Læsetid: 7 min.

'Undskyld, men ser I ikke Discovery?'

Kultur
12. august 2005

Jubiis grundlægger, Martin Thorborg, fortæller om en generation, der stadig til tider bliver kuet af de gamle, men som er båret af entusiasme, ikke finder sig i noget – og så småt er begyndt at tage over "I må starte med en dagplejemor," oplyste Søllerød Kommune til Martin Thorborg, da hans datter sidste år skulle meldes i vuggestue. "Nej," svarede Thorborg, tidligere direktør for og opfinder af internetportalen Jubii, nu direktør for firmaet Spamfighter. Helt enkelt: nej. Da kommunen insisterede på, at der ikke var plads, uddybede han: "Min datter skal ikke passes privat af en eller anden, der ikke er uddannet til det. Og hvis I ikke kan give hende en vuggestueplads, tager jeg mine skattepenge og flytter ud af kommunen." Så fandt Søllerød Kommune en vuggestue. Men Martin Thorborg slog vuggestuen op på nettet, og den havde et dårligt ry. Ungerne styrede det hele, og det var ikke særlig godt for dem, skrev mange af forældrene på de debatfora, han fandt. Han gik ned til kommunen og sagde det igen: "Nej. Hun skal ikke gå der. I må finde hende en ordentlig vuggestue." Kommunen gav sig igen. Og sådan endte Martin Thorborgs datter i en drømmevuggestue, som hendes forældre er lykkelige for og deltager aktivt i, så meget de kan. Martin Thorborg fortæller historien som et billede af sin generation og dens vilje til at stille krav. Han er 35, og han ser sine jævnaldrende vinde ind overalt; på topposterne i erhvervslivet, i politik og i kulturen: "Det er et voldsomt paradigmeskift, der starter netop nu, og det bliver uhyggeligt interessant at se, hvordan Helle Thorning Schmidt, som er en af de første af de nye på de rigtigt store magtposter, slipper af sted med alle de hellige køer, hun skal slagte. Det er os, der begynder at blive chefer nu, men det er ikke kun inden for ledelse, at skiftet sker, det gælder et helt samfunds livssyn." "Især dem omkring de 40 er ved at sætte sig på de rigtigt tunge stillinger. Det kan jeg se overalt i mine netværk, i min VL-gruppe for eksempel, og det skaber en masse diskussioner med de ældre, for vi har en helt anden uformel, empatisk og tillidsbaseret ledelsesstil. De gamle deler sig som regel i to grupper: Dem, der er nysgerrige efter, hvad vi står for og faktisk også har empatien indeni, men bare aldrig har brugt den - og så de fortabte, som brokker sig i Børsen over 'zapperkulturen' og troløsheden og ikke kan se, at det er deres eget problem, når de ikke kan holde medarbejderne fast. Da jeg holdt op i Jubii i 2003, havde vi 90 procent af de medarbejdere tilbage, vi var startet med. Der var aldrig nogen, der sagde op." For nogle er Thorborg ikonet på den lidt for hurtige dotcom-generation, der gik ned med flaget, da it-boblen brast omkring årtusindskiftet. Og når man cykler mod stormvejret ud af Tagensvej med retning mod den Toyota-forhandler, der lægger bygning til hans nye firma Spamfighter, ligner det ikke umiddelbart et ridt gennem magtens korridorer. Men de nye magthavere har ikke altid slips og jakkesæt på, siger Thorborg: De er mere dressed down og mindre afhængige af formerne, og dét er i høj grad it-branchens skyld. "Vi har fået både tæskene og æren for mange af de fornyelser, der er sket, og det er også rimeligt nok. Mange af os kom ud i forretningslivet uden hverken lig i lasten eller nyttig erfaring og måtte lære det hele selv, og det gjorde da, at vi også begik nogle frygtelige fejltagelser. Vi anede ikke, at folk kunne slide sig ned af bar entusiasme - men det tror jeg sgu heller ikke, de gamle chefer ved noget om, for de har aldrig oplevet entusiasme i den skala. I gamle dage var det nemt nok at se folk blive slidt, når de blev beordret ned i kulminer og grave. Men da det hele kulminerede i it-branchen, havde vi jo folk, der med store smil bare stod og gravede sig selv længere og længere ned i hullet. Det var noget nyt, på godt og ondt, men vi fik nogle sindssygt nyttige erfaringer." Individualismen går igen i Thorborgs historier. Men med den nye vinkel, at individualismen fungerer til gruppens bedste. "De gamle ledere skal altid være klogere end deres medarbejdere. Men de yngre ledere siger: Jeg har hyret dig som specialist, så du har bare at være bedre end mig. De er tillidsfulde. Jeg holdt foredrag for en masse bagermestre ovre i Jylland og talte om at holde op med at fortælle folk, hvordan de skulle gøre deres arbejde, og i stedet fortælle dem hvilket resultat, man kunne tænke sig. En gammel bagermester rejste sig og sagde: Den er god nok med dig og i it-branchen, men hvis jeg ikke siger til mine svende at de skal møde klokken 24, er der altså ikke noget brød klokken syv næste morgen. Men så var der en ung bager der sagde ham imod: Han havde købt en bagerforretning for to år siden, og han havde endnu aldrig sagt til sine svende, hvornår de skulle møde. Alligevel stod brødet klar hver dag - og oven i købet slap han for alle de der problemer med, at nogen pludselig havde bagt vanillekranse af rugmel og sådan noget. De kunne tænke selv." - Hvis jeres generation får magten nu, hvad er det så I kommer med? "Vi er mere vores egen lykkes smed, men vi er også mere socialt ansvarlige. Vi er interesserede i miljøet og omverdenen, men vi vil også gerne have det fedt selv. Ingen kan fastholde en dygtig medarbejder ved hjælp af en god løn, det er en illusion - en medarbejder skal stimuleres konstant. Du kan også se det i privatlivet: Familien og den eneste ene er idealet, men ingen gider et par år med krise i parforholdet. Det er til parterapeut efter et par måneder, og hvis det så ikke går, så er det altså skilsmisse, og så må ungerne bare klare at være delebørn. Vi skrider, hvis det ikke går, og det gælder faktisk både job og familie. Jeg har både kone og datter derhjemme, men jeg griber da jævnligt mig selv i at tænke: Er det det værd?" "Men vi kommer med en ny åbenhed. Der er ikke nogen af os, der hader alle 2. generations-indvandrere, fordi to af dem har sparket nogle gamle damer. Der er det altså de gamle 68'ere, der er ved at blive snæversynede og småracistiske. Vi har rejst meget mere, og vi ved, at Danmark ikke nødvendigvis er verdens bedste sted. Så jeg tror, vi har større omtanke for de syge og svage, men til gengæld mindre tålmodighed med dem, der ikke gider. Det betaler vi for meget i skat til, vi vil sgu have noget for pengene selv. Jeg forstår godt de forældre, der tog en advokat med hen på deres barns skole, fordi de ikke syntes, de gjorde det godt nok. Når vi bliver mødt med det der gamle ekspertsprog og dårlig behandling, så tager vi da bare en advokat med og kræver vores ret." - Når du får din datter flyttet fra den dårlige vuggestue, får du så ikke dårlig samvittighed over for de ressourcesvage, der ikke kan sige fra som dig? "Jo, det gør jeg da. Men jeg gik også ind i et Mandag Morgen-panel om vuggestuer bagefter, fordi det gik mig på, og brugte en masse tid på det, selv om det ikke direkte var for min datters skyld. Men det kan jeg ikke garantere dig, at hele generationen gør." Det sker ofte, at Martin Thorborg støder ind i den gamle generations tankegang. For eksempel når han er nede i banken. "Når de så sidder der og siger, at jeg skal have en pensionsopsparing til når jeg trækker mig tilbage i en alder af 65, så siger jeg altså bare: Undskyld, men ser I ikke Discovery? Om 10 år har de udryddet kræft, og bagefter laver de en pille, så vi ikke tager overflødigt fedt på. Jeg bliver altså 120, jeg skal sgu ikke pensioneres som 65-årig. Hvad skulle jeg lave, lægge mig ned og glo? Det er jo ikke sådan, at jeg har ventet med at leve mit liv; det her er mit liv. De der råd er ikke til os, de er til vores forældre." Samtidig oplever han også, at 68-generationen kuer de nye. "De kan godt lide at invitere mig med i rådene, fordi jeg er et frisk pust uden at være for rabiat, og jeg har været med til Marienborgmøder under to statsministre. De tager mig seriøst, men så alligevel ikke helt. Det er et godt signal at udnævne mig til formand for iværksættergruppen i Innovationsrådet, men så sidder der tre rektorer og nogle embedsmænd med pondus og sekretariater, og så kommer jeg ikke ret langt med mine mavefornemmelser. Det er jo ekstremt dygtige magtmennesker, der er vant til psykologisk at køre en debat, så jeg anerkender, at de vinder og betragter det som en skole. De har måske ret i dag, men vi har ret i morgen."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her