Baggrund
Læsetid: 6 min.

Per Nørgårds levende drømme

Danmarks store komponist Per Nørgård fylder 75 år i dag, og hans seneste værk, 'Rhizom', bliver uropført ved en fødselsdagskoncert i Tivoli i aften. Drømme spiller en større og større rolle i hans musik
-Jeg lever jo i det musikalske univers, og så dukker motiverne op på overfladen. Man kan godt sige, at jeg er en slags lystfisker. Jeg sidder med min fiskestang over min bevidstheds hav og venter på, at der kommer en fisk på-, siger komponisten Per Nørgård. Til venstre cellisten Jakob Kullberg fra Kroger Kvartet, der arbejder tæt sammen med Per Nørgård.

-Jeg lever jo i det musikalske univers, og så dukker motiverne op på overfladen. Man kan godt sige, at jeg er en slags lystfisker. Jeg sidder med min fiskestang over min bevidstheds hav og venter på, at der kommer en fisk på-, siger komponisten Per Nørgård. Til venstre cellisten Jakob Kullberg fra Kroger Kvartet, der arbejder tæt sammen med Per Nørgård.

Tine Harden

Kultur
13. juli 2007

Det er ganske vist - Per Nørgård er flyttet. Indtil for nylig boede komponisten på Nørrebro med udsigt over Assistens Kirkegårds skiftende natur. Nu ligger hans gerningssted for kommende virtuose arbejder bag Svanemøllen Station med udsigt ud over Øresund og havnen, til Svanemølleværket, til gamle kvarterer og nye kvarterer - til forgrund og baggrund.

Komponistens nye værk, Rhizom (en suite for solocello) relaterer i botanikkens verden til noget, som sender skud opad og rødder nedad. Rhizom "er en musik, hvor man ikke helt ved , hvad der er forgrund og hvad der er baggrund," indleder Per Nørgård.

Klare drømme

"Jeg har for en gang skyld taget lidt af hovedstolen, som forfatterne siger, når de begynder at skrive fra deres eget liv. Men det er nu ikke selvbiografisk i al almindelighed, men derimod fra de særlige drømme, jeg engang imellem har," siger han, mens han omhyggeligt ser efter, om man følger ham.

"En gang i 70'erne beviste en drømmeforsker, at der findes drømme, hvor den, der drømmer, med fuld bevidsthed er til stede i drømmen - at man altså ved, at man drømmer."

Et af stykkerne i Rhizom, 'Vandfaldene på Nørrebro', udgår fra en fornemmelse, Per Nørgård fik i en drøm fra Assistens Kirkegård.

Han og hans elskede Helle stod derinde og betragtede med største selvfølgelighed marmorsøjler og et storslået vandfald. Det vil sige led-sagersken var dog noget skeptisk, men for ham var alt helt normalt - business as usual.

"Først senere, da det viser sig, at jeg kan svæve op i kapellets vældige kuppel, bliver jeg definitivt overbevist: Jeg er i en drøm," fortæller han.

Lykken

Alle fem satser i celloværket beror på forestillinger om lykke.

"I de drømme er man jo i en tilstand, hvor alt er godt og fantastisk. Det lyder ikke så godt i nutiden, hvor alt skal være rædselsfuldt, men jeg vil alligevel godt fastholde den lykkefølelse," siger Per Nørgård med et skævt smil.

Han fortæller, at han komponerer ud fra fornemmelser og først bagefter tyder det, der sker i musikken. Når han skriver, vil han heller ikke foregribe musikkens forløb. Han befinder sig bedst i nuet.

"Det eneste sted, vi oplever verden, er i nuet," siger han.

Flertydighed

Per Nørgård har altid ment, at tingene ikke må være for entydige. Da han som dreng hørte klassisk musik, syntes han den var for tydelig, for stiv.

"Det var for kedeligt, det samme igen og igen. Hvis jeg havde vidst, hvor genial Bach var, havde jeg nok ikke turdet sige den slags," tilføjer han med et smil.

Per Nørgård brød igennem i 1950'erne, da han selv var i 20'erne, men først omkring 1970 oplevede han de første klare, i musisk forstand, drømme:

"Det var, da jeg komponerede min anden symfoni. Den bygger på princippet om uendelighedsrækken, og hele orkestret befinder sig i alle mulige forskellige hierarkiske lag på samme tid. Det er én lang strømmende sats. Det må have været det, der satte drømmen i gang. Den handlede om Einstein," fortæller han, med livlige øjne og energiske, rumholdige håndbevægelser, som om han tegner musik.

"De klare drømme er sjældne. Men man behøver ikke skrive dem ned - man husker dem."

Musikkens fremtid

Per Nørgård skriver stadig værkerne i hånden, og han opfatter den noterede musik, "den musik, vi har fået overleveret gennem 1.000 år", som en kulturrevolution på linje med skriftsproget.

"Det var i virkeligheden en dobbelteksplosion, for samtidig skabte man den flerstemmige musik."

Per Nørgård er dybt fascineret af tanken om, at komponister via noder har haft en hemmelig samtale gennem 1.000 år. Men fødselaren er også meget engageret i nyere tiders toner:

"Alle Beatles-numrene er for eksempel skrevet ned som noder ind i partitur - meget raffineret. Vi har et behov for også at kunne se den musik," siger han.

"Hvis vi siger farvel til den noterede musik, siger vi farvel til vores menneskelighed. Så er vi tilbage til før middelalderen," mener komponisten.

Han vurderer, at det på den ene side er blevet nemmere at være partitur-komponist i dag, end da han begyndte, fordi der er kommet et større publikum.

"På den anden side er der nu en langt større kontrast mellem partiturmusikken og den populære musik - den søvngængeragtige musik, der mest fungerer som baggrund, når man åbner for radioen eller tv'et."

Han har ikke noget imod baggrundsmusik, men det er dog først i det øjeblik, hvor man kan sætte sig hen og sige:

"Musikken betyder noget, at der sker noget," siger han.

Den store drøm

Drøm og virkelighed fletter sig ind i hinanden, når Per Nørgård fortæller. Hans første og største klare drøm fik han som dreng.

Han stod i et tomt hvidt rum, uden møbler - ingen ting udover ensomhed samt en dør. Den åbnede han, og i det næste rum så han et stort flygel.

"Jeg går hen mod det og dér vidste jeg, at det var min skæbne."

Året efter gentog drømmen sig. Han blev klar over, at han skulle være professionel komponist. Men det var naturligvis ikke gjort med en drøm.

Som ni-årig blev han i 1941 optaget på Københavns Musikskole efter i en prøve at have vist 'tilstrækkelige musikalske evner'. 17 år gammel opsøgte han komponisten Vagn Holmboe og viste ham, hvad han nu kalder et primitivt klaverstykke, som han endda havde givet titlen koncert.

"Han kiggede på noderne og bad mig spille nogle takter. Derefter vendte han sig om og sagde: 'Jeg er overrasket'."

Holmboe blev hans lærer - først privat og derefter på konservatoriet. Og Holm-boes egen musik, navnlig symfoni nr. 8, fik stor betydning for Per Nørgård, fordi det var nordisk musik, som forbandt sig med den unge komponists oplevelse af nordisk natur.

"Som typisk Nørrebro-dreng var jeg vild med naturen og oplevede, hvor meget vi er påvirkede af naturen. Når jeg dengang talte så meget for det nordiske, var det ikke kulturen, jeg tænkte på, men klimaet og lyset."

Senere blev naturoplevelserne forstærket, da han kom ud i verden. For eksempel da han hørte havets grundtone i Indien.

I dag er klodens klima-forandringer ifølge Per Nørgård langt det vigtigste problem.

"Det burde være det eneste projekt, vi tog alvorligt."

Al Gore er en af hans helte, siger han - i modsætning til Anders Fogh og Irak-projektet. Per Nørgård har i øvrigt offentligt foreslået en nationalkanon for politiske katastrofer.

"Lad os starte med 1864, det var dengang Monrad sagde, at danskerne skulle kæmpe til sidste mand og kvinde og barn," siger han og fortsætter så med at kritisere Irakkrigen, samt DR-krisen, som han oplever som en institutionel demontering fra centralt hold.

Inspirationen

Som sine vigtigste musikalske inspirationskilder nævner Per Nørgård først Sibelius, som han har arbejdet med hele livet, men også Stravinskij. Selve inspirationens øjeblikke, når han komponerer, er det noget vanskeligere at præcisere.

"Jeg lever jo i det musikalske univers, og så dukker motiverne op på overfladen. Man kan godt sige, at jeg er en slags lystfisker. Jeg sidder med min fiskestang over min bevidstheds hav og venter på, at der kommer en fisk på."

Han tilføjer, med sine kontinuerlige bestræbelser på at nuancere, at en lystfisker jo ikke kun sidder og venter med sin stang.

"Han finder gode steder og kaster på en særlig måde."

Om selve begrebet inspiration fortæller Per Nørgård, at da han engang skulle holde et foredrag om inspiration, valgte han at tale om det modsatte, om momentan manglende inspiration. Hvad gør man så?

"Her lyder mit hjemmelavede råd: 'kig på det du har - kig på detaljen'. Det er ikke synderligt inspirende, men der er altid noget, der ikke er helt godt."

Han fortæller ud af dyb erfaring om, hvordan han retter et kluntet spring i en violinstemme eller undersøger om rytmerne nu også er helt nøjagtig noteret.

"Når jeg går ind i detaljerne på den måde, sker det altid, efter et kvarter eller en halv time, at jeg bliver opslugt af værket. Detaljen er en smutvej, i stedet for at man sidder og drømmer om det store udsyn. Det fører sjældent til noget," siger Per Nørgård.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her