Læsetid: 2 min.

Hvem skal bestemme?

De danske politikere diskuterer, om den nordiske kulturstøtte er omlagt til farlig politisk styring eller fornuftigt fokus på synlige satsningsområder. De er enige om det afgørende spørgsmål: Hvem skal bestemme over kunsten?
Kultur
10. august 2007

Er resultatet 'bureaukratisering og centralisering' eller 'dynamik, synlighed og effektivitet', når kunstnerkomitéers arbejde erstattes af politikerbestemte overskrifter for kunststøtten?

De danske politikere er uenige om, hvem der skal bestemme over kulturkronerne i det nordiske samarbejde.

"Jeg er skeptisk over for politikere og embedsmænds store indflydelse i den ny struktur. Armslængden er svækket," siger Mogens Jensen, kulturordfører for Socialdemokraterne, og medlem af Nordisk Råds Kulturudvalg.

Hans skepsis deles ikke af Venstre og de konservative.

"At politikerne vælger satsningsområderne kompromitterer ikke armslængden. Det er stadig de kunstfaglige, der bestemmer, hvordan midlerne skal fordeles," siger Ellen Trane Nørby (V). "Politikerne skal stå til ansvar over for hvad pengene bliver brugt til. Derfor er det også deres ansvar at udstikke nogle fornuftige retningslinjer," siger hun og tilføjer, at midlerne i den ny struktur er frigjort til en indsats på strategiske fokusområder.

"Et af de steder hvor de nordiske lande har et interessefællesskab og en fordel i at løfte i flok, er på computerspilsområdet," mener hun.

K: Armslængden intakt

Jakob Axel Nielsen (K) forklarer, at man nu har valgt at bringe politikerne tættere på støttemidlerne.

"Jo flere frie midler, du giver til kunstnerne, jo mindre politisk indflydelse, og det er ikke ønskværdigt i et demokrati. Politikerne sætter rammerne, men kunstnerne står for fordelingen af midlerne. Så længe de gør det, er armslængden intakt."

Bente Dahl fra Det Radikale Venstre, der er medlem af Nordisk Råds Kulturudvalg, mener, at kunstnernes position er svækket.

"Det er nu Ministerrådet, der udpeger de sagkyndige. Men efter min mening er det kulturliv og kunstnerorganisationer, der bør udpege medlemmerne af et armslængdeorgan," siger hun.

Bente Dahl giver den nye struktur skudsmålet 'god - men ikke fejlfri'.

"Reformen har gjort kultursamarbejdet mere dynamisk og synligt, men strukturen indeholder problemer," siger hun. "Man bør tage op, om de sagkyndige grupper er for smalle. Når der kun er én musikfaglig i gruppen, er det svært at dække hele området."

Kaotisk Kulturforum

Mogens Jensen ser frem til en evaluering af Nordisk Kulturforum.

"Nordisk Kulturforum skal være et rum for dialog mellem kunstnere og politikere, men der er fare for, at det bliver tandløst. Kulturforum skal kunne spille en kritisk rolle, og det kan det ikke, hvis det er styret af politikere og embedsmænd" siger han.

Bente Dahl var med til det første Nordisk Kulturforum.

"Det hele var ret kaotisk og kunne ikke betegnes som en dialog. Det var en opstart, og det er forbedret siden. Men min umiddelbare vurdering var, at det ikke fungerede," siger hun.

Per Clausen, kulturordfører for Enhedslisten, mener at Nordisk Kulturforum bygger på et forkert grundlag.

"Den eneste måde at etablere et dialogforum på, er at lade kunstnerorganisationerne bestemme, hvem de vil sende," siger han. "Hvis det kun er håndplukkede folk, der inviteres, kan det ikke kaldes dialog, men indkaldte rådgivere".

Per Clausen finder konstruktionen af Kulturforum typisk for hele strukturen.

"Da reformen skulle udvikles, blev kunstnerne indkaldt til møder. Men de fortalte efterfølgende entydigt, at det hele var fastlagt fra politikerside på forhånd, og det er fuldstændig forkert! Det er vigtigere, at et kunststøttesystem fungerer ud fra et kunstnersynspunkt end ud fra et politikersynspunkt. Man har indført en snæver og centraliseret politisk styring," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her