Læsetid: 5 min.

Hjertesorg og militær gymnastik

En ny bog giver mange mere eller mindre interessante populærpsykologiske råd om, hvordan man kan overvinde det brudte hjertes problem. Her suppleres med yderlige et par metoder af egen avl af forfatteren til bestseller digtsamlingen 'Kærestesorg'
Kultur
17. august 2007

For en del år siden blev jeg en søndag morgen ringet op af en kær veninde, der spyede ordene ud, som om hun var et maskingevær: 'Min mand er gået fra mig, hvad skal jeg gøre?'

Det vidste jeg jo ikke noget om. Jeg sad midt i rundstykkerne og morgenavisen. I farten foreslog jeg hende at åbne en flaske rødvin samt lytte til noget for hendes sindsstemning adækvat musik, f.eks. en plade med Billie Holiday - og dermed ophæve den ved at blive et med den. 'Det var dog det værste, man kan gøre', sagde hun rapt, og så var hun ude af røret igen. Senere gik det op for mig, at hun havde ringet rundt til flere andre af sine venner med samme spørgsmål.

Jeg kom til at tænke på episoden, da jeg sad med en ny bog i hånden Førstehjælp til knuste hjerter af Winnie Haarløv. Den er diger, 240 sider, og er tænkt som en brugsbog med alverdens gode råd, som man nu engang kan tænke sig, når man er havnet i den ulykkelige situation, at man er blevet kasseret og forladt. Det har forfatterinden selv prøvet - hvem har ikke det? - og hun har haft mange klienter i sin praksis som psykoterapeut.

Bortset fra at det altid interessant at se, om der er kommet nye og interessante metoder at overvinde kærestesorg på, er der noget selvmodsigende i sådan en håndbog - eller brugsbog, som hun kalder den. For tror nogen virkelig, man kan slå sig op ud af tilstanden via en håndbog? Den er da vist også mest en opsamling af, hvad man kunne kalde diverse. Den journalistiske research-metode er dog ikke kommet med, og der er en anden metode, som jeg selv har haft stor fornøjelse af, som heller ikke er med, hvilket har sine grunde.

Som dug for solen

Vi skal tilbage til skolekæresten. Jeg var den lykkelige indehaver af et forhold til en pige fra parallelklassen gennem hele tredje gymnasieklasse. I de glade studenterdage, mens vi kørte rundt i en løvpyntet vogn fra fest til fest, og fremtiden tegnede lys, meddelte hun pludselig, at hun gerne ville gøre det forbi. Pænt og ordentligt. Det ramte som det nok så kendte lyn fra den klare himmel. Man havde, naiv som man var, forestillet sig noget med børn og hjem og hund, men det skulle der så ikke blive noget af.

Tilfældet ville, at jeg kort tid efter var blevet indkaldt som soldat og her under øvelserne i excersits, de lange marchture og den fysiske træning forsvandt kærestesorgen som dug for solen. Den blev gået væk - der var ikke plads til den, også fordi man havde kammerater omkring sig hele tiden i barakken, hvor man boede på flersengsstue, og hvor det føg med fjogede vittigheder. Virkelig en effektiv metode.

Men man kan jo ikke ligefrem anbefale fortabte sjæle at søge ind til militæret, især ikke hvis de er over den militære lavalder, hvad flertallet er. Det ville i givet fald blive en meget stor hær, der kom ud af det, og man risikerer jo også i dag at blive skudt, hvorfor man som anbefaler ville have en dårlig fornemmelse bagefter.

Dog kunne jeg ikke lade være med at tænke mit, da jeg engang læste, at man i New York havde lavet en sammenlignende undersøgelse af depressive mennesker, som gik til psykolog, og en kontrolgruppe af andre depressive, som blev sat til at løbetræne i grupper intenst hver dag i en periode. Rigtigt gættet! Løberne vandt. Af samme grund er jeg ikke umiddelbart og automatisk imod, når højreorienterede f.eks., som det skete for nylig, foreslog, at unge kriminelle i stedet for fængsel, skulle sættes i lejre med militær træning. Men man kan selvfølgelig diskutere, hvor militært det skal være, en lidt mindre rigid udgave er nok at foretrække. I min nærmeste kreds har jeg et menneske, som efter en flerårsdepression og efter diverse seancer med psykiater og psykolog blev sendt i et såkaldt reva-center (revaliderings-center) med en kombination af fittnes og værkstedsarbejde. Det hjalp. Et-nul til Claus Hjort Frederiksen!

Bogart-metoden

Jeg har også altid været fascineret af Humphrey Bogart-metoden, der så vidt jeg husker, blev lanceret i filmen Casablanca med ordene It ain't more than a bottle of whisky can fix eller noget i den retning. Ikke alt det føleri, men knald ud og lade dig blæse igennem. Jeg brugte den selv, da jeg mange år senere igen var havnet i den forfærdelige situation, men hvor jeg ikke lige havde en sergent eller en løjtnant ved hånden. Den kan gå an i en snæver vending, men er ikke anbefalelsesværdigt i det lange løb, og jeg mener heller ikke, at Bogart nøjedes med en enkelt bottle i filmen. Der måtte et helt værtshus til i Nordafrika, og man kan vel nærmest sige, at han kapslede sin hjertesorg inde.

Winnie Haarløv anbefaler da heller ikke metoden, som hun mener mest af alt medfører en solid brandert og efterfølgende tømmermænd uden at fjerne smerten. Enhver må jo følge sin egen vej, som hun skriver. Men mens man gør det - og det kan vare flere år - kan man jo lindre depressionen ved at læse om andres genvordigheder i hendes bog. Hendes råd er populærpsykologiske, men det skal hun nu ikke høre for. Der er også tests, så man kan lære at forstå sig selv bedre, hævder hun. Hm! Dybest set er det noget, der skal gennemleves af den enkelte. Det skriver hun også, og så er hun da virkelig dækket ind.

Dengang spurgte jeg en god ven og forfatterkollega til råds. Han kiggede på mig og sagde: "Vil du låne 100 kroner eller have en kop kaffe?" Det er jo i virkeligheden det, man kan gøre for de (vi) ramte, mente han: Ikke så meget det at låne penge ud, men mere det at lægge øre til. Ret godt sagt og set. Jeg tror, det var Dan Turell, der i en af sine bøger skrev om en ven, der efter den første svære tid hver dag gik ind og kiggede på dobbeltsengen, mens han rituelt for sig selv messede: "Hun kommer ikke igen, hun kommer ikke igen." Den måde er heller ikke med i bogen, men være hermed stillet til fri disposition.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her