Læsetid: 3 min.

Opgør med de andres nødvendighed

Velkommen til det stillesiddende oprør indefra, der går sin sejrgang gennem Europas sammenfaldne socialdemokratier. Franske Corinne Maiers bedstsælgende dovenskabsguide er nu oversat til dansk
29. august 2005

 

Goddag til dovenskaben er ikke en indføring. Det er en vej ud. Ud af rollen som nyttig idiot i det samfund, hvor forskellen mellem arbejdsgiver og arbejdstager blot tilsyneladende udviskes, hvor alting styres af snart den ene, snart den anden nødvendighed, snart globalisering snart ældrebyrde, det samfund der betegner det som et politisk modigt træk at foreslå det økonomiske move, som velfærdskommissionen under alle omstændigheder foreslår lige om lidt, det samfund hvor man ikke længere skelner mellem (virksomhedens) vækst og (medarbejderens) udvikling, det samfund hvor oprør kun bestyrker det eta-blerede, og hvor den eneste vej ud ganske enkelt er at blive siddende, unyttig, uden at tage del hverken for eller imod. Farvel til Imperiets aktivister, goddag til de stillesiddendes oprør. Som Corinne Maier muntert optimistisk spørger: "Hvem ved, om det vil være nok til at få hele systemet til at bryde sammen: Kommunisterne sad og trillede tommelfingre i halvfjerds år og pludseligt faldt Berlin-muren...."

Fra kyst til kyst

Corinne Maiers historie er allerede velkendt: Hun er økonom og ansat i det franske elektricitetsselskab EDF. Da Bonjour Paresse udkom sidste år i Frankrig, vakte den ikke blot opsigt i hjemlandet. Også nærværende dagblad satte Maiers ti 'modbud' på forsiden - de bud der er tænkt som en hjælp til at navigere gennem den moderne virksomhedskultur (i sig selv et oxymoron påpeger Maier), de bud der blandt andet foreslår aldrig at påtage sig operative positioner i virksomheden, men i stedet at søge en tværfaglig udviklingsstilling, hvor det er svært at måle ens bidrag til virksomheden. Over en halv million eksemplarer er solgt ind til videre. Bestseller i Frankrig, bestseller i Tyskland, solgt til oversættelse i 24 lande. Corinne Maier var lige ved at blive fyret, da hun beskrev sin dovenskab, men blev reddet af den fagforening, hun ellers beskriver som fuldstændigt paralyseret af den ny økonomis new speak. "Der opstår færre og færre arbejdskonflikter: Antallet af strejkedage er faldende," konstaterer Maier således. "Men hvordan er det også muligt at gøre oprør mod denne åleglatte og indsmigrende sprogbrug, mod 'moderniteten', mod 'selvbestemmelsen', mod 'åbenhed' og 'trivsel på arbejdspladsen'? Hvad skal man stille op over for magthavere og institutioner, der bliver ved med at påstå, at det bare er deres job at 'følge trop med udviklingen', imødegå de 'samfundsmæssige krav' og de 'individuelle behov'? Man får straks lyst til at tilføje den politiske fantasiløshed, der gjort politik til et spørgsmål om at forvalte økonomers tilsyneladende indiskutable præmisser. End ikke økonomer selv tror ellers på økonomers autoritet. "Problemet er bare," skriver Maier nu i mindre muntert leje, "at alt det, der i det 20. århundrede blev fremstillet som nødvendigt, i bund og grund har vist sig at være totalitært. Der er altså god grund til være mistroisk: Efter historiens lov, som kommunismen efter sigende fulgte, den stærkes eller naturens lov, der tilsyneladende styrede nazismen, har vi så nu en profittens lov, der styrer kapitalismen?"

Helst ikke

Det er naturligvis ikke en opskrift på et godt liv, som Corinne Maier har formuleret. Det er ikke vejen til lykke at gemme sig indtil pensionen sætter ind. Som en britisk anmelder skrev: Der er immervæk en tynd linje mellem inaktivitet og depression. Pointen med dovenskaben er da heller ikke selvudvikling, men snarere en pendant til avantgardens modtræk til den repressive tolerance, der gør provokationer - som nu eksempelvis guldfisk på blender - så ligegyldige, at end ikke rindalisterne gider at reagere. Det ligner næsten en bevægelse. For ikke blot har Goddag til dovenskaben solgt vel nærmest mere end de populæreste internationale selvhjælpsbøger, der herhjemme i øvrigt udkommer på samme forlag som Maier, nemlig Borgen. Goddag til dovenskaben har yderligere fået følge: I Tyskland er eksempelvis udkommet Michael Axts Vom Glück der Faulheit (Dovenskabens glæder), og i England har Tom Hodgkinson beskrevet How to be idle. Det ville være ærgerligt at afskrive Corinnes Maiers bog som blot satire eller anarkisme for sjov, selv om den ligner til forveksling. Den gør mere end det. Det gør ondt der, hvor selvhjælpsbøger og ord som nødvendighed normalt dækker til. Corinne Maier: Goddag til dovenskaben - Om kunsten og nødvendigheden af at lave mindst muligt på jobbet, Borgens Forlag, 132 s., 149 kr., udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu