiken af angste mænd i 40'erne til otteårige børn på scenen til MGP. Vi er alle unge. Det er der ingen tal eller tv-kanal, der skal tage fra os. Det er fedt at være ung – og det er din skyld, hvis du ikke har det fedt.

Artiklen bygger på: The MTV Generation. A Synthesis, Lifestyle Report and Cultural Analysis of Young People in Denmark samt konferencen Ungdomskultur, Seksualitet og Forbrug, den 26. maj med blandt andre professor og leder af Center for Ungdomsforskning Birgitte Simonsen og ph.d. og formand for Sex og Samfund Christian Graugaard

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu