Læsetid: 1 min.

Politiken køber forlag

16. august 2007

JP/Politikens Forlagshus har overtaget aktiviteten i forlaget Haddock ApS, der har lavet kogebøger primært til kunderne på det økologiske online supermarked Aarstiderne, skriver Bogmarkedet

Haddock har været drevet i fællesskab af Søren Ejlersen, Jesper Carstensen, Columbus Leth og Nono Hartung, der også har lavet bøgerne sammen. Haddock har siden 2004 udgivet fire kogebøger om enkel og god mad, som tilsammen er solgt i mere end 80.000 eksemplarer.

De gode synergier, der har været fra forlaget Haddock til Aarstiderne, ønskes fortsat i den nye relation til JP/Politi-kens Forlagshus i samarbejde om fremtidige udgivelser til både det danske og det svenske marked, hvor Aarstiderne er ved at etablere sig med samme koncept som i Danmark.

De nye bøger udkommer under Forlaget Olivia, og der er planlagt en ny udgivelse til efteråret og flere til 2008.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu