Forventningerne var ellers rimelige. Dygtige skuespillere som Malene Schwartz, Jesper Lohmann og Maibritt Saerens stod på rollelisten, så hvorfor skulle man ikke forvente et andet niveau fra TV3 end det, de tidligere har præsenteret med blandt andet den frygtlige soap, Hvide Løgne.
En uge inde i seriens daglige afsnit må man konstatere, at de forventninger ikke indfries. Det er simpelthen ikke troværdigt tv. Og hvorfor er det så ikke det?
Socialrealisme
Amerikanske tv-serier er fyldt med rige, manipulerende, usympatiske mennesker, og det har man ingen problemer med at acceptere. Nogle opfatter det nærmest som socialrealisme med et fashionabelt postnummer. Serier som Orange County og Beverly Hills 90210 har bragt de riges problemer til landet, og nu forsøger TV3 at flytte scenarierne til det nordlige København.
Det fungerer ikke. I en dansk serie identificerer man sig i langt højere grad med personerne, derfor er den første udfordring for en manuskriptforfatter at gøre hovedrolleindehaverne troværdige som mennesker. Vi kan acceptere en amerikansk hollywood-kvinde, hvis eneste ambition er at få en rig mand. Hun er endda villig til at snyde sine venner, bruge sin familie som gidsler og begå mord for at opretholde sin levestandard. Dybt utroværdigt. Men amerikansk, derfor acceptabelt.
Dank filmtradition
Amerikanerne kan godt være endimensionelle. Faktisk kan vi nok bedst lide at opfatte dem som sådan. Det sætter vores egen personlige kompleksitet i et utroligt godt lys. Vi har trods alt andre værdier, der ligger til grund for alle vore beslutninger.
Det er noget helt andet, når det er danskere, der fremstilles sådan. Det har sandsynligvis noget at gøre med danskernes meget positive selvopfattelse. Men en dansk mand, der bestikker embedsmænd blot for at få sin svoger fyret fra chefjobbet, skal vi virkelig have serveret som en kompleks person, hvis vi skal opfatte ham, som en troværdig figur. Han kan ikke også slå sin kone, drikke, være usympatisk og have en dominerende mor samtidig, så endimensionelle er der simpelthen ingen mennesker, der er. Det har vi lært af flere årtiers god gedigen socialrealistisk dansk filmtradition.
Integtitet
Mange ville ellers sikkert umiddelbart hilse en lidet flatterende karakteristik af Hellerup-borgere velkommen. Men man kan ikke bruge 2900 Happiness til noget i den sammenhæng, for man kan ikke med sin integritet i behold henvise til serien og sige "Se bare på Jan Erik Von Bech", hvis man skal bruge et eksempel på en skruppelløs samfundsborger.
I forhold til dansk selvforståelse kan man ikke acceptere, at vi har en sådan type i blandt os. Det helt groteske i personfremstillingerne ses i kontrasten til den sunde kernefamilie fra Holbæk, der flytter til Hellerup og straks bliver korrumperet af den manipulerende kultur, der hersker i 2900. Man fristes til at spørge sig selv, om de mon putter noget i vandet deroppe?
Falsk reklame
Det kunne ellers være forfriskende, hvis et tv-hold lykkedes med at lave en fængende fremstilling af de sociale skel, der trods lighedstankens dominerende illusion, stadig findes i Danmark. Måske var det, fordi Malene Schwartz var på reklameplakaterne på bussen, at man var så naiv at håbe på, at 2900 Happiness kunne være et bud på netop det. Det var i så fald falsk reklame.
Det positive ved 2900 Happiness er, at den får os til at anerkende det høje niveau i andre danske tv-serier.
2900 Happiness mandag-torsdag 19.30-20.00 på TV3
