Læsetid: 4 min.

Nye teknologier kræver nye støtteordninger

En støtteordning, der har sikret kunstnere kompensation for kopiering, er aldrig blevet opdateret i takt med den teknologiske udvikling. Regeringen afviser at lægge afgifter på mp3-afspillere og harddiske. Men efter krav fra oppositionen og KODA vil regeringen se på en mulig finanslovsløsning
Mens mp3-afspillere som f.eks. iPoden er blevet stadig mere udbredt, er støtteordningerne til kunstnerne, der skaber musikken, ikke fulgt med.

Mens mp3-afspillere som f.eks. iPoden er blevet stadig mere udbredt, er støtteordningerne til kunstnerne, der skaber musikken, ikke fulgt med.

Bertrand Bechard

Kultur
3. august 2007

En løbetur rundt om søerne. Skoene er snøret, og de 14 yndlingsnumre ligger klar på den nyanskaffede discman, nå nej! Musikken er i dag kopieret ned på en mp3-afspiller, sikkert en iPod. Hjemme i reolen er der også blevet mere plads, da harddisken nu er spækket med de album, man tidligere kunne finde i sin omfattende cd-samling. En udvikling som regeringen ifølge KODA har overset eller nægter at forholde sig til.

"Regeringen har valgt ikke at følge med udviklingen," lyder det fra pressemedarbejder Birgitte T. Henriksen fra KODA, der forvalter musikernes rettigheder.

Behovet for blanke medier for eksempel cd-skiver, som man kan brænde musik på, er i dag forsvindende lille i forhold til i 1992, hvor Folketinget valgte, at kunstnerne skulle kompenseres for den mulige kopiering, deres værker kunne udsættes for. Derfor kommer der færre og færre penge retur til kunstnerne, da man i 1992 kun tog stilling til 'eksisterende og kommende blanke medier' - ikke mp3 og harddisk.

'Handskerumskopiering'

Sigtet med ordningen var at give rettighedshaverne en kompensation for den lovlige kopiering, der finder sted fra radio og tv samt fra fysiske medier, hovedsageligt cd'er, dvd'er, bånd og grammofonplader. Jo, dengang regnede man stadig med bogstavskombinationer som VHS, MC og LP.

Da man i 1992 indførte den såkaldte 'handskerumskopiering til eget brug', var meningen, at forbrugeren kunne købe en plade og kopiere et eksemplar til bilen.

Kompensationen til rettighedshaverne har siden begyndelsen af 90'erne været faldende på grund af den teknologiske udvikling. Ordningen omfatter alle medier, der bruges til at optage og kopiere lyd eller billeder. Men altså ikke de indbyggede medier som mp3 og harddisk.

KODA har netop udbetalt 2,9 millioner i støtte til danske komponister og sangskrivere fra musikkens vækstlag. De penge kommer fra det vederlag, som forbrugerne betaler, hver gang de køber en tom cd. Knap 30 procent af den samlede pulje fra blanke lydmedier går til KODA. Og ifølge Birgitte T. Henriksen fra KODA er det musikken, der er særligt hårdt ramt:

"Musikken lider under, at kopieringen er flyttet fra kassettebånd til indbyggede medier. Samtidig lider musikken under, at man i 2003 nedsatte vederlaget på cd'ermed 60 procent. Og musikken er i langt højere grad end for eksempel film afhængig af ophavsretlige vederlag, fordi der stort set ikke er offentlig støtte til produktion og udgivelse af dansk musik".

Kulturordfører fra Det Radikale Venstre, Simon Emil Ammitzbøll, pointerer, at det er vigtigt, at der er tale om "kompensering for kopieringer".

Han mener, at ordningen skal kunne bruges som støtte til de særlige talenter på den danske musikscene, som den oprindeligt var tænkt. Og da den teknologiske udvikling gør det sværere at sikre støtten til kunstnerne, vil den radikale kulturordfører have ordningen på Finansloven. En anden mulighed kunne være at udbygge medielicensen med et ekstra ben.

"Det kunne være en ekstra afgift, der skulle sikre vækstlaget," siger Simon Emil Ammitzbøll.

Også Enhedslistens kultur-ordfører Per Clausen vil have kulturministeren til at tage stilling til det økonomiske tab, som unge kunstnere lider, når puljen skrumper:

"Regeringen vil ikke være med til at udvide fra uddøende teknologier, vil kulturministeren så tage initiativ til at omlægge Finansloven, som man har gjort i Norge?" vil Per Clausen formulere sig i et §20-spørgsmål til kulturministeren.

Vækstlaget skal vandes

Oppositionen vil derfor stille beslutningsforslag i Folketinget om at sikre indtægter til kunstnerne.

"Vi har en flot teknologisk infrastruktur, men vi kan ikke finde ud af at sikre vækst-lagets udvikling. Her mener jeg, at det er vigtigt at have penge, som fordeles en gang for alle, uden anden statslig indblanding, end at ordningen er på Finansloven. Penge, der er betalt for, at kunstnerne stiller deres kunst til rådighed," lyder det fra Per Clausen, der dog ikke er enig med Simon Emil Ammitzbøll i at finansiere en kompensation til kunstnerne over medielicensen.

"Vi skal hellere få den ind på Finansloven som en del af den normale skat," slutter han.

I Sverige har vederlagene i 2006 indbragt 167 millioner svenske kroner. Her opkræver man også et vederlag på indbyggede medier som mp3. Og i Tyskland går man skridtet videre og opkræver vederlag for at kopiere til harddisk.

Men den strategi er ifølge kulturordfører hos Det Konservative Folkeparti Jakob Axel Nielsen dræbende for it-udviklingen.

"Blankbåndsordningen fra 1992 har delvist udspillet sig selv, men at lægge afgifter på it-udstyr strider mod regeringens it-strategi. Selvfølgelig skal kunstneren have penge for sine varer, ellers hører alting op," siger han.

Det skønsmæssige årlige beløb på 100 millioner for de samlede indtægter for vederlag på båndkopi er blevet reduceret med næsten en tredjedel pga. den teknologiske udvikling, så puljen i 2005 er faldet til 47 millioner for i 2006 at ende på 36 millioner.

"Derfor er vi nødt til at finde en løsning, så kunstnerne kan få deres penge," siger Jacob Axel Nielsen. Han mener, at man allerede i 2006 har antydet finanslovsløsningen ved at finde 18 millioner i øremærket kompensation, da man ønskede at reducere grænsehandelen og derfor sænkede vederlaget fra ti til tre kroner på dvd'er.

"Jeg kan da kun opfatte det som utrolig positivt, hvis regeringen vil lave en fuld finanslovsløsning i stedet for en lappeløsning på 18 millioner," lyder det fra Simon Emil Ammitzbøll.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her