Læsetid: 4 min.

Galleriet uden kontrollinjer

Pakistan har åbnet et dynamisk, eklektisk og subversivt nationalt kunstgalleri - helt uden for statsdirektiver og censur
Kultur
1. september 2007

ISLAMABAD - En pakistansk soldat ses tage opstilling imod en videoprojiceret baggrund af jord, luft og hav. Så lyder en diskret, men martialsk trommehvirvel, hvorpå han straks giver sig til at gå frem og tilbage.

"Værket hedder Venstre-højre, og det skal bevise, at den pakistanske hær virkelig kan gå på vandet," siger Nazi Shatowla, kurator for Pakistans nye Nationale Kunstgalleri.

Det er ikke just et værk, man ville vente at finde i selve Nationalgalleriet i et land, som igennem de seneste otte år er blevet styret af hæren. Men det nye galleri har heller ikke til formål at opfylde folks forventninger.

"Dem vil vi tværtimod udfordre," siger fru Shatowla.

25 år har det taget at nå hertil, men i denne uge kunne præsident Pervez Musharraf så endelig åbne Pakistans første nationale kunstgalleri nogensinde. Med en beliggenhed i Islamabads afblegede forstadsbagland er dette rødstenspalæ ramme om 600 værker af 126 forskellige pakistanske kunstnere, og værkerne rangerer fra traditionel islamisk kalligrafi til postmoderne påfund som Venstre-højre.

Gennemsigtig burka

Humor og selvudslettelse præger atmosfæren. Ved galleriets indgang modtages man af syv skildvagter i skikkelse af enorme sorte figurer iklædt burkaer efter afghansk forbillede - vældige, foroverbøjede og ildevarslende er de.

I et hvidt rum støder man på endnu en burka i form af et gennemsigtigt slør, igennem hvilket man kan øjne en Venus-skikkelse, der læner sig tilbage, idet hun længselsfuldt stirrer ind i et spejl behængt med æbler. Budskabet er åbenlyst enkelt: Hvis man tror, der kun findes ét billede af pakistanske kvinder, må man se nøjere efter - der er i tusindvis af dem.

I al fald er dette den oplevelse, som arkitekt Naem Pashca håber på, at de besøgende vil tage med sig hjem fra galleriet.

"Vi åbnede disse udstillingsrum med den tanke i hovedet, at der findes meget andet i Pakistan end landskaber, kalligrafi eller kultegninger af skæggede mænd. Pakistansk kunst er lige så mangeartet og mangfoldig som noget andet sted i verden."

Pasha er en elegant mand med hvidt hår og et velplejet sort-hvidt skæg, og ingen tvivl om, at han taler fra hjertet: Han har brugt 16 år af sit liv på at etablere Nationalgalleriet. Hvorfor skulle det tage så lang tid at bringe hans hjertebarn til verden?

"Uvidenhed i nogle regeringer, mangel på interesse i andre og åben og direkte fjendtlighed hos det konservative religiøse establishment."

Spændt situation

Pasha genkalder sig med en gysen det islamistiske, proamerikanske diktatur under Zia ul-Haq, som styrede Pakistan fra 1977-88.

Regimet forbød nøgenbilleder og skulpturer i det offentlige rum og stigmatiserede figurativ kunst som 'uislamisk'. 20 år senere er ul-Haq død, mens nøgenbillederne og statuerne stadig står der.

På en udstilling betitlet Ægte kærlighed ses en kæmpemæssig skulptur i fiberglas, der forestiller en mand og en kvinde, der kysser, siddende på en gynge. Her findes også et fotografi med titlen Kontrollinjen, hvilket også er navnet på den omstridte grænse, der skiller pakistansk kontrolleret Kashmir fra indisk kontrolleret Kashmir. Men billedet forestiller ikke den militære frontlinje, men en kvindes torso, der presser sig hårdt imod en mands.

"Jeg elsker den slags kunstværker," siger den 18-årige praktikant, Salma Iftikhar.

Galleribygningen ligger halvanden kilometer væk fra Islamabads Røde Moské, som i juli var scene for en veritabel byguerillakrig mellem pakistanske regeringsstyrker og protalebanske islamistiske militante. Den ligger lige over for Constitutional Avenue, hvor advokater iklædt sorte jakker gik i protestmarch tidligere på året i en i sidste ende succesfuld kampagne for at få Iftikhar Mohammed Chaudhry genindsat som Pakistans øverste retspræsident - Musharraf havde forsøgt at tvinge ham fra embedet.

Med et valg, der kan være forestående, og verserende rygter om en truende undtagelsestilstand er hele Pakistan i en tilstand af opbrydning. Er åbningen af galleriet lige nu, måske del af denne gæringsproces?

"Ja," siger Pasha. "Politiske, religiøse og nationalistiske kræfter forsøger lige nu at trække landet i alle mulige retninger. De liberale og ekstremisterne kæmper om at finde definitionen på, hvad det vil sige at være pakistaner. Jeg håber, at dette galleri kan stille et rum til rådighed, hvor disse debatter kan finde sted under fredelige former. Som minimum håber jeg, at det vil kunne vise, at vi ikke er en bestemt identitet, men mange."

Heri er Nazi Shatowla helt enig: "Det bedste ved vores galleri er, at kuratorerne har fået absolut frihed til at udvælge værkerne. Vi er ikke blevet underkastet nogen statsdirigeret politik eller nogen censur. At folk strømmer til i store flokke er for os beviset på, at det er lykkedes os at lægge flere forskellige linjer og ikke en bestemt og overgribende."

Hvad mente præsident Musharraf om Venstre-højre, spørger jeg. Shatola bryder ud i latter.

"Han ville vide, hvor videoen var optaget," siger hun.

Graham Usher er britisk freelance-journalist, pt. bosat i Pakistan

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her