Det, der begyndte med bjørneskind i stenalderen, har udviklet sig til Nordens største modemesse, og bilparken uden for Bella-Centret fortæller, at det går rigtig godt i branchen.
I foyeren præsenterer CIFF - Copenhagen International Fashion Fair - sig med overdådige minkpelse, som ville have fået en chokeret Brigitte Bardot (celeber dyreven. red.) til at gå i koma.
Messen er en hel lille by med tøjgader. 'Dynamic Route' står der på to skilte, som peger i hver sin retning. Hvilken skal man vælge? Egentlig virker her ikke så dynamisk - bortset fra i rummet med catwalken, hvorfra man hører ordene "dangdang, deedee," sunget ret så hidsigt (udmærket tekst). Der handles stille og roligt og meget ved de mange stande.
Ved en af dem sidder to yngre kvinder, Christina Lind Hansen og Malene Sjølund, der er henholdsvis brand-manager og countrymanager i firmaet Sirup fra Ikast, som stadig er en stor tøjby, selvom den ikke mere, som for 30 år siden, selv er ordreproducerende. Christina Lind Hansen fortæller, at firmaet i år satser på "lidt casual og noget af det mere street'ede."
Kulturel inspiration
Men hvorfor hedder tøjfirmaet Sirup? vil den ignorante reporter vide.
"Det kommer ud af den blå luft, som navne nu gør. Men egentlig er det nærliggende, fordi vi hører under Kaffe Clothing Company, som i forvejen har mærkerne Kaffe og Cream."
- Altså...øh...fordi det er in at komme sirup i kaffe?
"Det var ikke vores første tanke, men vi ville finde et navn, der kan bruges på alle sprog, og som ikke betyder et eller andet grimt, uanset hvad sproget er."
- Hvordan finder man ud af, hvad der skal være mode?
" Man kigger på tendenser og bruger trendbureauer, osv., men det handler jo om, at hele huset lever og ånder for mode og har hele verden som arbejdsplads."
- Interessserer man sig ikke for andet end mode?
"Jo, kultur. Man bliver også inspireret af de kulturtilbud, man møder, når man er i udlandet, og butikkerne lukker kl. 20. For hvad skal man så? Så er det tid til kulturel inspiration."
- Verdens store problemer?
"Miljøet," siger de to mangere som med en mund. "Tyskerne går meget op i miljøet", kan Malene Sjølund rapportere fra sit område, og faktisk er firmaets designer gået ud fra temaet miljø blandt andet i valget af farver, ligesom kollektionen hedder noget med Earth.
Ligesom cykelsporten er modebranchen inde i en etisk proces og diskussion omend på en anden måde. F.eks. tales om, at modellerne skal være tykkere (men ikke ligefrem tykke), fordi de er rollemodeller.
"Og vi skal jo også sikre os, at der er en bæredygtig produktion," siger Mark Hartwig, der ejer firmaet Falbe. "Man ser på økologi og sikrer sig, at der ikke er børnearbejde i de systuer, vi bruger rundt omkring i lande som Polen, Kina og Tyrkiet, som i det hele taget skal leve op til de normer, som vi nu engang synes skal gælde vores virksomhed."
Falbe er Europas ældste konfektionsvirksomhed, hjemmehørende i Randers siden 1872.
"Dengang besøgte man kunderne på hesteryg," fortæller Mark Hartwig, som blev en erfaring rigere for mange år siden, da han stod ved sin stand og fik en masse store ordrer. Siden viste det sig, at de udenlandske kunder ikke kunne betale deres regninger.
"Konjunkturerne går op og ned, og tøjbranchen følger med. Du kan sige, tøj er et simpelt produkt at producere, men branchen er ikke for amatører, og det bliver ikke nemmere, for hver gang, et land bliver for dyrt, er du nødt til at flytte produktionen til et billigere land."
Danske skjorter
Falbes store nummer er habitter med stretch, som man har taget patent på. Lige nu står unge Daniel Skjern fra Matador... undskyld, ikke ham, men en af firmaets unge medarbejdere med et målebånd om halsen og præsenter kollektionen for to sortklædte kvinder, den ene tolker til engelsk for Bibatima Besterekova, som ejere en række modebutikker i Almaty, Kazakhstan. Hvorfor er hun kommet den lange vej, og er der interesse for dansk mode i hendes land?
"Jeg er inviteret, fordi danskerne gerne vil vinde et nyt marked," siger hun. "I Kazakstan er mange berømte italienske, franske og tyske mærker repræsenteret, så dem kan ingen bliver forbavsede over mere. Men det danske repræsenterer et nyt design, og f.eks. er skjorterne noget, vi ikke har set før. Det danske vinder langsom, men sikkert frem i Kazakhstan," siger hun.
"Dette her en kommunikationsplatform," siger Hans Christian Thygesen fra Brdr. Thygesen, der med hovedsæde i Tønder har 13 butikker rundt om i landet, som han køber ind til. Han sammenligner dristigt messen med en luder, der præsenterer sine fortrin. Om moden forklarer han, at den er uforudsigelig og eksploderer i disse år. Der er ikke én bestemt. Med mobiltelefoner og internet suser kommunikationerne om den rundt i hele verden, og det sætter leverandører og indkøbere under pres.
"For du kommer i den situation, nej, du er i den situation, at dine kunder bliver klogere end du selv. Ligesum børnene i skolen, der er klogere og mere opdaterede end lærerne."
