Baggrund
Læsetid: 5 min.

Smerten og stilheden

De fleste af programmets lyttere er sikkert ikke engang fyldt 20, men nu kan det elektriske barometer altså fejre den runde fødselsdag. To tiår som en af de vigtigste ventiler for teenageres vægelsind. Og et af de eneste programmer i radioen, der giver usignede, utrænede, unge bands en chance
Kultur
1. december 2006

Der var helt stille i radioen en novemberaften i 2003. I hvert fald på P3. Værten på Det Elektriske Barometer, Rasmus Poulsen, indledte aftenens udsendelse med at annoncere, hvordan programmet ville komme til at lyde til januar. Og så blev der stille. For stille ville der blive. P3's ledelse havde besluttet at lukke programmet.

Rasmus Poulsen forsatte blot med at sige, at man jo kunne sende P3 en mail, hvis man ikke syntes, det var en god idé. Og så rejste der sig ellers en lytterstorm af dimensioner. Rasmus Poulsen blev omgående fyret efter afsløringen i radioen. Men det ændrede ikke ved, at hans lyttere havde hørt og følt solidaritet med hans frustration.

Der blev oprettet underskriftsindsamlinger på nettet, der blev arrangeret demonstrationer ude foran studierne, og P3 blev kimet ned og overlæsset med mails, hvor trofaste lyttere protesterede mod lukningen af programmet. Et radioprogram.

Man kan undre sig over, hvad det er ved Det Elektriske Barometer, der kan få vristet teenagere ud af deres ellers grøntsagsagtige tilstand og op på barrikaderne, når det er truet. Svaret er simpelt. Programmet lader dem være teenagere og spiller musik, der er et perfekt lydtapet for et hormonforstyrret, frustreret og følsomt sind. De unge vandt og programmet kan nu fejre tyve års fødselsdag.

Alt føles 100 procent

Det Elektriske Barometer var journalist Kenan Seebergs idé. Han bød i 1986 velkommen til listen, der dengang blev en del af den legendariske ungdomssendeflade p4 i p1. Siden blev det flyttet til søndag aften på P3. Og har i flere år haft den samme form: En lytterbestemt liste og en Stille!-T-shirt til den lytter, der sender det bedste brev.

I søndags var det Signe, der fik en t-shirt: »I hans øjne kunne jeg se en glæde over, at vi endelig var sammen, men også nervøsitet og ængstelighed, så det føltes fantastisk, da jeg kunne kysse ham og kramme ham og på den måde fortælle, at jeg havde besluttet, at vi skulle blive sammen. Den følelse, jeg havde, og ikke mindst den måde, det kildede på i maven, da vi stod der på stationen i Amsterdam og holdt om hinanden, fik mig bare til at være endnu mere sikker på, at jeg havde taget den rigtige beslutning,« skrev hun, og værten Sofie Tønsberg valgte hendes brev som ugens bedste.

Brevene handler om alt fra politik over døden og lektier til kærlighed, som nok udgør omkring 80 procent af det tilgængelige materiale. For alt føles som hundrede procent, når man er teenager. Forældre er mere pinlige, vejret er mere gråt, kærligheden er mere intens, venskaber er mere skrøbelige, og frem for alt er forelskelsen mere altopslugende.

Den første gang

Men det er ikke kun teenageres mulighed for at komme af med frustrationer, tanker og følelser, der gør Det Elektriske Barometer til en institution. Det er i høj grad musikken. På Det Elektriske Barometer ligger den musik, som ikke bliver spillet andre steder på P3. Ny musik, bands uden pladeselskaber, ukendte udenlandske bands. Undergrund.

Og der findes et typisk barometer hit. Musikeren Jomi Massage alias Signe Høirup Wille Jørgensen har sagt om det: »Et barometerhit vil altid være et nummer, der har en eller anden form for smerte i sig.« 

Flere andre kendte danske musikere har udtalt sig om Det Elektriske Barometer. De ligger nu i små klip på barometerets hjemmeside, hvor man kan høre musikernes små anekdoter om de gange, de er blevet spillet på barometeret.

Første gang Kashmir blev testet, som det hedder, når en sang bliver kandidat til listen, var i 1994. Det var med bandets første single fra den første plade. Nummeret hed The Story of Jamie Fame Flame.

»Første gang, jeg hørte os selv i radioen, var, da jeg åbnede for Det Elektriske Barometer, og de spillede den sang. Det var et meget stort øjeblik,« husker forsanger Kasper Eistrup. »Det var vores platform. Og den repræsenterede den musik, vi selv godt kunne lide, og den stemning, vi godt kunne lide, så det selv at blive spillet dér var jo en kæmpe oplevelse.« 

Dengang arbejdede Kasper Eistrup som rengøringsassistent på Gentofte Sygehus, og han var på arbejde, da de ringede fra Danmarks Radio og fortalte ham, at sangen Rose var gået nummer et på barometeret. »Det var fuldstændig ubegribeligt.«

Vindue til undergrunden

Mange andre store bands som Kashmir har haft Det Elektriske Bar0meter som indgang til deres karriere, mens de stadig var små. Bands som Mew, Moi Caprice, Psyched Up Janis og Superheroes lå alle på barometeret, før de blev spillet noget andet sted. Derfor har Det Elektriske Barometer en speciel betydning for mange musikere.

»Barometeret har jo taget al slags musik op inden for rockgenren, og det er der måske ikke så mange kommercielle radiostationer, der gør. Især ikke herovre i USA, hvor jeg bor i øjeblikket. Det skal jeg da lige love for,« siger Sune Wagner fra The Raveonettes og tidligere Psyched Up Janis, der også sad klistret til radioen derhjemme, da han første gang lå på barometeret med I Died In My Teens.

Sune Wagner og Kasper Eistrups anekdoter stammer fra midten af halvfemserne, men Det Elektriske Barometer formår stadig i dag at have den samme indflydelse i dansk musikliv. Et af dette års gennembrudsbands blev også først spillet på barometeret. Spleen Uniteds Kasper Nørlund fortæller:

»Vi havde spillet én koncert og stod i øvelokalet, fordi vi skulle spille til Spotfestivalen, og det gik ret dårligt i øvelokalet på det tidspunkt, så der var en ret dårlig stemning. Men pludselig tikkede der nogle sms'er ind, og det var så fordi, vi blev spillet på barometeret på netop det tidspuntk. Det løftede unægteligt stemningen i øvelokalet lidt.« 

For i Spleen United ved de godt, hvad Det Elektriske Barometer betyder for et band. »Det var det sted, inden internettet kom, hvor man kunne høre ny musik, som man ikke kunne høre andre steder. Det program betyder en hel del for dansk musik, fordi det er det sted, hvor bands, som måske ikke har en pladekontrakt, kan sende deres musik ind. Så det er et vindue ind til den danske undergrunds musikscene.«

 Vinduet fylder 20, og en hel måneds fødselsdagskoncerter, der har fundet sted over hele landet, kulminerer på søndag, hvor P3 afholder et stort gallashow direkte fra Radiohuset. Fire timers Det Elektriske Barometer, der også sendes direkte på P3 og sætter hele verden på hold: Fire timers musik, stilhed og smerte - uden radioavis. 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her