Læsetid: 5 min.

"Du skulle ikke have slået mig så meget, far"

Ny bog beskriver den katastrofalt langsommelige selverkendelse hos en morddømt og hans familie og giver et helt usædvanligt indblik i et kriminelt miljø befolket af drenge, der egentlig bare godt vil have lidt ros
18. august 2007

Det gør dybt indtryk at læse historien om dansk-tyrkiske Ferhat Kilic, der blev dømt for mordet på Antonio Curra. Det er deprimerende at læse om hans fars totale mangel på evne til at vise sin søn kærlighed eller bare opmærksomhed. Det er bekymrende at læse om, at børn i Danmark i årevis går rundt uden egentlig skolegang og uden indgriben fra de sociale myndigheder, selv om der findes utallige rapporter og politisager, der dokumenterer et akut behov. Det er interessant at læse om dynamikken i små- og storkriminelle grupper af unge indvandrere og deres særprægede disciplin, respekt og moral. Det er rørende at læse om den unge Ferhat Kilics anglen efter ros og positiv opmærksomhed og det skub fremad, det giver ham de få gange i hans liv, hvor nogen har sagt til ham, at han er en god dreng.

Men størst og dybest indtryk gør det alligevel at læse om familien Kilics katastrofalt langsomme erkendelse af, at den er helt gal.

Først da Ferhat Kilic sidder i Vestre Fængsel med en straffeattest så sort så sort og en dom for mord, går det op for hans far, at også han bærer et ansvar for, at det er gået så galt, og teenageren selv begynder at vise tegn på selvransagelse.

"Du skulle ikke have slået mig så meget, far," siger han.

"Du har ret, jeg skulle have gjort tingene anderledes," svarer faren.

At der findes fædre i både Danmark og Tyrkiet, der ikke har anden kontakt med deres børn end de sekunder, hvor knytnæverne rammer, er ikke nyt. Men sjældent har man set den slags forhold beskrevet så klart og fra begge synsvinkler, som det sker i bogen Skyld - historien bag mordet på Antonio Curra, der er skrevet af den tidligere journalist på Information Aydin Soei og Jesper Dehn Møller, der er journalist på Ritzaus Bureau.

Personligt forfulgt

Bogen er et enestående godt og hidtil uset billede på, hvor galt det kan gå med dårlig integration og en usammenhængende social indsats, og samtidig leverer den flere bud på, hvorfor det går så galt. Over 272 sider opbygger journalisterne historien om Ferhat Kilic, der i en alder af fire debuterer som bølle på legepladsen på Enghave Plads og derfra roder sig ud i kriminalitet, der bliver stadigt grovere, jo ældre han bliver. Udviklingen sker gradvist og er på den måde ikke overraskende for læseren, men overrasket bliver man over, hvor avanceret Ferhat Kilic er allerede som lille dreng. I en alder af syv forsøger han at sætte ild til en stak aviser i en elevator, i en alder af ni er han en habil butikstyv, i en alder af 10 ruller og ryger han joints, og sådan går det slag i slag.

Sideløbende smides Ferhat Kilic ud af de skoler, han i samme takt bliver skrevet ind på, og i et anfald af magtesløshed bliver han sendt på genopdragelse hos familien i en tyrkisk landsby. Det kommer der ikke en bedre opdraget dreng ud af, men tværtimod en teenager, der konstant oplever at være uønsket.

Ingen har fortalt ham, hvordan det danske samfund fungerer, for hans forældre ved det ikke, da de ikke selv har kontakt med andre danskere end sagsbehandlere, pædagoger og politifolk. Og skole har han ikke gået længe nok i til at have en sammenhængende forståelse af de danske social- og skolesystemer. Derfor oplever han al modstand og modgang som personlig forfølgelse, og han evner ikke at sætte det i sammenhæng med de forbrydelser, han har begået.

Forældrene deler sønnens oplevede uretfærdighed og placerer ansvaret alle andre steder end hos dem selv. Løsningerne beder de socialkontorerne om, for selv har de ingen bud på, hvad de skal stille op med deres søn. Det vil sige bortset fra tæsk og månedlange tvangsophold i Tyrkiet.

Det paradoksale er, at det faktisk er en meget u-tyrkisk opførsel, for i Tyrkiet er der ingen, der går til det offentlige for at få løst sociale problemer. Den slags klares typisk indbyrdes i en familie, på samme måde som opdragelse af børn også klares af forældrenes søskende og bedsteforældre-generationen.

Den model fungerer godt i en tyrkisk landsby, hvor alle kender alle og holder et vågent øje med byens børn, men det fungerer ikke på Vesterbro, hvor Ferhat Kilic som fire-årig løber rundt på egen hånd.

Uden tilhørsforhold

Blandingen af tyrkisk og dansk kultur og tradition kunne have været en styrke, hvis det var de rette elementer af omsorg, respekt og sammenhold fra den tyrkiske kultur, der var blevet sat sammen med dansk individualisme og handlekraft. Men for familien Kilic blev de forkerte komponenter sat sammen, og sønnen overladt til sig selv og større rødders dårlige selskab.

Den u-tyrkiske håndtering af Ferhat Kilics problemer er et udtryk for, at familien ikke længere hører til nogen steder. Hverken sønnen eller hans far hører hjemme i deres tyrkiske landsby, men de er heller aldrig blevet rigtig del af det danske.

Det er mange dårligt integrerede familiers problem, og for familien Kilic har det fået den katastrofale konsekvens, at deres ældste søn nu er blevet udvist af Danmark. Han har afsonet sin straf og blev i tirsdags ført til Tyrkiet, og med ham var hans familie, der frivilligt er fulgt med.

Bogen viser, at det ikke behøvede være endt sådan, og det fine ved bogen er, at den netop lægger sagen frem, så læseren selv kan tage stilling.

Forfatterne holder sig heldigvis for gode til at konkludere noget som helst om, hvor ansvaret for tragedierne skal placeres, og det er befriende, for materialet er så klart og godt præsenteret, at man som læser sagtens selv kan drage sine konklusioner.

Selv om alt i bogen tilsyneladende er faktuelt korrekt og dobbelttjekket, låner forfatterne opbygning og skrivestil fra litteraturen, og det gør de godt for så vidt angår dramaturgien, mens sproget med sin hurtighed og mangel på elegance mere ligner et dagblads. Ud over lidt sprogligt sjusk (hvorfor skal Ferhat Kilic for eksempel konstant refereres til som "den spinkle dreng"? Det er kun relevant de gange, han er ved at tæve nogen) og et underligt malplaceret efterskrift, så er den eneste indvending mod bogen, at det ville have været relevant at belyse, hvorfor det tilsyneladende går meget bedre i Danmark for andre dele af familien Kilic, sådan som det antydes. Heri kunne ligge et perspektiv for, hvordan vi retter op på det morads, som bogen så fremragende afdækker.

Skyld - historien bag mordet på Antonio Curra. Af Aydin Soei og Jesper Dehn Møller. 279 s. 199 kr. Lindhardt og Ringhof

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu