"Det var en kæmpe luksus - en fantastisk chance."
Jens Peter Kaj Jensen taler roligt, reflekteret og ikke mindst i positive vendinger om nu to afsluttede år på Forfatterskolen.
"Det vigtigste var, at man fik blik for sprogets mindste bestanddele, små anonyme ord - for eksempel forholdsordene," siger han indledende.
"Man blev i det hele taget tvunget til at tænke absolut alt i teksten grundigt igennem."
Forfatterskolen har undervisning to-tre dage om ugen, og ikke noget med fast pensum. Men de spirende forfattere læser en masse bøger og naturligvis skrives der også hele tiden, beretter 41-årige Jens Peter Kaj Jensen, som også er filosof-uddannet fra Århus Universitet.
Glimrende læsere
På Forfatterskolen mødte han et frodigt debatmiljø, hvor alles tekster blev diskuteret særdeles grundigt igennem.
"Det var glimrende læsere, men jo også benhårdt. Kritikken begyndte med det samme. Uddannelsen varer kun to år, så man kan ikke vente på, at folk skal holde op med at være nervøse," siger han, og mindes således udgangspunktet:
"Alle fik hammeren med det samme - det tager jo kanten af nervøsiteten."
Jens Peter Kaj Jensen begyndte for fire år siden i en kedsommelig sommerferie at skrive en novelle.
"Først blev det 30 sider. Så skrev jeg videre, og det blev til 250. Derefter sendte jeg noget af det ind til Forfatterskolen og kom til min overraskelse ind."
Talent/håndværk
Når talen falder på talent, fremhæver Jens Peter Kaj Jensen, at det er som på de andre kunstskoler: Man må have noget med sig, inden man kommer ind på forfatterskolen.
"Man lærer ikke at få gode ideer, men snarere at gøre den gode idé til en god tekst. Man lærer også at blive mere åben over for omverdenen - man får et skarpere blik og skarpere øre."
Jens Peter Kaj Jensen udgav i foråret romanen Sofa, som i nærværende dagblad fik anmelder-skudsmålet:
"Den er underholdende, så irriterende, til slut nærmest rørende... Sofa er skødesløst velskrevet, med glimt af en overraskende præcision."
Forfatterdebutanten regner med at fortsætte med prosa.
"Jeg kan godt lide handlingsforløb. Da jeg skrev Sofa, lavede jeg et skema for det hele, inden jeg startede. Så og så mange kapitler, bevæge sig derfra dertil osv. Jeg forsøgte så at udfylde skemaet, men det kunne simpelthen ikke lade sig gøre. De enkelte kapitler, der skulle bevæge historien fra det ene sted til det andet, løb et andet sted hen. Så jeg blev nødt til at kaste skemaet væk og begynde forfra," siger Jens Peter Kaj Jensen.
Løsningen blev, med nye udfordringer, at have det hele inden i hovedet.
"Hvert øjeblik skulle jeg være klar over, hvad der var sket før, og hvor jeg skulle hen."
Patetiske digte
Allerede som stor dreng fik Jens Peter Kaj Jensen lyst til at skrive romaner. Tanken om et 8-16-job var ikke rar.
Som ung begyndte han at skrive digte, men lagde det siden fra sig igen.
"De var frygtelig patetiske,"siger Jens Peter Kaj Jensen, der stadig er usikker på, om netop denne genre får nye skud fra hans kant fremover.
"De ting, jeg gerne vil, kræver en længere form, men skellet er ikke så absolut - der er også lyriske elementer i prosatekster."
Førstegangsakademiker
Jens Peter Kaj Jensen voksede op på Vestsjælland, "hvor byerne hed Store Fuglede, Lille Fuglede, Store Fuglede osv. fuldstændig fantasiløs navngivningen."
Han føler sig modsat en del kolleger ikke specifikt knyttet til nogen generation. Han har en spansk kæreste, hun venter parrets første barn til september og vennerne befinder sig i aldersrummet 20'erne til 60'erne.
Hans grad i filosofi gjorde ham da også til sin families førstegenerationsakademiker:
"Min far var fisker og har gået syv år i skole. Det har min mor også," fortæller han og tilføjer, at en af hovedopgaverne i hans voksne liv har været at forene de to verdener:
"Min egen kultur, min fisker-baggrund, med det bedste fra den fremmede akademiske verden og nu også den litterære. Den kulturelle splittethed har givet mig brændstof at skrive på."
Han føler, at han har fået så megen hjælp på Forfatterskolen, at han nu sagtens kan klare det selv. Men det kræver selvdisciplin.
"Jeg har skrevet tekster igennem 20 gange. Og også den 20'ende gang skal man stadigvæk være inspireret. Hvis ikke man kan bringe sig selv i stemning, skal man lade være," siger han og tilføjer:
"Jeg kan komme i den rette stemning ved at høre musik - for eksempel instrumental jazz."
Han fortæller, at hans arbejde fungerer bedst, når intellektet kun er som en medspiller i baggrunden og ikke en censor, der griber ind, mens han skriver.
Andre gange er stemningen der bare.
"Man er blevet ramt af en situation på en særlig måde. For mig begynder teksterne tit med, at jeg kommer til at undre mig over et fænomen, som jeg får lyst til at undersøge."
Stemningen har dog begrænset rækkevidde, tilføjer Jens Peter Kaj Jensen. Han vil gerne nå hen til en overordnet struktur.
"Så opstår der en modsætning mellem inspirationen, tekstens eget liv, og den mere kølige beregning af, hvor man vil hen med historien. Dér skal man finde et kompromis mellem de to størrelser, som ikke virker kunstigt."
Denne balance er nøglen til den vellykkede roman, men den skal findes for hvert eneste værk, mener Jens Peter Kaj Jensen.
Han regner ikke selv med, at kunne leve af sit forfatterskab, men håber at være i stand til at producere bøger jævnligt. Fremtidsprognosen inkluderer oversættelser, redigeringsarbejde med mere og noget han i forvejen kender gennem flere års arbejde i netop forlagsbranchen.
Denne forfatters syn på litteraturens magi og formåen, er, at "den kan hjælpe os med at forstå typer af livet, der er anderledes end vores eget liv. Hvis litteraturen er følsom nok, kan den få os til at tage mennesker til os, som vi ellers ikke ville have indladt os med."
