Læsetid: 3 min.

Statens Kunstfond er ikke fulgt med tiden

Det knirker i Statens Kunstfond. Kulturscenen har ændret sig. Det har fondens medarbejderne også, men strukturen er den samme
Kultur
14. august 2007

Hvert år finder Statens Kunstfond vej mellem flere tusind ansøgninger, udstillinger og kunstprojekter for at uddele de 90 millioner kroner til lige netop de mest talentfulde og dygtige kunstnere på den danske scene. Men det er blevet sværere i takt med, at kunstscenen har forandret sig.

"Vores arbejdsmængde vokser, fordi der er bevægelse i kunstlivet. Især litteraturudvalget og billedkunstudvalget er massivt overbebyrdede," siger arkitekt Christoffer Harlang, der er bestyrelsesformand i kunstfonden.

Kunstscenen eksploderer

Billedkunstudvalget indkøber kunst til skoler, gymnasier og institutioner, og indenfor de sidste 10 år er udbudet af gallerier, udstillinger og generel aktivitet steget eksplosivt.

Og det gør det svært for billedkunstudvalgets tre medlemmer at følge med i udviklingen.

"Lige præcis omkring billedkunsten er det et problem, fordi det simpelthen er eksploderet de sidste 10 år. Billedkunsten er mere pluralistisk nu, der er kommet mange flere forskellige retninger, og billedkunstnerne er meget mere fremme i skoene. Som kunstner er du i dag nødt til i langt højere grad at gøre opmærksom på dig selv, og det giver et stærkt stigende aktivitetsniveau blandt billedkunstnerne," siger Christoffer Harlang.

Det betyder ifølge formanden for det billedkunstneriske udvalg, at der er områder udvalget må nedprioritere:

"Udover den etablerede scene er der en alternativ scene med små gallerier, der popper op rundt omkring, og dér ville vi gerne også kunne orientere os," siger Jesper Christiansen og fortsætter:

"Da fonden blev etableret for over 40 år siden, var der 10 gallerier i København. I dag er der over 100, og så har jeg ikke talt alle de andre byer med."

Talentplejen ændrer sig

Et af formålene med Statens Kunstfond er at give unge talenter en mulighed for at udvikle sig, men den talentpleje, der skal sikre den nye generation af arkitekter, er bare en anden i dag end dengang loven om Statens Kunstfond blev vedtaget i 1964.

"For 20 år siden var det interessant for en ung talentfuld arkitekt, at hans tegninger blev vist på et galleri. I dag er det interessant for en ung arkitekt, at han får bygget et hus. Og det vil vi gerne hjælpe ham med, og derfor er arkitekturudvalgets rolle under forandring," siger Christoffer Harlang, der udover at være bestyrelsesformand i kunstfonden også bestrider formandsposten i arkitekturudvalget. Han mener, det er helt nødvendigt at arkitekturudvalget har ændret praksis:

"Det er simpelthen ikke længere tilfredsstillende for arkitekturudvalget blot at forholde sig afventende som en modtager af ansøgninger. Det er f.eks. helt nyt at arkitekturudvalget sætter en bygherre og en ung arkitekt sammen. Men vi er nødt til aktivt at gå ud og sætte nogle initiativer i gang. Og det er der et større arbejde i," siger Christoffer Harlang.

Troværdigheden på spil

Kunstfondens uddeling af legater og indkøb af kunst er en blåstempling af de kunstnere, der modtager deres del af de 90 millioner kroner, som fonden uddeler årligt. Men for at uddele dem korrekt er det essentielt at holde øje med, hvad der sker indenfor de forskellige miljøer.

"Det er jo vores opgave ret præcist at overvåge, hvad der sker i det danske kunstmiljø, og hvis vi ikke er skarpe på, hvad der foregår, så mister vi vores troværdighed," siger Christoffer Harlang, der vil tage problemet op på fondens næste bestyrelsesmøde i slutningen af september.

En ændring af loven for Statens Kunstfond kræver et Folketingsflertal.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her