Læsetid: 2 min.

Værn om Haydn

Klassiske komponisters små stykker bliver kaldt tapetmusik og pauser mellem indslagene på P2. Haydn og Vivaldi. Især Haydn, hvis musik "ingen nogensinde har brændt for", en mand uden ild i sine "pæne, lunkne, ufornærmelige stykker". Gode, gamle papa Haydn, som dog er uden skyld i DR ingen penge har
Kultur
23. august 2007

Mærkeligt ser der ud på Amager omkring og inden i Danmarks Radio og den koncertsal, der foreløbig kun har udsendt uskønne lyde og dårlige stemmer om en løbsk økonomi, hvor man aner en lille falsk melodi fra en regering, der endda så klart tænker i stemmer. Blandt de milliarder, som nu hvirvles op fra overskudslageret, kan man ikke få øje på de sølle 300 millioner at fylde i gravkoens hul til sikring af kulturelt programvelfærd

I sin velmotiverede irritation over de sært flydende kulturmanøvrer i radioens P2 Plus, som er sat til at opsamle nedlagte emneprogrammer om litteratur og kunst, lod Lotte Folke Kaarsholm det 20. august gå ud over et par klassiske komponister, hvis små stykker bliver brugt som tapetmusik og pauser mellem indslagene.

Haydn og Vivaldi. Især Haydn, hvis musik "ingen nogensinde har brændt for", en mand uden ild i sine "pæne, lunkne, ufornærmelige stykker". At hun kan nænne det!

Gode, gamle papa Haydn, som dog er uden skyld i, hvad en arm tvangsøkonomi flere hundrede år efter kan implicere ham i. Jeg kan godt undvære ham som mellemlægspapir i leverpostejen, som ellers fremragende medarbejdere i svindende antal må ælte blandt "skideligegyldigt Vivaldi-trut og Haydn-pling".

Pling! Jo, der forekom pizzicato i de strygekvartetter, vi som gymnasiaster gned os igennem på strengene med skælvende fryd, ikke bare over vores egne anstrengelser, men over den livgivende puls fra en anden verden af vitalitet og selvfølgelig hengivelse over afgrundens akkorder. Pling!

Dér sad vi med hans knugende kvartet "Syv ord på korset" efter den gnistrende "Lærkekvartet".

Og fik man held til at høre hans oratorium Skabelsen, var ens lykke gjort.

Tankeklicheen, at Haydn bare er en tyndbenet forløber for Mozart, hører jeg, at Adam Fischer dementerer med sin ildspåsættelse af DRs såkaldte underholdningsorkester i indspilningen af samtlige 104 symfonier. Ikke mellemvare, men mellemværende, min egen om ikke daglige, så ugentlige omgang.

Klangen siger, at friheden er til, og at nogen ikke giver kejseren skat! Sådan står der i Tomas Tranströmers digt "Allegro", som snart et halvt hundred år gammelt.

Han spiller Haydn efter en sort dag og mærker en enkel varme i hænderne. Tangenterne vil. Milde hamre slår. Klangen er grøn, livlig og stille. Dér sidder poeten ved pianoet og stikker hænderne i sine Haydn-lommer og efterligner en, der ser roligt på verden.

Jag hissar haydnflaggan - det betyder:

"Vi ger oss inte. Men vill fred".

Musikken er et glashus på skrænten, hvor stenene flyver, stenene ruller. Og stenene ruller lige igennem, men hver eneste rude forbliver hel. Sådan er digtet oversat af Peter Nielsen i Samlede digte fra forlaget Centrum, hvor digteren hejser Haydn-flaget. Vi kan så glæde os til, at Haydn-flaget hejses i den ny koncertsal, så han ikke skal nøjes med vimpler i det aktuelt nedsparede kolonihavehus.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tom W. Petersen

Lotte Folke Kaarsholm indleder med en lodret løgn:
"Hvis der er noget musik i verden, som ingen nogensinde har brændt for, er det nok Haydn."
Der blev Furtwängler, Klemperer, Walter, Bernstein, Dorati, Buchberger, Schiff og Andsnes, for bare at nævne nogle få, gjort ikke-eksisterende af lille Lotte.
Og hun er meget ivrig efter at kundgøre for alle, at hun intet har ud af at høre musik af en af de største komponister, der nogen sinde har levet.
Derefter påstår hun, at de, som spiller Haydns musik, keder sig lige så meget ved den, som hun selv gør.
At hun udstiller sig selv på den måde er ikke interessant; kun pinligt.

Kære lille Tom,
Glædeligt at mine tre år gamle radioanmeldelser stadig kan vække debat; for mig desuden også opmuntrende at blive kaldt "lille Lotte"; det sker mellem os sagt alt for sjældent.
De allerbedste hilsner Lotte FK