Læsetid: 5 min.

'Skal vi lave smalle film til hele verden'

Finder man balancen mellem det folkelige og de smalle film. Blot et af mange spørgsmål i Grand Biografen tirsdag aften. Her var ping'er fra branchen og et talstærkt publikum mødt for at få nogle af svarerne. Måske efterlod det flere Ekkoer end svar
Finder man balancen mellem det folkelige og de smalle film. Blot et af mange spørgsmål i Grand Biografen tirsdag aften. Her var ping'er fra branchen og et talstærkt publikum mødt for at få nogle af svarerne. Måske efterlod det flere Ekkoer end svar
16. august 2007

"Hvordan sikrer man balancen mellem de smalle kunstfilm og den brede mainstream?" "Skal skattekronerne gå til smalle film, der bliver set i resten af verden?"

Med andre ord, hvordan sikrer man, at der både er små Christoffer Boe-film som Offscreen og Far til Fire for hele familien.

Spørgsmålene er mange, når dansk film er til debat. Tirsdag aften havde Ekko stillet et af de helt store til et panel af folk fra branchen: Hvad nu?

I panelet sad Zentropa producer, Meta Louise Fold-ager, Kim Magnusson fra Nordisk film, der mente, at talenterne er der, spørgsmålet er, om vi giver dem muligheder for at udfolde sig. Og endeligt var Filminstitutet repræsenteret ved områdechef Claus Ladegaard, som ikke mener, at omfordelingen med det seneste filmforlig er den bedste løsning. Derfor må man se, hvordan man sikrer bedre 60/40 film.

Det går godt

For diskussion handler i grove træk om, hvordan man sikrer en balance mellem den smalle film, som i panelet var repræsenteret ved instruktør Christopher Boe, og de mere folkelige mainstreamfilm, som netop får støtte under den 60/40 ordning, som Claus Ladegaard refererede til.

Udgangspunktet kunne måske være, om der overhovedet er krise. Der er, konstaterede aftenens ordstyrer Peter Schepelern, i hvert et vadested.

Det skyldes, sagde Schepelern, primært to ting: At filminstituttets leder gennem en lang årrække, Henning Camre, nu er stoppet, og at "Lars von Trier pludseligt havde det dårligere, end han plejede her i sommer."

Men krise er det nok ikke, de smalle film, der får støtte under konsulentordningen bliver set af flere og får stor opmærksomhed og priser internationalt. De folkelige 60/40-film bliver set af mange danskere. De nyeste tal viser, at i første kvartal udgjorde de danske film 33 procent af de solgte billetter i biografen, hvilket er unikt, fortalte Peter Schepelern.

Samtidig kunne det store fremmøde tyde på, at flere har spurgt sig selv, om der er krise. Blandt publikum var både filminteresserede og ping'er, der sad på skødet af hinanden. Fra den afgående leder af talentarbejdet New Dansih Screen, Winka Widemann, der var med til at sætte debatten igang i Politiken, til Casper Christensen, og tidligere generaldirektør i DR, Christian Nissen. Interessen var der.

Og som Claus Ladegaard understregede, så går det så godt, at producenterne siger, de har fundet formlen.

"Filmforliget hviler på den forudsætning, at vi har fundet formlen. Det er skræmmende. Det kreative må hvile på, at man tror, man har fundet modellen, og så forkaster den," sagde han.

Meta Louise Foldager var enig i, at der skal være udvikling, men den kommer ikke af fastlåste pointsystemer, som støttesystemet efter hendes mening er et udtryk for.

Claus Ladegaard var til dels enig:

"Støttesystemet er også blevet fastlåst, det skal løbende revideres."

"Min største frygt er, at vi er blevet så professionalierede, at hvis der kommer nogen med noget helt nyt, så ryger de lige gennem systemet."

Dette samme kunne man sige om resten af branchen og filmskolen:

"Burde man smide nogle bomber der?" spurgte Ladegaard.

Og her meldte skolen sig på banen. Den nye leder af instruktørlinjen, Jonas Wagner, lovede fra salen, at der er ting, der skal revurderes.

"Jeg skal nok smide nogle håndgranater. Vi taler hele tiden om det populære, men man kunne vende den, hvor mange film bliver lavet for at blive upopulære?"

Både bredt og smalt

Producer Meta Louise Foldager har for nyligt sammen med instruktør Per Fly kritiseret det nye forlig, som hun kalder to skridt tilbage. Hun uddybede tirsdag aften:

"Man har valgt at give flere penge til 60/40 ordningen, og samtidig har man begrænset os i vores samarbejde med udlandet" sagde hun.

Det afviste Claus Lade-gaard fra Filminstitutet:

"I år giver vi flere penge til minor-film," sagde han og henviste til den støtteordning, hvor en co-produktion mellem en lille dansk producent og en større international kan give støtte fra instituttet. Denne pose penge udgør i år ca. otte mio. hvilket er to flere end i 2006.

"Det er ikke voldsomt mange penge," erkendte Ladegaard, som samtidig vendte sig mod detailstyringen fra politikerne.

"Der står, at vi kun skal støtte fem-syv fremmedsprogede film om året, det er en vanvittig detailstyring, at politikerne overhovedet skriver det," sagde Lade-gaard, som dog ikke mente, at dette tal bliver et problem i år.

Men diskussionen handler også om balancen mellem de såkaldte 60/40 film og de film, der får filmstøtte fra konsulentordningen.

Claus Ladegaard mener, at den smalle avantgarde hænger sammen med den brede mainstream. Og denne balance forsøger man at finde: Fra instituttets side ønsker man, at de brede 60/40 film skal blive bedre, og at de smalle film også skal have et publikum.

Men som Peter Schepelern kynisk konstaterede:

"Der er måske 60/40 film, der har kunstnerisk kvalitet, men de hurtigt overset. Omvendt er der mange konsulentfilm, der trækker mange tilskuere."

Og netop dette, forståelsen af disse to kasser, skal der ryddes op i, mente Meta Louise Foldager fra Zentropa. Hun nævnte, at biograftallene i udlandet ikke vurderes, når der skal gives støtte. Fra 1999-2006 indtjente de brede 60/40 film 12 mio., 2 i Europa alene, hvorimod konsulentfilmene indtjente 22,3 mio. ved de europæiske billetluger.

Hvis danskerne ikke gider at se Nicolas Bro, der filmer sig selv, er der altså noget, der tyder på, at de gider det i udlandet. Men spørgsmålet er om, det skal støttes fra staten.

"Skal vi lave smalle film til hele verden?" spurgte Claus Ladegaard.

"Er det et mål, det tror jeg ikke det er, men det er da godt, hvis filmene klarer sig godt i udlandet."

"Men man sender statsstøttede kunstnere til New York," argumenterede Meta Louise Foldager.

Og her fra kan noget af diskussionen om dansk film gå videre.

Eller som instruktør Christoffer Boe polemisk udtrykte det om at sikre arven fra von Trier og Vinterberg-generationen, når nye talenter skal udvikles:

"Hvilket kriseberedskab har vi?"

"Grundlæggende står dansk film med det problem, at det er meget få, der laver de få interessante film."

Når man har sikret fundamentet for en ny von Trier, kan man passende diskutere omfanget af krisen bagefter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu