Stress, reformer, familie og dobbeltmoral

De voksede op som en udskældt, narcissistisk og initiativløs café-generation. Nu har de magten. En stor undersøgelse foretaget for Information går løs på sandheden om samfundets vindere: De veluddannede 30 til 45-årige Og så hygger de sig med dans og musik. Fester, fodbold og matematik. Så snakker de om økonomi. Og tegner den fremtid vi lever i. Steffen Brandt, Nutidens Unge 1984 Nå, generation X, hvad vil I så? Hvad kan I, hvem kender I? Det er jeres tur nu. I kan ikke længere løbe fra det. I sidder på magten, flæsket og nøglen til Danmarks fremtid. I har gjort det. Trynet 68'erne og fortrængt dem på en vigende efterløn. Gjort jer fri af dinosaur, spøgelser og genfærd født i 40'erne og 50'erne. Det er slut med at blive omtalt som generationen, der ikke blev hørt. Unge i 80'erne. Generationen, der havde travlt med at udvide café-markedet i storbyerne. De, der meldte sig ind i KU. De første, der fandt på at blive hyperindividualiserede, distancerede, ironiske og påtaget bekymrede. Evighedsstundenter og yuppies. BZ'ere, bistandshjælp, brostenskast, dagpenge-cyklusser, USA og tvangsaktivering. En generation af sociale tabere som kulturelt vækstlag. Defineret ved det, I ikke var og ikke ville. Opvokset i skyggen af paddehatteskyen, med krav om karriere og presset fra en stigende arbejdsløshed og adgangsbegrænsninger. Og så endte I festen med at vinde EM I fodbold. Alt det ved vi. Så langt er vi med. Men nu hvor røgen fra den sidste brosten har lagt sig, og champagnen på Hotel d'Angleterre er blevet doven, hvad står så tilbage? Mens nogle sidder i Tisvildeleje og begræder, at de ikke længere kan bælle guldbajere på Floss, og andre prøver at komme i tanke om, hvornår de gik ned med det første firma og tjente deres første million, er det altså blevet alvor. Uanset, hvor mange udgaver af Dengang i 80'erne, der udgives, kan I ikke løbe fra det. I er blevet voksne. I har fået børn. Og I har langt om længe fået jeres generation repræsenteret ved magten. Kenneth Plummer, Helle Thorning-Schmidt, Mikael Bertelsen, Martin Thorborg, Klaus Riskær, Christine Antorini, Palle Weis, Henrik Dahl, Frank Jensen, Kresten Schulz Jørgensen, Jens Rohde, Claus Carstensen, Søren Fauli og Kronprins Frederik. Fra Danmarks Radio til Dagbladet Information. I Folketinget, toppen i erhvervslivet og på det kulturelle parnas. Overalt besiddes topposterne af den før så overhørte og forsmåede generation. I er blevet 30 til 45 år. Hvad vil I, hvordan går det? Analyseinstituttet Epinion har for Information lavet en stor undersøgelse af denne generations 'vindere': Nå-generationen, Den Kreative Klasse, Karriere Klassen, generation X, Café Latte-segmentet eller bare de veluddannede 30 til 45-årige. Mere end 500 personer med en videregående uddannelse i alderen 30 til 45 er blevet spurgt om deres forhold til samfundet. Og det tegner et portræt af dobbeltmoral, stress, reformiver og et brændende ønske om kernefamilie. Direkte adspurgt tænker de skam på samfundets ve og vel. 76 procent af de adspurgte sætter samfundet over privatøkonomien, når de sætter deres kryds til Folketingsvalg. Her stemmes der på de borgerlige og reformvenlige partier. Venstre, konservative og i særdeleshed de radikale er overrepræsenterede, og et Folketingsvalg kun for denne gruppe ville give de nævnte partier et flertal på mere end 60 procent. Imens høster Socialdemokraterne, der ellers repræsentere både alder og segment ganske glimrende, kun 20 procent af stemmerne. Selv om Helle Thorning har stået som eksponent for dette segment, har hun altså ikke kunnet overbevise sine klassekammerater om egen fortræffelighed. Hvad der ligner en dybtfølt bekymring for de svageste i samfundet, kan meget vel bunde i en dybtfølt bekymring for sig selv og sine nærmeste. I hvert fald erklærer 90 procent af de adspurgte sig enig i, at familien er den vigtigste enhed i samfundet, og næsten det samme antal mener, at børn har brug for både en far og en mor (knap halvdelen mener, at lesbiske skal have lov til insemination på det offentliges regning). Imens stiger antallet af skilsmisser. Selv om næsten halvdelen af denne gruppe veluddannede 30 til 45-årige føler, at de har givet mere til samfundet, end de har fået igen (alle de adspurgte har dog gået i skole i mindst 16 år), er man generelt godt tilfreds med velfærdstaten og det nationale fællesskab. De fleste udtrykker bekymring for velfærdsstatens fremtid, men samtidig er gruppen ekstremt venligt stillet over for globaliseringen, er meget omstillingsparat og orienterer sig generelt i hele verden. Gruppen er altså tilsyneladende i besiddelse af en relativ stærk solidaritetsfølelse. Men solidariteten kommer stærkest til udtryk på et abstrakt og globalt plan. Når der bliver spurgt direkte til, hvor langt solidariteten strækker sig lokalt, er man temmelig forbeholden. For eksempel udtrykker næsten halvdelen af de adspurgte en bekymring for at skulle dele kvarter med institutioner for narkomaner eller kriminelle, og heller ikke alle tror på en fremtid for den danske velfærdsmodel. Faktisk svarer næsten halvdelen, at det bliver nødvendigt med en grundlæggende ændring i den danske samfundsmodel. Bliv ikke overrasket, hvis denne ændring bliver i retningen af det private. Næsten 50 procent af de adspurgte overvejer at sende deres børn i privatskoler. Og her skal der resultater på bordet og færre tosprogede i klasserne. Tre fjerdele erklærer sig enige i, at tests i folkeskolen er en god idé, og de fleste accepterer ikke mere end 25 procent tosprogede elever. Samtidig mener 61 procent, at det er en god idé, at lade borgerne vælge imellem offentlige og private udbydere af service som hjemmehjælp og hospitaler. Solidaritet og fællesskab er fint - bare jeg selv får lov at bestemme om jeg vil tage imod den. Godt nok sidder de fleste adspurgte i en husstand, der henter mere end 600.000 kroner hjem om året, men det koster at tjene til familiens levestandard. Denne samfundsgruppe er uhørt stresset, og selv om de nærer et dybt følt ønske om mor og far og en rigtig familie, er det en forsvindende lille del af dem, der kan sige, at de slet ikke er stressede. Arbejdet er grænseløst for dem og har arbejdet sig langt ind i privaten med bærbare computere og mobiltelefoner. En arbejdsform, der ikke er svær at kombinere med ønsket om familieidyllen. Længslen mod det basale overgår ikke begæret efter karrieren. Men alt det er jo bare statistik. Information vil over de næste uger lade generationen forklarer sig selv direkte. Vi vil undersøge, fremlægge og efterprøver undersøgelsens resultater. Vi vil spørge: Nå, generation X. Nu har I fået magten. Hvad gør I nu?