Læsetid: 6 min.

Stimuli-junkie - rastløs, rastløs

Kashmirs nye album er blevet til kollektivt, men fik hurtigt sit eget liv. En mere flydende proces. Albummet er skabt af umiddelbarheden. Af den umiddelbare energi om det rastløse menneske
8. oktober 2005

Da den amerikanske producer Tony Visconti forrige forår kom til København, blev han en anelse skuffet. Visconti, der har produceret en stribe af David Bowies bedste plader samt legendariske bands som T-Rex og Iggy Pop, skulle for første gang høre, hvad hans nye danske arbejdsgiver Kashmir havde flækket sammen til deres nye plade. Forsanger Kasper Eistrup havde egentlig ringet til ham og advaret ham om, at der ikke rigtigt var noget, men han havde nok regnet med et eller andet. Der var virkelig intet.

Bandet havde i stedet brugt tiden til at spille sammen. Stå i studiet i timevis og spille små stykker, der lød godt eller fortabte sig i små brudstykker.

"Vi placerede ham i en stol i vores studie og stillede os op rundt om ham," fortæller Kasper Eistrup. "Og så begyndte vi bare at spille for ham, mens han sad og tog noter til."

Visconti begyndte at aflæse bandets forskellige personligheder. Skriblede i sin notesblok og skabte sig et overblik over bandet for at kunne producere bandet bedst muligt. Noterne fik bandet ikke at se.

Guddommelig inspiration

Tony Visconti tog hjem til USA og Kashmir satte sig selv en stram deadline. Et halvt år efter lå der 11 sange klar til produktion.

Bandet har særligt ved sidste album haft problemer med skriveblokeringer og præstationsangst, og de fire musikere var enige om, at det skulle være anderledes denne gang. Derfor gav de sig ikke til at vente på inspirationen. De opsøgte den hver dag som et fast arbejde.

"Det var ikke en venten på the divine inspiration," forklarer Kasper Eistrup.

"Vi gik ikke bare rundt og ventede på, at ideerne skulle blive sendt ovenfra. Det var på sin vis meget mere kynisk, end det plejer at være. Vi sagde simpelthen; 'ok, vi mødes hver dag, og så går vi bare i gang'. Men undervejs tog det magten fra os og musikken begyndte at gå ad sine egne gange - det er der, åbenbaringen kommer," siger Kasper Eistrup. Han berører problemerne med foregående plade Zitilites, der skulle følge op på det store gennembrud The Good Life.

"Tingene efter The Good Life blev en anelse ufokuserede, og der var for mange distraherende faktorer. Der skete det, der sker for mange, der får en stor bred offentlig anerkendelse af det, de laver: Man bliver en karakter og et produkt af det, man har lavet. En karakter man ikke nødvendigvis kan identificere sig med, men som man omvendt heller ikke kan lade være med at være. Det er jo den alle de andre ser - det er sådan folk reagerer på dig."

"Lige pludselig kom jeg til at tænke for meget over, hvem jeg var. Når jeg gik ind til en fest eller i supermarkedet. Jeg havde hele tiden mig selv i min bevidsthed - og det er virkelig destruktivt. Man bliver enormt selvcentreret. Det er sgu svært at lade være med. Det var ekstremt svært på det tidspunkt at finde ud af, hvordan man bevarer berøringen med det, der er væsentligt. Det er det, der er kommet tilbage med skabelsen af denne plade, og det var lettere denne gang," siger Kasper Eistrup.

Bassist Mads Tunebjerg supplerer: "Vi optog timevis med os selv til denne plade, hvor vi bare stod og lavede lyde. I sådan en grad, at vi nærmest fandt det komisk at skulle sidde at lytte på det bagefter. Men pludselig opstod numrene ud fra denne struktur vi stod og skabte," siger Mads Tunebjerg. Det skabte en stemning af en umiddelbarhed, og det er stadig uklart for bandet, hvor numrene egentlig er endt.

Moderne rastløshed

"Numrene står stadig på et plan, hvor vi ikke er fuldstændigt klar over, hvad vi egentlig skal. Og det har været en helt grundlæggende del af mantraet om denne plade: Vi ville prøve at miste kontrollen med musikken," siger Mads Tunebjerg.

Processen omkring denne femte Kashmir-plade har været langt mere kollektiv end de tidligere udgivelser, forklarer Kasper Eistrup og Mads Tunebjerg. Hvor Kasper Eistrup før har stået alene og komponeret musikken derhjemme, er han her kommet med ufærdige skitser og har ladet bandet bygge det op i fællesskab. Teksterne er dog stadig skrevet af Eistrup.

"På mange måder har jeg arbejdet med teksterne på samme umiddelbare måde som med det kompositoriske på denne plade," fortæller han.

"Det er måske ikke helt så overlagt, men jeg kan godt lide at bevæge mig ud et sted, hvor jeg ikke helt ved, hvad det er, jeg leder efter. At forelske mig i en linje, og lade ordet tage magten fra mig fordi det føles godt. Slippe kontrollen og ikke kende tekstens fulde betydning. Jeg kan godt lide, det der med at forlade min tekst umiddelbart efter øjeblikkets opståen. Jeg tror på, at man i det øjeblik reagerer med sin intuition, og dermed også får en eller anden ophøjet mening med det, man laver. Om det så er musik eller lyrik eller prosa," siger han.

Temaerne på denne plade kredser om det samme som på de foregående Kashmir-udgivelser. For Kasper Eistrup handler det overordnet om begribelsen af det at være et menneske.

"Hvad skal jeg stille op med kærligheden, og hvordan skal jeg finde min plads. Der er et eller andet utilpasset, som jeg bliver ved med at kredse om," siger Kasper Eistrup. Han mener desuden, at teksterne i en eller anden forstand også er politiske.

"Der er ikke nogen af teksterne, der bliver konkret politiske, men alligevel synes jeg, at der er politiske elementer. Forstået på den måde, at de forholder sig til den livsførelse, der foregår omkring os i vores generation - livet omkring de 30. Jeg synes, der er en udpræget tendens til manglende stillingtagen til omverdenen."

Mads Tunebjerg: "Ansvarsløshed. Det her maniske behov for at blive stimuleret og distraheret som de fleste af os lever med. Stimuli-junkies. Et slags byboersymptom, hvor man ikke oplever, hvordan det føles at være der, hvor man ikke behøver at fortolke og analysere det sted man er, og uden nødvendigvis at give det hele et formål. Det er sådan nogle ting, der er symptomatiske for os selv og vores omverden."

Kasper Eistrup: "Ja, den der: 'lad os spise en middag', 'lad os drikke eller tage nogen stoffer'. Så på den måde er dele af pladen en kommentar til den manglende moral til egen livsførelse. Vi må tage stilling til vores eget liv og tage initiativ til at ændre de ting, vi ikke vil have i vores verden," siger Kasper Eistrup.

Stjernestøv

Op mod udgivelsen til denne plade har det særligt været gæstesolisterne, der har trukket overskrifter i musikbladende. Udover stjerneproducer Tony Visconti bidrager selveste David Bowie og Lou Reed også til pladen. Legender bandet har forgudet i årevis, og verdensstjerner Kashmir aldrig i deres vildeste fantasi havde forestillet sig at arbejde sammen med.

Historien om mødet med stjernerne har bandet fortalt hundrede gange, men Kashmir er ikke så nervøse for, at de skal stjæle scenelyset fra dem.

Kasper Eistrup: "Jo, bestemt var vi da nervøse for at det ville tage fokus fra pladen, men omvendt er vi så stolte af pladen, at vi godt tør løbe den risiko. Hvis det kan få nogle nye lyttere til at spærre ørerne op, så skal folk nok finde ud af, at det er en plade, der kan stå på egne ben."

- Burde det ikke være sådan nogle ikoner I skulle være i oprør mod? Det er jo lidt nogle dinosaurer.

Mads Tunebjerg: "Nej, det mener jeg ikke. Deres kunst er jo stadig vedkommende, og bare fordi de er ældre herrer, behøver de ikke at være reaktionære."

Kasper Eistrup: "Det var et par tilbud, der var meget svære at sige nej til. Det er jo folk vi har set op til det meste af vores liv, og lige meget hvordan man vender og drejer det, har de haft en afsindig indflydelse på rockmusikken - det kan slet ikke diskuteres. Så meget desto større er det jo, at de er med på pladen. Nu er de ikke kun en del af vores historie, nu er vi også en del af deres," siger Kasper Eistrup. Han er tilfreds.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu