Læsetid: 6 min.

Spring over det højeste gærde

Den væsentlige historie vinder altid over de menneskelige hensyn, når de journalistiske jagthunde går efter den veldokumenterede afsløring. Information har mødt tre af de hårde hunde: Bent Falbert, Miki Mistrati og Kasper Vilsmark
Kultur
17. august 2007
For Bent Falbert, Miki Mistrati og Kasper Vilsmark har den gode, væsentlige historie forrang for hensynet til de mennesker, der bliver berørt af historien. Men derfor stiller de også høje krav til den dokumentation, der ligger bag.

For Bent Falbert, Miki Mistrati og Kasper Vilsmark har den gode, væsentlige historie forrang for hensynet til de mennesker, der bliver berørt af historien. Men derfor stiller de også høje krav til den dokumentation, der ligger bag.

Jørgen Valbjørn

Der er journalistiske historier, hvor sandheden er blevet gradbøjet, og hvor væsentligheden ikke står mål med konsekvenserne for det enkelte individ.

Lægen Søren Ventegodt slipper aldrig af med anklagen fra DR og Ekstra Bladet om at have befamlet sine patienter. Stig Tøfting har gang på gang oplevet, at pressen går over stregen i jagten på overskrifter. Dagplejemoderen fra Mors blev groft manipuleret i tv-dokumentaren Det tager børn da ikke skade af. Og Morten Messerschmidt blev af B.T. beskyldt for en heilende Hitler-hyldest i Grøften i Tivoli.

Alle eksempler på, at journalister af og til går efter struben uden nødvendigvis at have tilstrækkelig dokumentation for anklagerne.

"En historie er jo ikke hærdet metal. Der er bløde punkter i alle historier. Nogle gange er man uheldig, at hele historien er et stort blødt punkt. Det er B.T.'s historie om Morten Messerschmidt et meget godt eksempel på," siger journalist Miki Mistrati, der er tilrettelægger og medejer af produktionsselskabet Bastard Film og Cavlingprisvinder i 2004 for sin afdækning af Dan Lynge-sagen.

"I historien om Messerschmidt bør man diskutere væsentligheden. Jeg ville aldrig have bragt historien - alene på grund af dokumentationen. Men er dokumentationen i orden, så har jeg ikke nogen problemer med at hænge folk ud, hvis man vælger at tage de briller på," siger han.

Miki Mistrati fokuserer i stedet på, at man afslører forhold, det er til gavn for samfundet at få kendskab til. I den optik mener han, Morten Messerschmidt-sagen er skudt langt over mål.

"Den ville jeg aldrig nogensinde have rørt med en ildtang," siger Mistrati, der siden 1994 har arbejdet med undersøgende journalistik på tv.

Han står blandt andet bag afsløringerne i de omdiskuterede dokumentarudsendelser Svigt på Fælledgården fra 2006 og Er du åndssvag?, der tidligere i år viste en række stærkt kritisable forhold på Strandvænget, et botilbud for udviklingshæmmede. Forråelse hos personalet, manglende arbejdsmæssig indsats ogmagtanvendelser blev her dokumenteret ved hjælp af skjult kamera - ifølge Mistrati et værktøj i den journalistiske værktøjskasse på linie med en telefon og en diktafon.

"For mig handler det om at få den dokumentation, jeg har brug for, så jeg kan fortælle min historie. Hvis jeg sad og sagde, jamen jeg synes, det er synd for de pågældende medarbejdere at hænge dem ud, så den laver vi ikke, så ville jeg være en fantastisk ringe journalist".

For Miki Mistrati er kriteriet for en afsløring den journalistiske væsentlighed, men han sætter en grænse ved måden at håndtere stoffet på.

"Jeg vil ikke være med til at hænge en på gulvet ud med billede. Det er vigtigt for mig at slå fast, at hvis man bliver fanget med fingrene i klejnekassen, og man 'bare' er en social- og sundhedsassistent, så skal man selvfølgelig ikke på forsiden og afbilledes med navn," siger Miki Mistrati, der dog ikke ifører sig fløjlshandsker, hvis det handler om en højesteretsdommer eller en offentligt kendt person.

Dav, det er Ekstra Bladet

Et dilemma, chefredaktør på Ekstra Bladet Bent Falbert kender, men selvom han mener, man bør bruge skjult kamera med stor varsomhed, havde han ingen kvaler med, at avisen anvendte det til at afsløre Søren Ventegodt.

"I det tilfælde synes jeg, at brugen af det var oplagt. Var vi kommet og havde banket på døren og sagt: 'Goddag, det er Ekstra Bladet. Er det rigtigt, at du gramser på unge damer og påberåber dig, at du kan kurere psykiske lidelser?' så havde han nok bare sagt 'nej'. Nu fik vi jo frem, hvordan det foregår i virkeligheden," siger Bent Falbert.

Dokumentarserien Operation X på TV 2 har til formål er at infiltrere fordækte miljøer og trænge skurkene op i en krog. Ofte indhentes dokumentationen ved hjælp af skjult kamera. Men ifølge redaktionschef på Operation X, Kasper Vilsmark fra Easy Film, der producerer programmerne til TV 2, må det skjulte kamera ikke smelte helt sammen med afslørende journalistik.

"Det må aldrig blive en gimmick, og vi må kun bruge det, hvis det er nødvendigt, og vi lever op til helt gængse regler. Ellers udvander man det, og så får det ikke den dokumenterende effekt, det har nu," siger Kasper Vilsmark.

Han er enig med Miki Mistrati og Bent Falbert i, at væsentlighedskriteriet bør veje tungt, når man vælger at afdække virkeligheden med skjult kamera.

"Når vi afdækker, hvordan nogle personer opererer i den verden, vi graver os ned i, så er de eksempler på, hvordan det fungerer i virkeligheden. Hvordan det gøres, og hvordan det er. Det er de billeder, vi graver frem, der bliver et billede på verden, som den er. Hvis du skærer ind til benet, så handler afslørende journalistik om grundig research, konfronterende interviews og at gå meget langt i forhold til at sikre dokumentationen 100 procent - også med skjult kamera".

Hunden bider

Både Mistrati, Falbert og Vilsmark er fuldt ud klar over, at en række menneskeskæbner risikerer at drukne i kølvandet på deres afslørende journalistik. Og hver gang skal det menneskelige aspekt vejes op mod de journalistiske kriterier.

"Jeg ser det ud fra en journalistisk synsvinkel, ikke ud fra en personlig, følelsesmæssig synsvinkel. Det er langt mere væsentligt at afsløre kummerlige forhold for nogle af de absolut svageste i samfundet end at have samvittighedskvaler over for det pågældende steds medarbejdere, der er sløret efter alle kunstens regler," siger Miki Mistrati med henvisning til programmerne om Fælledgården og Strandvænget.

Kasper Vilsmark og holdet bag Operation X afslørede sidste år sikker chat-konsulent Rudy Frederiksens sidebeskæftigelse som sexfotograf.

"Her har jeg faktisk mest ondt af familien, der også er blevet ført bag lyset, men som først får det at vide, når det her kommer. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det ikke er spor rart," siger Kasper Vilsmark.

Sagen om Rudy Frederiksen ramte noget, som folk virkelig kunne forholde sig til.

"Jeg synes, der er mange ubehagelig elementer i det, man kalder folkedomstolen, men det kan vi ligesom ikke styre. Vi kan bringe noget, der er foregået i det skjulte, frem i lyset efter alle de gældende journalistiske kriterier. Men det er stærkt ubehageligt, når der opstår hetz- og lynch-stemning. Rudy-sagen berørte os faktisk meget," siger Vilsmark, der mener, at man som journalist skal brænde for konfrontationen.

"Man skal ikke være den, der hver gang man løber ind i en blindgyde ikke kan komme videre og så stille sig tilfreds med det. Man skal blive ved som en terrier, der bider sig fast. Kort sagt synes, det er vigtigt, at det kommer frem".

På Ekstra Bladet går man nogle gange bevidst over stregen for at udfordre den 'pæne' journalistik.

"Hvis man skal bevare grænserne for ytringsfrihed, så er man nødt til at gå til stregen og nogle gange over. Hvis man vil vise et eller andet og kun kan vise det ved at gå over stregen, så bliver man nødt til det en gang imellem. Vi gør det ikke helt bevidstløst - vi tænker os om, når vi gør det," forklarer Bent Falbert.

Sikker dokumentation

Faren for at dømme personer på et for spinkelt grundlag stiller ekstra høje krav til dokumentationen hos både Easy Film og Bastard Film.

"Vi har en meget grundig tættekam. Vi ved godt, at hvis vi begår bare den mindste lille fejl, så vil der være tusindvis af mennesker, der står i kø for at slagte os. Vi er 100 procent puritanere i forhold til alt, og det kommer man også længst med. Vores opgave er at fortælle sandheden, så derfor skal vi aldrig lyve," siger Vilsmark.

"Operation X er nok det sted, jeg har været, hvor man springer over, hvor gærdet er højest. Der bliver ikke skåret nogen hjørner," lyder det fra Kasper Vilsmark.

Men selvom gærdet også er højt hos Bastard Film, og tættekammen sidder parat i baglommen til af afluse alle program mer for fejl, så kan det ske, at noget smutter.

"Du kan aldrig være 110 procent sikker på noget som helst. For journalister handler det om at eliminere muligheden for fejl. Her skal man have et journalistisk bagland, der er hamrende stærkt," siger Mistrati.

"Når jeg sætter mit sidste søm i plankeværket, så er jeg ret sikker på, at der ikke er nogen fejl, men jeg kan jo ikke garantere, at alt er dobbelt dobbelt tjekket. Så må jeg jo tage de tæsk, der kommer. Derfor skal historien være væsentlig, før man hænger folk til tørre".

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her