Læsetid: 3 min.

Statens Kunstfond: Vi vil reformeres

Statens Kunstfond uddeler årligt 90 millioner til danske kunstnere, men fonden har ikke fulgt med tiden. Bestyrelsesaformanden ønsker sig en reform, og nu får han opbakning af kunstnernes forbund
Kultur
16. august 2007

Der er sket meget i dansk kunstliv, siden Statens Kunstfond blev etableret i 1964, og en del af de udvalg, der uddeler fondens 90 millioner årlige støttekroner ser nu gerne, at Kunstfonden følger med udviklingen.

Som man kunne læse i Information i tirsdags, har både scenen for arkitektur og billedkunst ændret sig så meget, at udvalget for arkitektur og billedkunst, der tilsammen uddeler små 30 millioner om året, har fået svært ved at nå det, de skal inden for den nuværende struktur. Det fortæller Jesper Christiansen, der er formand for det billedkunstneriske udvalg:

"Vi har mange opgaver. Dels skal vi købe kunst, men vi skal også give legater. Vi har kun én dag om ugen, vi mødes i dét udvalg, og hvis vi har 10-12 udstillinger, vi skal nå på en dag, så er det meget, og der er jo også alle udstillingerne uden for København," siger Jesper Christiansen.

Forbundet bakker op

Forsker i kulturpolitik Jørn Langsted er enig i, at arbejdsbyrden for det billedkunstneriske udvalg er steget betydeligt, siden Kunstfonden blev etableret:

"Der er kommet mange flere udstillingssteder, så hvis man skal have fingeren på pulsen, skal man også ud til alle de små gallerier på lofterne og nede i kældrene, så man må enten give mere i løn, eller udvide tremandsudvalgene til femmandsudvalg," siger Jørn Langsted, og han bakkes op af billedkunstnernes fagforening BKF:

"Udvalgene er super kompetente, og vi har fuld tillid til dem, men hele kunstscenen er eksploderet. At de selv synes, det er svært at nå ud i alle hjørner, forstår jeg godt," siger Nanna Gro Henningsen, der forklarer den heftige aktivitet på billedkunstscenen med de mange nye medier, såsom videokunst, der har vundet udbredelse.

Jesper Christiansen supplerer:

"Vi lever i et billedsamfund, hvor unge mennesker er interesseret i billeder på alle slags planer. Billedforbruget er meget stort, og i øjeblikket er det også meget populært at købe kunst," siger Jesper Christensen, der gerne ser sit udvalg udvidet med en ekstra person:

"Man vil aldrig kunne nå det hele, og det skal man heller ikke. Men kigger man objektivt på det, på antallet af gallerier og antallet af personer i udvalget, så er det problematisk, at vi ikke er flere. Ved at få bare én person mere, tror jeg, man kunne strukturere arbejdet på en anden måde," siger formanden for det billedkunstneriske udvalg.

Talent skal plejes rigtigt

Det er dog forskelligt fra udvalg til udvalg, hvor problemerne ligger. For billedkunsten gælder, at scenen er blevet markant større, for arkitekturudvalgets vedkommende er det måden at arbejde på, der har ændret sig, som Christoffer Harlang, formanden for kulturudvalget, beskrev i Information i tirsdags:

"For 20 år siden var det interessant for en ung talentfuld arkitekt, at hans tegninger blev vist på et galleri. I dag er det interessant for en ung arkitekt, at han får bygget et hus."

Og formanden for arkitekternes forbund giver ham ret i, at arkitektudvalget skal fas-cilitere i stedet for blot at uddele penge som legater:

"Man kan bestemt sagtens være mere proaktiv, og man kan bestemt flytte mere ved f.eks. at udskrive nogle konkurrencer for unge arkitekter med ting, som så bliver bygget f.eks. i samarbejde med dansk arkitekturcenter eller Real Dania," siger formanden for arkitekternes forbund Mette Carsted, der tilslutter sig en reform af Statens Kunstfond, og tilføjer:

"Det vil være udmærket at gennemtænke hele den måde, fonden fungerer på," siger Mette Carsted.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her