Læsetid: 2 min.

Danmarks største sprog

Hver tiende dansker stammer fra et andet land, hvis man går flere generationer tilbage. Flere hundrede tusinde borgere har ikke dansk som modersmål. Danmark er et moderat mangesproget samfund.
Mange sprog. Store internationale kultursprog som arabisk, urdu og persisk er ikke velset i den bredere offentlighed. Anderledes er det med kinesisk på grund af sprogets forventede økonomiske magt.

Mange sprog. Store internationale kultursprog som arabisk, urdu og persisk er ikke velset i den bredere offentlighed. Anderledes er det med kinesisk på grund af sprogets forventede økonomiske magt.

31. august 2007

Danmark fører ikke nogen egentlig sprogstatistik, heller ikke over befolkningens modersmål.

Men Danmarks Statistik opgør indbyggerne fordelt på 'oprindelsesland' som er sammensat af oplysninger om personer og deres forældres fødested. Der tages ikke hensyn til statsborgerskab, tallene omfatter både 'indvandrere' og 'efterkommere'. De tal giver et fingerpeg om hvilke sprog der tales i Danmark.

Men det er kun et fingerpeg. Bare fordi der er små 60.000 danskere der har rod i Tyrkiet, f.eks., så betyder det jo ikke også at de alle taler tyrkisk.

Tallene i denne oversigt er hovedsageligt anslået ud fra fødestedsstatistikken. Og der kan sættes spørgsmålstegn ved de fleste.

F.eks. er sprogene grupperet. En internationalt anvendt oversigt som Ethnologue regner arabisk for 35 forskellige sprog, så det arabisk der tales i Marokko, Ægypten, Libanon og Irak er fire forskellige sprog. Her er alle slags arabisk regnet for ét.

Og der er heller ikke noget sprog der hedder 'jugoslavisk'. Her dækker det over serbisk, kroatisk, bosnisk og makedonsk. Og tilsvarende med 'pakistansk' og 'berberisk' og flere andre. Flere af disse grupperinger er politisk omstridte.

De gode gamle sprog

Danmarks sprog kan inddeles i nogle historiske 'kredse'.

Den første kreds udgøres af dansk selv, dialekterne, de andre skandinaviske sprog, og længere ude islandsk og færøsk. Det er vort snævre historiske sprogfællesskab. Ingen af disse sprog er påfaldende i Danmark. Enten kan vi forstå hinandens sprog, eller også kan de dansk, stort set. Derfor er det lidt underligt at norsk og svensk skal stå som nr. 11 og 12 på listen.

Den anden kreds er de klassiske europæiske kultursprog. Engelsk er nr. 2, tysk nr. 7 og fransk nr. 16 på listen. Det er sprog danskere lærer som fremmedsprog, sprog som det danske samfund bruger mange penge på at fremme.

Det kommer måske som en overraskelse at engelsk er det største indvandrersprog. Vi er vant til at diskutere engelsks indflydelse på dansk, men det er altså også det største modersmål eller uddannelsessprog blandt indvandrere/efterkommere.

Der er også en sekundær gruppe af europæiske kultursprog, et godt stykke nede ad listen: polsk (13), russisk (16), spansk (21), nederlandsk (25) og italiensk (30).

$SUBT_ON$De slemme nye sprog

Men ellers er det jo de nye sprog der er kommet til i de sidste 40-50 år der vækker offentlighedens interesse. Og bekymring. De bliver for det meste modarbejdet. Selv de af dem der er store internationale kultursprog, som arabisk, urdu og persisk. Kinesisk er en undtagelse, det går alle ind for, på grund af sprogets forventede økonomiske magt.

Det anses af den danske offentlighed for et problem at danskere har sprog som arabisk, tyrkisk og kurdisk som modersmål, og det er et almindeligt udbredt synspunkt at det burde de snarest muligt holde op med. For deres eget og Danmarks bedste.

Internationalt er Danmark med til bakke op om beslutninger der støtter og fremmer alle sprog. Men i skolen risikerer somalibørn at blive irettesat hvis de kommer til at forklare en sprogfælle noget på deres eget sprog. Fortæller integrationsTV objektivt glædesstrålende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu