Læsetid: 8 min.

Vi skal lære at tænke igen

Det er typisk, at den offentlige debat mudrer til, når den handler om diskrimination. For eksempel i spørgsmålet om lesbiskes ret til kunstig befrugtning. Eller om kvinder skal have positiv særbehandling på arbejdsmarkedet, eller om muslimske kvinder må bære tørklæde. Det vil to filosoffer nu råde bod på. Må det bedste argument vinde
25. august 2007

En politimand kommer gående ned ad en mørk gade. Under en gadelygte sidder en mand og roder: "Hvad laver du?" spørger politimanden. "Jeg har tabt min nøgle," svarer manden, og politimanden begynder at hjælpe, men forgæves. "Hvor var det lige præcist, du tabte den," spørger han så, og manden svarer: "Jamen, det var derovre i mørket ved min dør. Men det er jo her, lyset er."

Cirka sådan beskriver filosof Jesper Ryberg tørklædedebatten. Hver gang den dukker op, fokuserer vi det forkerte sted: nemlig på tørklædet som symbol på kvindeundertrykkelse i stedet for på selve undertrykkelsen. Tørklædet er det lette, det synlige. Det andet er straks meget sværere, for da skal man ind bag hjemmets fire vægge, ind i strukturerne og argumenterne.

"Hvis kvinderne er undertrykte, så lad os da prøve, at slå ned på undertrykkelsen og se på, hvad det er for dele af deres hverdag, hvor de ikke kan få lov til at udfolde sig frit, hvor de ikke kan få lov til at gå på arbejde, blive uddannede osv. For hvad mener man, når man siger, at tørklædet er kvindeundertrykkende? Mener man, at i det øjeblik man fjerner tørklædet, hører den anden form for undertrykkelse op?"

Jesper Ryberg, professor i praktisk filosofi på Roskilde Universitetscenter, banker sagte i bordet, mens han taler. Ivrigt, for han har netop udgivet og redigeret en bog sammen Kasper Lippert-Rasmussen, lektor i filosofi på Københavns Universitet. Født og forbliver lige og frie? Om diskrimination og etik hedder den og handler om lige netop de steder, hvor vi netop ikke er lige og frie.

Kun for højrehåndede

"Vi tænkte, at der er noget, der trænger til afklaring her. Noget, som er yderst samfundsmæssigt relevant, og hvor diskussionen oftest foregår yderst forvirret," siger Jesper Ryberg om den diskrimination, der for 10 år siden mest handlede om kvinder, men som i dag diskuteres alle mulige steder i samfundet: i sproget, i reklamerne, i retssystemet, i sundhedsvæsenet, i videnskaben, i alderdommen, boligpolitikken, den positive særbehandling og blandt tørklæderne. Således også i denne bog.

"Tørklædet båret med visse begrundelser kan være kønsdiskriminerende. Men det gælder jo også andre former for beklædningsgenstande. Hvis problemet derfor er kønsdiskrimination, så burde man måske også fokusere på eksempelvis g-strenge og højhælede sko, ellers kan denne her ekstreme fokus på tørklæder let selv gå hen at blive en form for diskrimination," siger Kasper Lippert-Rasmussen om den dobbelte diskrimination og påpeger, at debatten ofte er struktureret af, at man ikke har en klar fælles forståelse af, hvad man mener er diskriminerende. Man taler forbi hinanden, fordi man har forskellige opfattelser: "Ofte har man ikke tænkt sig nøje om, hvad det er, man egentlig mener. Nogle gange er det måske fordomme, der styrer en umiddelbar vurdering af, om noget er rigtigt eller forkert," siger Jesper Ryberg om, hvorfor han syntes, der var brug for en bog - og en opklaring. For hvad er egentligt, begrundelsen for, at et lesbisk par ikke skal kunne få lov til at få hjælp til kunstig befrugtning - er det, fordi det er unormalt? Eller fordi den typiske familie ikke ser sådan ud?

"For så er det svært at se, det er et problem. Det er heller ikke typisk, at en person er venstrehåndet, men det gør ikke, at vi siger, at det er for galt med venstrehåndede forældre. Næste argument kan være, at det er fordi børnene får det dårligt af at vokse op hos to kvinder. Men så har man bundet sig til en empirisk påstand, og så er det ikke længere et spørgsmål om, hvad man føler, men om der er belæg for, at børn har det dårligere hos to forældre af samme køn," siger han. Og det er der faktisk ikke nogle undersøgelser, der viser, påpeger Kasper Lippert-Rasmussen.

"Ud over, at man har forpligtet sig på empiri ved at tale om barnets tarv, så har man også forpligtet sig på andre tilfælde, hvor det ud fra samme tankegang ikke er i barnets tarv, at de vokser op i netop den familie. For eksempel i en karrierefamilie, hvor begge parter er alkoholikere. Ellers er det forskelsbehandling og dermed diskrimination," siger Kasper Lippert-Rasmussen. For diskrimination er ikke kun racediskrimination i Sydafrika og kvindeundertrykkelse i Saudi Arabien. Hvad det er, er dog straks sværere. Er det for eksempel diskrimination, når det Kongelige Teater for nogle måneder siden diskuterede rabatordninger for folk med ikke-dansk baggrund, fordi der netop i den gruppe er få besøgere, spørger Kasper Lippert-Rasmussen.

"Man kan anlægge et bredt syn på diskrimination og sige ja. Men man kunne også lægge det snævre blik på og sige, at diskrimination er uretfærdig forskelsbehandling af folk, der tilhører socialt fremtrædende grupper, og så er svaret nej," siger Kasper Lippert-Rasmussen, der kommer med endnu en distinktion. For selv om noget ikke er diskriminerende, så kan det godt være moralsk uforsvarligt alligevel.

"I de her debatter har vi en tendens til at antage, at hvis noget ikke er diskriminerende, så følger det, at det er moralsk i orden. Men der er mange ting, der er moralsk forkerte eller moralsk kritisable, uden at de nødvendigvis er diskriminerende. Mange mener, at hvis man får afdækket om positiv særbehandling er diskriminerende eller ej, så har man også afgjort, om vi skal have positiv særbehandling. Men der er mange andre hensyn, eksempelvis diversitet på arbejdspladsen, eller lighed," siger han og påpeger begrebets kompleksitet: Ting kan være forkerte af alle mulige forskellige grunde. De kan også være moralsk uforsvarlige uden at være diskriminerende. Den, der diskriminerer, kan også sagtens selv være diskrimineret, ligesom manden, der tvinger sin kone til ikke at tage et arbejde, og som samtidig har svært ved at få job, fordi han er fra en etnisk minoritet. Verden er ikke delt op i lejre, og formentlig vil det være svært at finde en gruppe i samfundet, hvor man kan sige, at denne gruppe ikke er involveret i en eller form for diskrimination.

Det vi tror og det vi gør

Det er heller ikke tilstrækkeligt at sige: 'Vi diskriminerer da ikke, fordi der da ikke er nogen af os, der vil andre det ondt', mener Jesper Ryberg, som påpeger, at det netop er den uklarhed, der kommer til at præge debatten. Et eksempel er retssystemet, hvor der er undersøgelser, der tyder på, at etnisk betinget forskelsbehandling finder sted.

"Da melder dommerforeningen ud og siger: 'Nja, vi tror nu, vi er ret gode til at se bort fra race og etnicitet', og at dommerne har erfaring nok til at se de relevante forhold i en retssag. Og det er sikkert rigtigt. Men hvis det skal ses som udtryk for, at de ikke mener, at der finder diskrimination sted overhovedet, kan det være, at de har et lidt snævert begreb om, hvad diskrimination er," siger Jesper Ryberg og peger på de ubevidste former for diskrimination.

"Hvis man var klar over det, ville man ikke bare melde ud og sige, at vi tror, vi er ret gode til at skelne. Men der har været en vis modvilje mod at diskutere problemet. Da ECRI-rapporten (European Commission against Racism, red.) kom i 2005 med anklager om at der var diskrimination i retssystemet, hvordan blev der så reageret på det? I hvert fald ikke ved at sige, at man straks måtte prøve at undersøge det nærmere. Tværtimod reagerede regeringen ved at gøre alt for at underminere rapporten og sige, at der var fejl i den. Derved undgik den at diskutere nogle af de ting, der måske kunne være rigtige i den pågældende rapport," siger Jesper Ryberg, der peger på Norge, Sverige og ikke mindst USA som forbilleder, Danmark burde lære af i spørgsmålet om vi er lige for loven. I Sverige har man blandt andet undersøgt, om mænd og kvinder behandles forskelligt. Resultatet viste, at kvinder ofte får mildere straffe.

"Og det er jo ikke, fordi en dommer bevidst tænker: 'hun er kvinde, jeg må behandle hende anderledes'," siger han og peger på et andet eksempel, nemlig unge fra etniske minoriteter på Nørrebro, der ustandseligt bliver stoppet af politiet. Undersøgelser viser, at der er langt flere efterkommere af indvandrere, der bliver anholdt, uden at det fører til dom, end etniske danskere.

"At de bliver stoppet, kan sikkert være berettiget somme tider, for der kan være en forhøjet kriminalitet i de grupper. Men undersøgelsen tyder også på, at man fra politiets side ikke er opmærksom nok, for anholdelserne fører ikke til dom. Er det, fordi man har et billede af, hvem der er den kriminelle, og at man derfor er mere opmærksom på nogle grupper end andre? Det kunne da være en undersøgelse værd: Om man forskelsbehandler på en urimelig måde og dermed kommer til at bekræfte en vis gruppes opfattelse af, at de er andenrangsborgere," siger Jesper Ryberg inden talen falder på den gode gamle Muhammed-krise, hvor en del mente, at ytringsfriheden er absolut.

"Men jeg mener ikke, at der er nogen, der vil mene det alvorligt, hvis de blev presset lidt på maven. Hvis jeg siger til nogle børn: 'Isen holder, I kan roligt tage ud og skøjte'. Og så de går ud og drukner alle sammen, vil jeg så bare gå ud og sige, at jeg bare har brugt min ytringsfrihed? Hvis man virkelig mente, at ytringsfrihed var absolut, så skulle man også ændre vores lovgivning. Der er masser af steder i loven, f.eks. hele aftalelovgivningen, hvor du er forpligtet på det, du siger."

Og det, du siger, skal helst hænge sammen, mener de to filosoffer. Det er derfor, de har skrevet bogen, der handler om usammenhængende argumenter. Og om dobbeltmoral, tilføjer Kasper Lippert-Rasmussen.

"Og den finder man ikke kun blandt ikke-filosoffer. Man kan nogle gange selv blive lidt overrasket."

Født og forbliver lige og frie Ryberg, Jesper & Kasper Lippert-Rasmussen (red.) Museum Tusculanums Forlag 2007, 248 s.; hft., 198 kr. ISBN 978-87-635-0514-7

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu