Læsetid: 4 min.

Spøgelsesbyen

Mediehysteriet omkring den virtuelle verden Second Life har ændret karakter til træthed og kritiske artikler om vinterens mest omtalte sted på nettet. Nu er det nemlig slut
15. august 2007

En slidt traver i mediebranchen er at omskrive dagbladet Politikens slogan "den levende" til 'den mindst levende'. Jeg medgiver, at det ikke er særlig sjovt, men det er nu ganske rammende, efter at jeg i flere dage efter hinanden har ladet mig irritere over, at Politikens stjerneskribent Nils Thorsen, der under navnet Ridiculous Writer er flyttet ind i Second Life, nu fylder op til flere sider ad gangen i min avis med velskrevne men gabende kedsommelige reportager fra verdens spøgelsesby nr. 1: Second Life.

Second Life var hot i vinter. Nu er alverdens medier og teknologikommentatorer enige om, at den digitale ged vist er barberet helt ind til benet.

Politiken er 'kun' et halvt år efter resten af nyhedsstrømmen og omtaler i øvrigt Second Life som et spil. Det er det ikke. Det er en virtuel verden uden regler, points eller præmier. Blandt andet derfor er det så kedeligt.

Personligt har jeg hele tiden betragtet Second Life som den værste gang varme luft, siden dampen gik af dotcom-hysteriet. Men mange gode mennesker har argumenteret for det modsatte. Lad os derfor opsummere en sidste gang på spøgelsesbyen, som jeg jævnligt besøger, blot for at forvisse mig om, at der ikke sker en hujende fis. Med mindre man kan lide at lege med digitale påklædningsdukker.

Det officielle antal indbyggere i den virtuelle verden er nu steget til næsten ni millioner. I februar var der fire millioner registrerede brugere - avatarer, som ens digitale alter ego kaldes. Problemet er, at det højeste antal samtidige brugere, der nogensinde er registreret i Second Life, er 46.000, hvilket ifølge magasinet Fremtidsorientering fra Institut for Fremtidsforskning fik serverne til at bryde sammen .

Også det amerikanske geek-magasin Wired har haft riven ude efter Second Life denne sommer. I en artikel, der meget passende bærer overskriften "Lonely Planet", kan man læse, at firmaet bag Second Life - Linden Lab - selv anslår antallet af aktive avatarer til cirka fire millioner. Heraf har kun én million logget sig på inden for en 30-dages periode i juni. Cirka en tredjedel af dem har været logget ind i løbet af den seneste uges tid. De fleste kommer fra Europa og Asien. Kun 100.000 kommer fra USA - måske fordi mediehysteriet om Second Life allerede toppede derovre sidste efterår?

Wired har også haft adgang til tal, som viser hvilke steder der er de mest populære i Second Life. Money Island, hvor man kan få gratis Linden Dollar, som bruges i Second Life, lå øverst med 136.000 besøgende. Nummer to med 133.000 besøgende var Sexy Beach, hvor man kan strippe, se strip og besøge virtuelle sexforretninger. Boligindretningsbutikken Sears har haft 281 besøgende, mens Coca Colas "Virtual Thirst Pavillion" kun har lokket 27 tørstige avatarer indenfor, mindre end én om dagen. Sears ligger ellers på IBM's højtprofilerede "Innovation Island" - en af de 13 øer, som teknologikoncernen har købt i Second Life. Netop butikker som Sears, hvor man kan lege med at indrette sit nye køkken, skulle have særligt gode vilkår i den virtuelle verden. Ifølge IBM vil mange butikker i fremtiden udvide deres websites med interaktive 3D-modeller.

Det lyder troværdigt, men problemet med Second Life er, at det kun eksisterer på Linden Labs computere, der ovenikøbet er så gamle, at flere besøgende end 70 af gangen på én bestemt destination får skidtet til at bryde sammen. Omgivelserne forsvinder. Avatarer opløses i blå luft eller stivner. Ikke det optimale miljø at teste sit nye køkken i. Alt sammen bliver meget bedre den dag, Linden Lab giver sin kode fri og lader den blive en åben standard. Først da kan man lægge elementer af 3D på sit website.

Panfløjte på Rådhuspladsen

Men hvorfor har Second Life så forårsaget al det mediehysteri? Måske fordi metaforen 'det andet liv' og en verden, som til forveksling ligner vores egen, meget nemt går ind hos folk, der er vokset op i den analoge verden, der kom før vores nuværende digitale liv. Hvis man vil lave digital forretning, så kræver det nemlig en helt anden konceptuel forståelse af internettet anno 2007 - det såkaldte Web 2.0.

Det handler om at købe nøgleord hos Google for at optimere søgningen på ens forretning. Man skal forstå at bruge viral video på nettet. Man skal kunne integrere blogging og samtaler med ens kunder i virksomhedens website. Og man skal kunne håndtere den komplekse sammenhæng mellem RSS-feeds og blogs. Derfor kan det ifølge Wired virke meget mere overskueligt og genkendeligt blot at smække en digital kopi af ens butik op i en digital spøgelsesby. Og betale et konsulentfirma dyrt for det.

Chefredaktøren på Wired - Chris Anderson - langer også hårdt ud efter Second Life på sin blog, hvor han får svar på tiltale af journalisten James Wagner, der er ansat af Linden Lab til at skrive historier fra Second Life. Wagner mener ikke, at man kan måle Second Life, som normale websites, fordi de besøgende ligesom i det virkelige liv ikke efterlader sig spor i form af tekst, fotos, video, links eller andet, som man gør på blogs eller lignende tjenester. I Second Life finder mødet sted NU. Det har han ret i, men det gør jo ikke Second Life til et mere overbevisende kommunikationsredskab end f.eks. blogs, traditionelle websites eller videotelefoni via Skype. Nærmest tværtimod.

Second Life har uden tvivl toppet, hvad angår interesse. Nu er det blevet hverdag i spøgelsesbyen, der skal bevise, at den kan leve uden at være mediedarling. Det er dog tvivlsomt, om der sker noget interessant, før min avatar får løbepas til Google Maps, hvor jeg kan lade den spille på panfløjte på Rådhuspladsen foran 'den mindst levendes' redaktionslokaler.

luftskibet.information.dk/radar

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu