Læsetid: 2 min.

Man skal spise sangene

For Susi Hyldgaard handler det om at skære ind til benet i den kunstneriske proces. Hun mener, der mangler nysgerrighed og politisk vilje til musik og kultur i Danmark
Kultur
11. juli 2007
For Susi Hyldgaard handler det om at skære ind til benet i den kunstneriske proces. Hun mener, der mangler nysgerrighed og politisk vilje til musik og kultur i Danmark

Sangerinden og sangskriveren Susi Hyldgaard (f. 1963), har efterhånden fået en international karriere op at stå med sin minimalistiske og nytænkende blanding af singer/songwirting, jazz og pop. Og så er hun såre aktuel med pladen Magic Words to Steal Your Heart Away, der er hendes femte soloalbum. Den afviger fra hendes forrige, ved at hun denne gang fortolker andres sange - på sin helt egen måde.

"Denne plade er mere udadvendt, knap så melankolsk, og så er det sange, der har spøgt i mange år. Det er noget andet end at synge sit eget. Man skal spise sangene, for at få dem ud igen. Jeg oplevede på en turné i Canada, at jeg pludselig havde en historie til fælles med publikum. Da jeg spillede Van Morrisons "Moondance", tændte der et lys i folks øjne, de reagerede stærkt."

- Din musik rummer et særligt Susi Hyldgaard-univers. Hvad går du efter, når du arbejder med dine ting?

"Jeg sætter ordene før mig selv. Jeg prøver at finde betydningen i dem, og maler et billede bagved. Og så arbejder jeg med små midler. Men det kan være en lang vej at nå dertil. Jeg kan godt lave 12 arrangementer af en sang, før jeg mærker, at den er der".

Susi Hyldgaard lytter ikke meget til andres musik, men fremhæver Keith Jarrett og Bill Evans som vigtige pianister, og blandt sangere og nyere navne kommer Cassandra Wilson, Björk og elektronika-orkestret Lamb på bordet. Hun spiller efterhånden mere i udlandet end i Danmark. Og det skyldes ikke kun, at hun udsender sine plader på det internationalt renommerede tyske selskab, Enja.

"Der mangler kulturel nysgerrighed i Danmark. Folk har svært ved at komme op af sofaen. Jeg har siddet i store, flotte medborgerhuse rundt om i landet og spillet for fire mennesker. I udlandet er der et større publikum. De virker mere kulturelt opdragede. De kommer, hvis der sker noget nyt, uanset om det er jazz eller noget andet. Det går i kritisk retning, hvad angår børn og unges forståelse for musik. Det er nu, man fjerner musiktimer, og der mangler uddannede musiklærere. Man skyder sig selv i foden. Det er ikke nok at støtte noget musik, der skal gøres kendt i Kina. Det er kun gyldne skud. Der er ingen overordnet fornemmelse for, hvad vi skal med musiklivet og kulturen i Danmark. Hvad vil vi? Vi har selv et ansvar som byer og beboere."

*

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her