Læsetid: 4 min.

Galgenhumor og museumsdisko

Der var engang, man ikke måtte grine ad kunst. Sådan er det ikke mere. Ironi og sort humor er i højsædet på sæsonens første galleriudstillinger, der netop er åbnet
Der var engang, man ikke måtte grine ad kunst. Sådan er det ikke mere. Ironi og sort humor er i højsædet på sæsonens første galleriudstillinger, der netop er åbnet
Kultur
13. august 2007

Ferien er forbi, og i København blev sæsonens udstillinger af ung kunst i den forløbne weekend for alvor sparket i gang i byens gallerier. Informations udsendte startede rundturen på V1 Gallery på Vesterbro, hvis udstilling The perversions of mechanical normality af kunstneren og udlandsdanskeren Jes Brinch tager prisen som det mest spektakulære indslag.

Sexturist med piktud. Og død pige i skovbunden med vidt opspilede øjne og et kor af grinende tilskuere. Nej, det er ikke Terkel i knibe, der er på plakaten, men derimod Jes Brinchs groteske skulpturer. Udført i grå marmor står skulpturerne opstillet tæt på hinanden rundt om på gulvet på V1 Gallery med et blødt beat i baggrunden. Flere af dem er hele skulpturgrupper, faktisk de fleste. Som nu den døde pige og hendes grinende tilskuere, en lille familie med far, mor, datter og et lille monster af en terrier, der allerede har taget den første luns af pigens lår. Eller den sørgmodige motorcykelbetjent, hvis kæreste er i færd med at skælde ham huden fuld. Hendes hestehale stritter næve-nyttigt bagud, svunget i marmoren med en renaissancemesters præcision.

'Kunst er for mig et laboratorium', forklarer kunstneren på en rundtur mellem de massive værker. 'Det er en mulighed for at stille spørgsmål til vores livsværdier og for at træde udenfor vores egen virkelighed for en stund. Det danske samfund er frygteligt konsensus-søgende, og humoren er jo en måde at forholde sig kritisk til de begrænsninger, der ligger i normaliteten'.

Sydhavets kvinder

Det er ellers et par dage siden, at Brinch selv var en del af den hjemlige andedam. Kunstneren har de sidste fire år været bosat i Vietnam. Et skifte, der ifølge Brinch, var en nødvendig del af en større frigørelsesproces. Det er Vietnam, der har tilladt kunstneren at tage et skridt tilbage og se på den danske virkelighed udefra. Og det er i Vietnam, at Brinch har haft oplevelser, der gør hans syn på verden lidt større. Som nu sexturismen, der er udgangspunktet for værket Colonial Romance, hvor en ældre mand med piktud holder sulten om en ung, indtagende kvinde. 'Faktisk er værket også inspireret af Gauguin', tilføjer kunstneren med et smil. 'Han var jo også forelsket i sydhavets eksotiske kvinder, hvilket blev hans undergang'.

Jes Brinchs værker ligger i forlængelse af den stolte, danske, omend for tiden rigeligt velkendte, tradition for satire. En tradition, hvis rødder fortoner sig tilbage i middelalderens dunkle karnevaller, hvor verden for et par dage blev vendt op og ned gennem latterkultens forløsende ophævelse af virkeligheden.

Om folk vitterligt vil dø af grin over mødet med Colonial Romance må tiden vise. Men hvor Brinchs skulpturer forekommer mere sjældne end kønne, så består deres indlysende kvalitet i deres opgør med moralen og latterliggørelsen af forargelsen. En kvalitet, de i øvrigt deler med den amerikanske kunstner Paul McCarthy, der senest kunne opleves herhjemme på Aros i Århus.

Fra Vesterbro går turen videre til Valby, hvor en række nystartede gallerier i disse år nurser vækstlaget af unge talenter, danske såvel som internationale. Gallerierne i Valby er Københavns bedste bud på en undergrundsscene. Dette image kom dog lidt i modvind sidste år, da ingen ringere end kulturminister Brian Mikkelsen holdt sommerens åbningstale. Men selvom det købestærke publikum er begyndt at lufte de højhælede mod forstadens industrielle beton, så kan man kun glæde sig over, at en række nye, eksperimenterende kunstnere har fundet plads i de kommercielle rammer.

Kunstig natur

Lars Worms udstilling Live på Helene Nyborg Contemporary er et godt eksempel på en sådan eksperimenterende tilgang til kunsten. Worm, der stadig er studerende ved Det Fynske Kunstakademi, arbejder med naturen i sine værker og har også den mørke humor med som både indhold og stemning. Live består af en mangfoldighed af værker på gulvet og på væggene, der alle reflekterer over livet og døden med naturen som udgangspunkt.

Det er efterhånden en anseelig mængde unge kunstnere, der arbejder med naturen som motiv og overvejelse i deres værker. Og det forekommer yderst rimeligt at tale om en nyromantisk strømning i samtidskunsten. Blot er der den afgørende forskel at det ikke er naturens realitet og metafysiske dybder, der forfølges blandt nutidens kunstnere, men netop det naturliges uomtvistelige kunstighed.

I Valby finder man også Københavns eneste galleri for fotokunst, Peter Lav Photo Gallery.

Som sine kolleger på Carl Jacobsens Vej huser Peter Lav ofte yngre kunstnere, som nu Myne Søe-Pedersen, der viser udstillingen Transient. Det er ikke naturen, men det mere abstrakte begreb om tiden, der er gennemgående hos Søe-Pedersen.

Sanselig æstetik

Transient udfolder en undersøgelse af avisen som fænomen og spejling af verden. Løsrevet fra deres tætte forankring i en dato-mærket dagligdag, har fotografen fremstillet en række aviser fra verden over som skulpturelle objekter uden for tid og rum. Transient er et spændende fotografisk dokument, hvis styrke ligger i værkets konceptuelle udførelse. Billederne selv er imidlertid hyper-æstetiske, tangerende ind imellem til det pyntelige.

Tilbage på Vesterbro er åbningen af Jes Brinchs udstilling nu i fuld gang. Det bløde beat er skruet højere op. Det viser sig at være kunstnerens egen komposition. En museumsdisko skabt til lejligheden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her