Læsetid: 2 min.

Topskak på kasernen

Allan Stig Rasmussen triumferede i Baltic Sea Cup
Kultur
13. august 2007
Allan Stig Rasmussen triumferede i Baltic Sea Cup

For et par generationer siden agerede jeg soldat på Almegårds Kaserne nord for Rønne. Seksten begivenhedsrige måneder, hvor jeg smed nogle kilo og lærte betydningen af ord som 'røvtur', 'bollevagt' og 'overbasser' - ofte udtalt på klingende bornholmsk. Mangt og meget har ændret sig siden dengang, blandt andet er vores fjendebillede blevet et andet. Nu er det ikke længere de røde stater mod øst, de danske styrker skal kæmpe imod - i vores krigsøvelser hed fjenden dog altid orange - men skumle terroristiske kræfter. Og Almegårds Kaserne ("rekrutternes helvede") er for nogle år siden blevet hjemsted for det bornholmske hjemmeværn.

I slutningen af denne omskiftelige sommer var den gamle kaserne skueplads for mere fredelige krigsøvelser: Den internationale skakturnering Baltic Sea Cup. Efter ti anstrengende runder havde man følgende facit i toppen af tabellen: 1.-2. Allan Stig Rasmussen, Danmark, og Gonzales-Quevedo, Cuba, 7,5 p. 3.-5. Igor Khenkin, Tyskland, Eduardas Rozentalis, Litauen, og Jonny Hector, Sverige, alle 7 p.

En bedrift af Allan Stig Rasmussen, der stille og roligt nærmer sig 2500-ratinggrænsen. Kun tekniske spidsfindigheder bevirker, at hans resultat på Bornholm ikke tæller som en stormesternorm.

Røv til selvrøv

I de to sidste runder bankede Allan et par stærke stormestre - her har han hvid mod Vadim Malakhatko, Belgien:

1.e4 e6 2.d4 d5 3.Sc3 Sf6 4.e5 Sfd7 5.f4 c5 6.Sf3 Sc6 7.Le3 a6 8.Dd2 b5 9.a3 Lb7 10.Se2 Dc7 11.Sg3 0-0-0 12.c3 Sa5 13.Dc2 cxd4 14.Lxd4 Sc6 15.De2 f6 16.h4 Le7 17.Sh5 Thg8 18.De3 h6 19.Le2 Tde8 20.0-0 Kb8 21.Ld3 fxe5?! - tvivlsomt - 22.fxe5 Sxd4 23.cxd4 g5?

Sort overspiller sine kort. Om en sådan adfærd havde man på Almegårds Kaserne det malende udtryk: Røv til selvrøv (prøv at sige det på bornholmsk).

24.Lh7! Th8 25.Sg7!

Se diagrammet.

Allan stiller stormesteren over for valget mellem pest (at give en kvalitet) og kolera (at miste bonden på e6, der er bundproppen i den sorte stilling). Malakhatko vælger det sidste: 25. - Tc8 26.Sxe6 Db6 27.Lf5 Tcg8 28.Tac1 g4 29.Se1 Lxh4 30.g3 Le7 31.Sd3 Sf8 32.Sdc5 Ka7 33.Sxf8 Lg5 34.Dd3 Txf8 35.Sd7 Dd8 36.Sxf8 Txf8 37.Tc2 h5 38.Kg2 Th8 39.Th1 h4 40.gxh4 Lxh4 - tidnøden er overstået, og manden fra Jetsmark kører sikkert gevinsten hjem:

41.Tcc1 Tf8 42.Tcf1 g3 43.Tf4 Lg5 44.Tg4 Tf7 45.Th7 Txh7 46.Lxh7 Df8 47.Dxg3 Ld8 48.Df4 De7 49.Dh6 Dc7 50.Ld3 Da5 51.Dc1 Le7 52.Tg7 Lf8 53.Td7 Kb8 54.e6 ...

Og sort opgav omsider.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her