Læsetid: 5 min.

Besat af død og sex

Den franske skuespillerinde Julie Delpy bliver deprimeret, når hun kun spiller med i en film. Så nu har hun skrevet og instrueret sin første spillefilm, den vittige og charmerende ’2 dage i Paris’
29. september 2007

Julie Delpy er et festligt bekendtskab. Den 37-årige, franske skuespillerinde, sangerinde og nu også instruktør taler meget og hurtigt. Hun griner meget og bander og svovler, så man bliver helt forlegen, men ikke kan lade være med at trække på smilebåndet, fordi hun er så energisk og humørfyldt.

Vi sidder i et telt ved hav-nen i Cannes – uden for er der filmfestival, anledningen til at vi begge er i det sydfranske – og taler om hendes første spillefilm som instruktør, komedien 2 dage i Paris, der vækker mindelser om både Woody Allen og Richard Linklater, som har instrueret Delpy i to film, Before Sunrise (1995) og Before Sunset (2004), som hun og hendes medspiller, amerikanske Ethan Hawke, også var med til at skrive.

Det er en begavet og vittig film, med politiske undertoner, om amerikanere og franskmænd – Bush får et par hak i tuden – om parfor-hold og jalousi, om økoterrorisme og Paris, byen, hvor Delpy er født, og som hun har et had-kærlighedsforhold til.

»Jeg forguder Paris og pariserne, og samtidig har jeg lyst til at slå dem alle ihjel. Byen er på en måde forfærdelig, men jeg har også mange varme følelser for den – selv de franske forældre, der er gnavne og irriterende, holder jeg af. Jeg kan godt lide gallerne.«

En fransk Woody Allen

Julie Delpy spiller selv den ene af hovedrollerne i filmen som franske Marion, der kommer til Paris i to dage sammen med sin amerikanske kæreste, neurotikeren Jack (Adam Goldberg). De bor i hendes gamle lejlighed, lige oven på hendes forældre (morsomt spillet af Delpys egne forældre), møder hendes venner og tidligere kærester, og snart går det op for dem, at de faktisk ikke kender hinanden ret godt.

2 dage i Paris er ikke ligefrem selvbiografisk, forklarer Delpy, men den bygger på egne oplevelser, mennesker, hun har mødt, og iagttagelser, hun har gjort sig på begge sider af Atlanten – hun bor i Los Angeles. I virkeligheden er hun mindre som den frygtløse og hårde Marion og meget mere som hypokonderen Jack, hvorfor sammenligningen med Woody Allen heller ikke er så forkert.

»Da jeg havde skrevet Before Sunset, sendte jeg første udkast til Richard Linklater – vi lavede historien sam-men, og så skrev jeg manuskriptet – og da han sagde, ’Julie, det her er for Woody Allen.’ Jeg prøver ikke på at imitere Woody Allen, men jeg har de samme neuroser som ham. Jeg er også besat af død og sex. Det er ikke noget, jeg kan kontrollere. Sådan har jeg altid været. Selv 2 dage i Paris handler om at være besat af jalousi. Jeg er selv et meget besat menneske, der kan blive vanvittig over ting, mænd f.eks.. Jeg har haft mange hjernesvulster og kan også overbevise mig selv om, at jeg skal dø, og jeg har fået foretaget undersøgelser og skanninger af hele min krop.«

20 år undervejs

Julie Delpy har medvirket i et hav af film – hun debuterede foran kameraet, da hun var kun en pige – og hun har arbejdet sammen med både Jean-Luc Godard og Krystztof Kieslowski (hun havde den kvindelige hovedrolle i Hvid (1994)). I 1990 begyndte hun at gå på filmskole i New York, og hun har længe haft lyst til at instruere spillefilm. Men det er ikke nemt, når man er kvinde, siger hun.
»Jeg lavede en meget enkel test. Da jeg havde svært ved at finde finansieringen til The Countess (Delpys næste film, red.), sendte jeg manuskriptet ud under en mands navn, og jeg fik meget mere positiv respons fra folk.«

»De afslag, jeg har fået på grund af chauvinisme, er hinsides, hvad man kan forestille sig. De spørgsmål, jeg har fået omkring kvinders evne til at visualisere og forberede en film, ville de ikke vove at stille til en mand. Jeg har gået på filmskole, men det betyder intet. De behandler én, som om man er retarderet. Jeg mener ikke, at der er ligestilling mellem mænd og kvinder i filmbranchen. Det er dog ved at ændre sig en smule for mig, fordi jeg har lavet min første film, og folk ikke længere er så nervøse ved mig. Men jeg skrev mit første manuskript, da jeg var 16 år gammel, og jeg instru-erede min første film, da jeg var 36, så det har taget mig 20 år.«

En stærk kaptajn

I mellemtiden har Julie Delpy lavet et par kortfilm, og så har hun fået meget ud af at arbejde med instruktører som Kieslowski og ikke mindst Richard Linklater: »Fra Kieslowski, der var meget bestemt, har jeg lært at vide, hvad man vil have. Fra Richard har jeg lært, at man kan lytte til skuespillerne og fotografen. Jeg har lært forskellige ting fra forskellige mennesker. Det er godt at være stærk. Der er ikke noget værre for et filmhold og skuespillere end en instruktør, der er svag og er lidt fortabt. Man har brug for en kaptajn, og så længe, man opfører sig som kaptajn, er alle glade. Man kan endda være en hård kaptajn. Jeg var ikke nogen særlig hård kaptajn, men jeg var stærk og tog hurtige beslutninger.«

I 2004 udgav Julie Delpy sit første, kritikerroste album, og hun har sange nok til snart at udgive et nyt – nogle af sangene kan man høre i både Before Sunset og 2 dage i Paris – og i det hele taget er det vigtigt for hende at udtrykke sig kreativt på så mange forskellige måder som muligt.

»Jeg tror, at jeg som skuespiller følte mig lidt begrænset. Som skuespiller kan man udtrykke meget, især følelser, men man kan ikke udtrykke alt. Meget af dialogen i Before Sunrise var skrevet af Ethan og mig, og det var en åbenbaring at være i stand til at skrive mine egne tanker. Jeg er et meget verbalt menneske. Jeg taler meget, og jeg holder af, at mine tanker er meget klare, og at jeg kan forklare dem. Jeg er nødt til at kunne udtrykke mig selv med ord og vittigheder og tanker. Musik er en anden side af mit kreative jeg.

Musik er også ren følelse, men ikke sådan, at man udstiller sig selv fuldstændig, ligesom når man spiller skuespil. Jeg har brug for alle disse måder at udtrykke mig på. Når jeg kun er skuespiller, er jeg en smule deprimeret.«

cmc@information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu