Læsetid: 5 min.

Skønhedens mange ansigter

Richard Avedon pustede liv i 1940'ernes stive mannequiner og udødeliggjorde en lang række af det 20. århundredes største mænd og kvinder. Ny retrospektiv udstilling på Louisiana præsenterer et ikon i amerikansk fotokunst
Som det hører sig til for en sand legende blev et hav af de modeller, som Avedon fotograferede, til stil-ikoner i deres tid. Et sådant ikon blev modellen Dovima. Med på udstillingen er det berømte -Dovima with Elefants- fra 1955, hvor modellen poserer mellem to elefanter i en aftenkjole af Dior. De store dyr kommer på genial vis til at fremhæve Dovimas særlige blanding af heroisk udstråling og sart, kvindelig elegance. Det er simpelthen kultur der optræder midt i den mest vilde og oprindelige natur

Som det hører sig til for en sand legende blev et hav af de modeller, som Avedon fotograferede, til stil-ikoner i deres tid. Et sådant ikon blev modellen Dovima. Med på udstillingen er det berømte -Dovima with Elefants- fra 1955, hvor modellen poserer mellem to elefanter i en aftenkjole af Dior. De store dyr kommer på genial vis til at fremhæve Dovimas særlige blanding af heroisk udstråling og sart, kvindelig elegance. Det er simpelthen kultur der optræder midt i den mest vilde og oprindelige natur

Richard Avelon

25. august 2007

Det var ikke noget tilfælde, da designeren Calvin Klein sendte bud efter Richard Avedon, da han i 1979 skulle lancere sin nye kollektion af jeans. Avedons ry som sanselig, men sober, modefotograf havde allerede været slået fast i årtier, og fotografen var yderligere siden 1960'erne etableret som en af verdens førende portrætkunstnere. Det hvide bagtæppe, der kunne rulles ned når og hvor som helst, og som gav den fotograferede et rent udtryk af spontanitet og umiddelbar naturlighed, var blevet Avedons varemærke.

Og det var netop denne blanding af sanselig sex-appeal og uskyldig naturlighed, som Klein var ude efter til reklamen for sin nye kollektion. Modellen var den dengang blot 15-årige Brooke Shields, der kun iført et par stramme CK jeans poserede under det berømte slogan 'Intet kommer imellem mig og mine Calvins'.

Reklamen vakte selvfølgelig skandale og anklager om børneporno og usædelighed haglede ned over designeren. Men imens eksploderede salget af jeans, og billedet af den unge Shields kom for eftertiden til at indvarsle 1980'ernes hedonistiske designerkultur.

De første år

Desværre er hverken Brooke Shields eller nogle af de andre reklamebilleder af supermodeller, som Richard Avedon skød for de store modemærker gennem 1980'erne og 1990'erne, med på udstillingen Richard Avedon - Fotografi 1946-2004. I stedet har Louisiana, der har arrangeret udstillingen i samarbejde med Richard Avedon Foundation, valgt at lægge vægten på fotografens enorme produktion af personlige portrætter af det 20. århundredes største berømtheder. Verdenskendte forfattere, kunstnere, musikere og politikere pryder væggene i Humlebæk. Og man forstår, at det er kunstneren Avedon, som udstillingen ønsker at fremhæve, og modefotografen Avedon, som den gerne vil nedtone. Hvilket kan undre eftersom de to roller konstant vævede sig ind og ud af hinanden i Avedons lange karriere.

Med er til gengæld eksempler på Avedons con amore- projekter som "In the American West", der skildrer almindelige mennesker fra bunden af det amerikanske samfund, og de foruroligende optagelser fra hin nytårsaften ved Brandenburger Tor i Berlin i 1989, to måneder efter murens fald. Og så er der selvfølgelig de tidlige modefotos fra 1940'erne og 1950'erne. Det var der, det hele startede.

Modefotografen

Richard Avedon blev født i 1923 som søn af jødisk-russiske immigranter. Hans far havde en lille tøjforretning på Manhattan, og Avedon blev tidligt socialiseret ind i modens lunefulde verden. Allerede som 22-årig blev Avedon ansat som assisterende fotograf på modemagasinet Harper's Bazaar, hvor han hurtigt slog igennem med sine dristige vinkler og dynamiske iscenesættelse af modellerne. To år senere blev Avedon sendt til Paris for at skyde forårets kollektioner. Det var netop det år, hvor Dior lancerede sit 'New Look', der skulle løfte damemoden ud af krigens grå skygger og introducere 50'ernes perlende feminine kvindeideal.

Som det hører sig til for en sand legende blev et hav af de modeller, som Avedon fotograferede, til stil-ikoner i deres tid. Et sådant ikon blev modellen Dovima. Med på udstillingen er det berømte "Dovima with Elefants" fra 1955, hvor modellen poserer mellem to elefanter i en aftenkjole af Dior. De store dyr kommer på genial vis til at fremhæve Dovimas særlige blanding af heroisk udstråling og sart, kvindelig elegance. Det er simpelthen kultur der optræder midt i den mest vilde og oprindelige natur.

Som en Venus skyllet i land mellem trolde og barbarer forblændes betragteren af modellens skønhed. At naturen dog er tæmmet fremgår dels af elefanternes lænker om fødderne, dels af modellens fysiske berøring af dyrene. Sammen med kjolens dyre stof, der skødesløst slæber i halmen på gulvet, skaber berøringen på en gang billedets realitet og dets ideal om ekstrem raffinement.

Til forskel fra sine portrætter, holdt Avedon altid en professionel distance til modereportagernes smukke modeller. Ovenpå 1930'ernes stive positurer pustede Avedon liv i 1940'ernes mannequiner ved at trække dem udenfor og fotografere dem midt i byens liv og først og fremmest ved at få dem til at bevæge sig. De puffede skørter, pjankede hatte og satinbeklædte stiletter var som skabt til et aktivt liv blandt Paris' boulevarder og chikke cafeer. Den siden så nostalgiske forbindelse mellem Paris og New York blev i disse år, ligesom Avedons hastigt voksende ry, slået fast med billeder af en dolce vita-tilværelse fjernt fra krigens bomber og bekymringer.

Skønhedens væsen

Anderledes personligt gik Richard Avedon til værket med portrætterne af denne verdens rige og berømte. Mode og showbizz er som bekendt to sider af samme sag, og Avedon flyttede i løbet af 1950'erne fokus fra kvindernes figur til deres ansigter. Store damer som Audrey Hepburn, Sofia Loren og Marilyn Monroe er alle portrætteret af Avedon. Men fremfor at fokusere på deres velkendte filmansigter, stillede fotografen skarpt på personligheden bag ikonet.

Den ulykkelige historie om Norma Jean er en klassiker. Alligevel rejser hårene sig i nakken foran portrættet af Marilyn Monroe.

"Mennesket Marilyn Monroe fandtes ikke", skal Avedon have udtalt.

"Hun opfandt hver gang sig selv foran kameraet, men uden for dette var hun intet."

Billedet af Monroe er taget i en pause under en optagelse, og vi ser skuespillerinden i nedringet kjole og i fuld make-up. Men i stedet for den forventede diva møder vi en ensom kvinde, der er synligt fortabt under den vampede overflade.

Også vores egen Karen Blixen nåede at blive fotograferet af Avedon. Den unge fotograf skal have rystet af skræk over mødet med den aristokratiske, gamle dame, der efter mange års spisevægring sidst i 1950'erne blot var skind og ben. Blixen kompenserede for sin manglende fysiske statur med en enorm ulveskindspels og tunge farver i ansigtet, og det er iført denne dæmoniske mundering, at Avedon har taget portrættet. Blixen var efterfølgende dybt skuffet over billederne, der imidlertid rummer al den karisma og vitalitet, forfatterinden trods sin afmagrede krop besad.

De mange personlige historier til trods, bemærker man den gennemgående skønhed i hele Richard Avedons umådelige billedværk. Selv vagabonder og low lifes bliver smukke foran Avedons linse, løsrevet fra deres miserable kontekst af fotografens hvide baggrundstæppe.

"Ethvert portræt er en fiktion," siger Avedon i filmen på udstillingen. Men det er også et selvportræt af en kunstner, der gennem 50 år søgte efter skønheden i mennesker.

Richard Avedon: 'Richard Avedon - Fotografi 1946 - 2004'. Louisiana til 13. januar 2008. www.louisiana.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu