Livet er for kort til at leve og for langt til at dø. Jeg kan altså endnu nå at blive toptrænet på et fitnesscenter, pendle frem og tilbage imellem et par religioner, gifte mig, flyve til New York, læse new age-bøger og skrive den tiende selv, tage et hovedfag, få børn, strippe i en tarvelig bar i Los Angeles, jeg kan blæse min hjerne ud med ecstasy, iføre mig Lolita-antræk og rocke i tre dage i træk for så at gå til dybdepsykolog og lade mig skille fra min anden ægtemand, eller jeg kan løbe hen til den nærmeste moské, trække imamerne i skægget og fortælle dem, at det at kræve sine menneskerettigheder intet har at gøre med vestliggørelse eller med at være moderne, eller sige det samme til politikere, som tror, at de tjener en antiracistisk dagsorden, når de taler om det vidunderlige i, at man både har kalden til bøn og kirkeklokker i et demokrati, men ikke vil se, hvor modbydeligt et overgreb det er imod småpiger at afrette dem til at gå pænt tildækkede og fem meter bag mænd, hvilket er næsten lige så stygt, som når småpiger af de såkaldte pigemagasiner bliver indbildt, at de bør se ud som erfarne ludere, jeg kan endnu tage mit bedetæppe frem og lægge mig på maven for en mand, bare fordi han tror på den samme Gud, som jeg er blevet hjernevasket til at tro på, eller lade mig adoptere af en kristenfundamentalistisk familie, som fortsat tror, at en god, kristen gerning er at omvende en hottentot til Jesus, eller jeg kan være som alle andre unge mennesker, som ikke vil være voksne (det vil sige tage mig en joint, gå i biffen, date fyre, være lækker i modeklæder eller finde en cyberven i Australien, som jeg kan dyrke netsex med, selv om jeg aldrig kommer til at se hende i virkeligheden), eller jeg kan lægge mig topløs i en park og pille mig fordomsfrit i næsen og læse tykke bøger om amerikanske kvinders ret til at bestemme over deres egen krop, mens eksotiske majoriteter kigger mærkeligt på mig, jeg kan le sammen med perkerbabes, som vender sig mod Mekka hver fredag efter at have ligget på ryggen i en eller anden leaset BMW, eller jeg kan kværulere med de indfødte babes, som hader de fordømte udlændinge, som henter en kone fra hjemlandet, men som rask væk glemmer søstersolidariteten, når de spreder benene og kræver at blive tilfredsstillet af solbrune muskler, jeg kan lade skægget og hårene på benene gro og blive en outsider, som stinker, men lever i sandhed, jeg kan gnaske hormontabletter i mig, leve på pulverkure og klæde mig i skræddersyede, søde kjoledragter i pastelfarver, jeg kan melde mig ind i reality-tv for at stirre misundeligt på en vejrdames mås eller posere i Se og Hør som kæreste til en reality-kändis, milde Allah-Jesus for et land, hvor sådanne 'mandfolk' bliver helte, eller jeg kan rejse til Tibet og shoppe i butikken for fysisk og åndelig renselse, eller tage en tur på Buddha Bar for at blive set sammen med intellektuelle fyldebøtter, spise smørrebrød i Kunstnernes Hus og blive latterliggjort som en wannabe, jeg kan slanke mig 10 kilo og få mig en skodrolle i en dårlig sitcom på TV2, eller blive en Colgate-smilende, affarvet programvært i NRK, eller jeg kan give min kæreste et spark bagi og bede ham jogge oftere med mig, jeg kan barbere min mis endnu glattere og invitere ham på asiatisk mad og champagne og nok røg til, at politiet bliver mistænksomme og kommer stormende ind, lige i det øjeblik, hvor vi har tantrisk sex, eller jeg kan gifte mig arrangeret med en fætter fra Pakistan og sidde i en skrigende kulørt polyesterdragt ved møgkedelige te-selskaber og hygge mig med kvindefjendske Bollywood-film, som påstår, at det er bedre at tage sit liv for ærens skyld end at blive en vestlig monsterkvinde, imens jeg tygger valium, som var det slik, jeg kan fortsætte med at købe Gucci-dameblade, i hvilke hver anden artikel handler om "superrige succeskvinder i Norge" og alle de øvrige om "torturerede, undertrykte kvinder i udlandet", jeg kan blive en seriøs kvinde og svede mig igennem den obligatoriske bachelorgrad og så blive en "stærk kvinde, som hellere vil elske med kvinder, fordi det er en hurtigere vej til selvrealisering end at kæmpe imod de forvrængede kønsroller", jeg kan blive en high class hooker i New Delhi med klassisk indisk dans på menuen eller rejse til Rio og danse i en kokainrus med en masse strudsefjer og ikke nogen bikini.
Men hvad pokker skal jeg gøre!?
Oversat af Niels Ivar Larsen
