Læsetid: 4 min.

Journalisters lønninger

Ugens aviser har diskuteret løn hos offentlige og hos private ansatte. Journalisters løn bliver dog sjældent diskuteret. Den, der lever stille, lever godt. De andre får offentlighedstillæg
31. august 2007

Får sygehjælperen virkelig de små 27.000 kr. om måneden, som Thor Pedersen har regnet sig frem til - eller er det snarere i underkanten af 23.000 kr.?

Er det fair at regne offentligt ansattes tillæg med i lønnen, når privat ansattes frynsegoder ikke regnes med? Kan man overhovedet finde en fair måde at udregne løn på, eller vil det altid være bestemt af historiske forhold?

En gang imellem diskuteres det i journalistiske kredse, om faget er blevet for elitært. Kan journalisten, der tjener 40.000 om måneden og bor i rækkehus i Snekkersten, forstå og sætte sig ind i livet for en so-su-assistent, der bor i alment boligbyggeri i Randers?

På den ene side er det en vigtig del af den professionelle selvforståelse, at journalistikken skal være modmagt til samfundets elite, at journalistikken skal give stemme til samfundets svageste, og at journalistikken skal tjene den brede offentlighed.

Samtidig er det et historisk faktum, at den danske journaliststand har været i stand til at forhandle nogle særdeles privilegerede lønvilkår, der placerer dem i samfundets indkomstmæssige top.

Ansvar eller præstation

Løn skal ikke underkendes. Det er måske ikke en motivationsfaktor, der får os til at stå op og gå på arbejde, men det er i hvert fald en vedligeholdelsesfaktor, der får os til at føle at det kan betale sig.

Sociologisk set hænger løn også tæt sammen med anerkendelse, præstation og sammenhængskraft. Hvis de fleste mennesker oplever, at deres præstationer står mål med lønnen, bidrager det til den sociale sammenhængskraft, og dermed er der ro på samfundets bagsmæk. Hvis flere oplever, at deres præstationer ikke bliver anerkendt, er det med til at erodere følelsen af det sociale.

Løn er uhyggelig svært at måle ud fra en retfærdig normativ skala. Man kan argumentere for, at løn skal stå i forhold til kompetencer såsom uddannelse, håndværksmæssige færdigheder, specialviden osv.

Man kan også hævde, at løn skal måles i forhold til ansvar, eller at lønnen skal måles i forhold til risikofaktorer eller resultater.

Men normerne vil altid være til diskussion: De fleste er f.eks. enige om, at jo mere ansvar, jo mere løn. Ansvar er dog mange ting: fra hjertekirurgen, der laver bypassoperationer til flyvelederen, der dirigerer et tæt trafikeret luftrum, til skolelæreren, der former næste generation, og journalisten, der redigerer vores virkelighed.

Det er sjældent, at journalister inddrager standens egne lønforhold i pædagogiske faktabokse. Det kan man godt forstå, for er der noget, der er svært at sammenligne fra profession til profession, er det løn.

På en måde ville det være lige så rigtigt at sammenligne journalister med sygeplejersker, fordi de begge bygger på en mellemlang professionsuddannelse, som at kunne sammenligne journalister med politikere, fordi begge beskæftiger sig med at sætte en offentlig dagsorden.

Thors metode

Alligevel - eller måske derfor - er det ikke uinteressant, hvad journalister tjener. Hvis man bruger den regnemetode, som Thor Petersen efter sigende bruger til det private erhvervsliv - altså en måling af løn uden tillæg og løsøre - ligger den gennemsnitlige journalistløn i omegnen af 25.000 kr.

Bruger man til gengæld den regnemetode, som Thor Petersen efter sigende bruger i forhold til offentligt ansatte, skal man langt ud i provinsen for at finde en journalist, der tjener under 35.000 kroner om måneden inklusive diverse tillæg og pension. Og så er der alt det andet, som journalister, især på de store toneangivende dagblade, får oven i lønningsposen: mobiltelefon, hjemmecomputer, taxabon'er, kantineordning, medarbejderklubber osv. Som journalist er det også en selvfølge at få mindst ét avisabonnement betalt, men rent skattemæssigt er det ikke et selvfølgeligt arbejdsredskab, men et frynsegode til små 4.000 kroner om året oveni.

Offentligheds-tillæg

I forsommeren legede B.T. og Ekstra Bladet gætteleg om, hvor meget tv-værterne på nyhedsprogrammerne tjente. Den og den tjente så og så meget, den og den tjente mere end den og den. Stor forargelse.

Her i løbet af sommeren har værter fra både DR og TV 2 været på forsiderne igen. Men denne gang har det været skilsmisser, der har solgt de kulørte blade.

Derfor den løn, kan man sige til de blade, der var forargede over værternes lønninger for en måned siden, og var i første række, da der skulle rapporteres fra privatlivet.

Lige nøjagtig derfor får tv-værter så høj løn i dag. Ikke fordi de besidder andre eller mere sjældne kvalifikationer end mange andre journalister. Heller ikke fordi det er en større præstation at interviewe, skrive oplæg og præsentere nyhedshistorier, end det er at lave en god reportage, formidle et kompliceret finanslovsforslag - eller vaske ældre mennesker, gøre rent og udfylde komplicerede timesedler.

Nej, tv-værternes lønniveau afspejler to ting: Den første er den symbolske værdi, der ligger i, at de er den synlige del af mediets profil, altså en del af mediets kendetegn.

Den anden er det offentlighedstillæg, der kompenserer for, at journalistens privatliv bliver hvermandseje. Journalisters lønforhold kan derfor opsummeres til en enkelt formel, der kan bruges både til de offentligt og til de privat ansatte journalister: Den, der lever stille, lever godt. Den, der ikke gør, får offentlighedstillæg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

når undervisere og jornalister
begynder at tale,
propagandere for communisme og
for at arbejderne gør oprør, kan de jo presse deres løn i vejret, pga. reglerne:

de hjul som begynder at knirke, bliver smurt mere.

Selvfølgelig skal journalister være lønførende, de ville da være alt for farlige at have gående løse som os andre lønslaver. Få er det ikke det journalister er, købt og betalt af kapitalen?

Maj-Britt Kent Hansen

Der lurer farer overalt. Se nu bare, hvad redaktioner kan finde på:

"Rettelse
Uden skribentens viden eller samtykke tilføjede redaktionen anslåede lønninger for tv-værter, føjede disse ikke-dokumenterede lønninger til manchetten, og tilføjede underrubrikken “lønfest” til den trykte version af dagens mediekommentar.

Information beklager fejlene."