Læsetid: 3 min.

Magt og autoritet

Lærerens magt og autoritet kan ikke genskabes via læreplaner og test, men kun gennem lærerens særlige relation til viden. Derfor er lærerens uddannelse nøglen
18. august 2007

Den franske filosof Michel Foucault hævdede engang midt i 1970'erne, at vi ikke havde fattet, at hovedet var blevet kappet af kongen, og at vi dermed ikke forstod, at analysen af de traditionelle positioner hos faderen, læreren, præsten og kongen ikke længere kunne tage udgangspunkt i en magt udøvet oppe fra og ned gennem besiddelse af særlige ressourcer. Hermed pegede Foucault også på, at vi frem for at tiljuble rundkredspædagoger som frigørelsens sande ildsjæle i modstillingen med forne tiders tilknappede læreres tugtelse gennem overhøring og irettesættelse fra et hævet kateder, skulle fokusere netop på, at magten virker gennem og omkring afvæbnede former som joggingbukser, smil og hellige bekendelser.

Magt uden autoritet

Hvad Foucault imidlertid beskæftigede sig med, var, hvordan disse figurer - eksempelvis læreren - i hans samtid og i særdeleshed siden da allerede havde tabt fordums autoritet og ikke alene deres magt. Ser vi på lærerstanden, er sagen formentlig den, at lærerens betydning for de liv og livsforløb, der møder dem dagligt gennem ni-10 år i den skole, der praktisk taget er lovpligtig, er usvækket, om end forandret. Med andre ord virker der stadig en omfattende magt omkring og gennem læreren, men tilsyneladende uden autoritet. I hvert fald slet ikke med status eller prestige, hvis vi for en stund lytter til tolkningerne af det stærkt faldende optag til læreruddannelsen. Læreren har ganske enkelt tabt den (videns-)autoritet, der tidligere hvilede på en central platform af traditionsbevidsthed, uddannelsesforspring og informationsmonopol. Traditionerne er blevet valgfrie i individualiseringens syrebad, uddannelsesforspringet er blevet afløst af en mellemposition og informationsmonopolet helt og aldeles brudt. Alt dette er ikke alene på grund af 'udviklingen', men bliver ivrigt promoveret af politikere og lærerstanden selv i nærhedens, moderniseringens og brugerserviceringens navn. Stadig består lærerens magtfulde rolle. Derfor sværdslaget om de navnkundige tests på den ene side og de genkomne forestillinger om, at vi sådan ex nihilo kan besnakke hinanden til respekt for læreren. Men det kan vi ikke, og hverken test meddelt i elevplaner eller en lærer, der gør elever og forældre glade i imødekommelsen af fromme fordringer om lykke og personlig udvikling kan nyskabe læreres autoritet, om end det måske kan skabe tilfredshed med læreren som enten ekspert eller ildsjæl. Man kan være tilfreds med sin bager og verliebt i sine nære, men det er ikke nok, når anliggendet er skolegang og samfundets repræsentant. Og heller ikke tilstrækkeligt, hvis udspaltningen af lærerens magt og autoritet skal imødegås. Ellers mister magten legitimation, og autoriteten udtyndes, hvilket udgør et problem, da al offentlig myndighedsudøvelse, uanset om det angår serviceydelser eller regulering, har brug for at legitimere sig med andet end brugerevalueringer.

Uddannelse er nøglen

En nyskabelse af lærerens autoritet handler derfor om på den ene side fra politisk hold at autorisere læreren på ny, for på den anden side hos forældrene at fremme erfaringen af læreren som autoritet; og først herefter som en figur med status eller prestige. Læreren må ikke alene autoriseres som serviceagent og erfares som rar, ok eller bedre end de andre. Læreren må først og fremmest positioneres som en samfundsrepræsentant, der skal optræde i en afgrænset rolle, der skaber fokus og retning i gerningen og angiver principper for valg og fravalg. Den rolle kan aldrig først defineres pædagogisk og psykologisk, men kun gennem lærerens særlige relation til viden. En sådan autorisation fra politisk hold skaber grundlaget for, at læreren anerkendes og kan aftvinge sig andet en blot personlig respekt som autoritet. Ikke i sig selv, men gennem sine gerninger og under løbende retfærdiggørelse, hvormed tilliden til læreren lader sig kvalificere. Derfor er lærerens uddannelse nu som før nøglen til at få magt og autoritet til at løbe sammen uden påkaldelse af gamle dage eller tilbedelse af kundetilfredshed hos forældre og 'aktionærudbytte' hos politikere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu