Information 9. august 1957
Rock'n'roll i Kreml
Under ungdomsfestivalen i Moskva har der i Kreml været holdt et bal, som maa have faaet afdøde Stalin til at rotere i sin glaskiste og mausoleets marmorvægge til at ryste. Der er blevet spillet Rock'n'roll i Kreml! Amerikanske studenter-jazzorkestres inciterende rytmer har lydt i den kommunistiske højborg, og til swingmelodierne dansede unge mænd med eksistentialistskæg en ekvilibristisk jitterbug med unge piger med hestehale, røde negle og jeans. I ballet deltog 15.000 unge fra 172 lande.
Information 9. august 1982
Forbud mod bly i benzin?
Der er gode sundhedsmæssige argumenter for en begrænsning af blytilsætningen til benzin og i øvrigt nedbringe blybelastningen fra andre kilder mest muligt, siger miljøminister Erik Holst i et svar til det socialdemokratiske folketingsmdlem Mogens Camre. Camre har efterlyst et initiativ til, at der nationalt og internationalt tages skridt til at begrænse blyforureningen først og fremmest fra benzin.