Læsetid: 6 min.

Blandt omvandrende lidenskaber, længsler og begær

Thomas Brussig, en af Tysklands mest roste yngre forfattere, har skrevet en reportagebog fra Berlins bordeller
Berliner Orgie hedder den bog, som den tyske forfatter Thomas Brussig har skrevet om Berlins prostituerede. Brussig opsøgte prostitutionsmiljøet - af nysgerrighed, men også for at udfordre sine fordomme

Berliner Orgie hedder den bog, som den tyske forfatter Thomas Brussig har skrevet om Berlins prostituerede. Brussig opsøgte prostitutionsmiljøet - af nysgerrighed, men også for at udfordre sine fordomme

8. september 2007

For nylig blev Thomas Brussig udnævnt til 'Månedens pasha' af det tyske feministiske tidsskrift EMMA. Brussig er en af Tysklands bedste og mest succesrige yngre forfattere. Siden 1991 har den 41-årige berliner skrevet fem romaner, hvori begivenheder i det nu hedengangne DDR bliver forarbejdet på satirisk og højst forskellig vis. Et par af hans romaner er blevet filmatiseret med stor succes.

Det er bogen Berliner Orgie, Brussigs seneste udgivelse, der har fået feministernes pis i kog. Her opsøger han Berlins prostitutionsmiljø, både bordeller, escortbureauer og gadeprostituerede og beskriver ikke uden selvironi, hvad han oplever. Og uanset hvad.

En sørgelig branche

Boulevardbladet B.Z. bad ham skrive en række reportager fra Berlins omfattende prostitutionsmiljø. Forfatteren forsikrer, at det ellers ikke havde været særlig sandsynligt, at han var kommet i kontakt med et miljø, hvorom han selv skriver, at han ved "latterligt lidt". Brussig havde, da han indledte sin research, aldrig været på bordel, natklub eller noget som helst andet sted med tildækkede ruder.

"Der er noget ved prostitution, som jeg, helt gammeldags, ikke finder rigtigt. Det generer mig, at det handler om penge. Al parringsdans, flirten, læggen an på kan du godt glemme. Du tager din pung frem og sparer dig selv for det sædvanlige," skriver han i begyndelsen af bogen og fortsætter:

"Nu er jeg et forholdsvis genert menneske, og prostitution burde egentlig være som skabt for mig. Du risiskerer ingen afvisning. Prostitution afskaffer oven i købet rækken af forsøgsvise tilnærmelser, der er så komplicerede og fyldt med fiaskoer. Du behøver ikke at tænke på, hvordan du tiltaler hende, for hun taler til dig. Du skal ikke rydde op i din lejlighed forinden, du skal ikke forvandle dig til en romantiker, du skal hverken være original, vittig eller fuld af forståelse. Og alligevel har jeg aversioner," skriver Brussig.

Han er sikker på, at prostitution er en sørgelig branche. "Jeg kan ikke forestille mig, at jeg vil kunne lide den."

Kvinderne interesserer mig

Hvorfor Brussig alligevel takker ja til opgaven fra en af Tysklands absolut mest useriøse og perfide aviser, svarer han selv på.

"Fordi jeg ikke kender denne verden. Fordi kvinderne interesserer mig. Fordi min manglende viden beskæmmer mig. Fordi prostitutionens facon også er udtryk for omvandrende lidenskaber, længsler, begær og ønsker. Og naturligvis også fordi jeg formoder, at mine forbehold i det mindste delvis ikke er rammende. Hvis prostitution virkelig er sådan en kold ting, som jeg antager, hvorfor er den så så udbredt?"

Thomas Brussig har forinden lovet sin kone aldrig at lade det komme så vidt, at han går med en prostitueret til vejs ende. Det løfte holder han, i hvert fald hvis man skal tro hans bog. Trods titlen oplever vi altså aldrig forfatteren deltage i noget, der bare ligner et orgie. Til gengæld observerer han, så det kildrer af fryd. Brussig besøger bordeller, peep shows og swingerklubber med navne som Laufhaus, Lustgarten, Big Sexyland, Artemis, Villa Venus, La Folie, Café Pssst!, Tempel Oase, Bel Ami og Tutti Bar. Han taler med gadepiger på Oranienburger Strasse, og hans fordomme flytter sig.

"Jeg må korrigere et overfladisk indtryk: Betragtet helt tæt på og i en samtale bliver dukkerne til mennesker. Det er ikke ubehageligt at tale med dem," skriver han til sin egen overraskelse.

Over for en af gadepigerne udgiver han sig for at være matematiker. Som han siger, fortæller de vist heller ikke ham hele sandheden, når de beretter om sig selv. Forfatteren kommer op i ham, og han binder pigen en lang historie på ærmet om, at han i skolen var så god til matematik, at han sad og læste avis i timerne. Når læreren så spurgte ham om noget, svarede han uden at se op fra avisen. Stor er hans lettelse, da pigen slæber ham med til et hotel i Torstrasse, hvor værelset nærmest er en celle med højt til loftet og kun så bredt, at der er plads til en seng. Et æggehoved af en kompliceret matematiker kan nemt flygte herfra med undskyldningen om, at et sådant sted kan han umuligt have sex. Han betaler dog alligevel, hvad det koster.

Thomas Brussig gør sig i løbet af bogen en række betragtninger, som falder feministerne for brystet: "At mænd køber kvinder til prostitution er en vildfarelse, en fejlvurdering af tingenes sande tilstand. Måske er alle de involverede også klar over det sande forhold, men fortier det af pinlighedsgrunde (mændene) og af forretningssans (kvinderne). Manden får ikke, hvad han vil have. Han får et spektrum af muligheder tilbudt, som han må stille sig tilfreds med. Det er ikke manden, der laver reglerne."

Alle slags mænd

En Quickie varer for eksempel et kvarter og koster 25 euro. Øvrige ydelser som fransk og diverse koster alt sammen ekstra.

Brussigs bog er ikke et forsvar for prostitution. Tvangsprostitution og kvindehandel tager han decideret afstand fra, uden at han dog direkte har mødt det rundt omkring på Berlins bordeller. Hvor der i øvrigt drives en virksomhed, der er lovlig i Tyskland. Snarere møder han med et ægte åbent sind en for mange komplet ukendt verden og giver den et menneskeligt ansigt.

For eksempel har han taget sin russiske ven Sascha med hen til bordellet Lustgarten. Sascha, der forventer at møde russiske piger, lader, som om han kommer fra Ungarn. Og den første, de falder i snak med, er da også Sonja fra Rusland og Ranra fra Gambia. De fire sætter sig i baren og ser en pornofilm med en swimmingpool, hvor der blandt andet skvulper en badering rundt.

De diskuterer, hvad baderingen skal bruges til. Brussig mener, at det er Puschkin, der har sagt, at forekommer der et gevær i første akt af et teaterstykke, skal der også skydes med det, inden femte akt er slut. Sascha mener, at det er enten Hemingway eller Tjekhov, der har sagt det. Ranra mener, at udtalelsen passer bedst til Hemingway. Men Sonja ved, at det er Tjekhov, der har sagt det. Hun får også nævnt sit navnefællesskab med Sonia Marmeladowa i Dostojevskijs Forbrydelse og Straf.

"Vi (en tysker, en russer, en russer, der udgiver sig for at være ungarer og en afrikaner) ser en pornofilm og taler om russisk litteratur - det synes jeg, er stort," skriver Thomas Brussig. Og beskriver med den lille scene, at det trods et kummerligt arbejde også drejer sig om helt almindelige livlige mennesker og ikke udelukkende ofre.

Ifølge Thomas Brussig findes gennemsnitskunden ikke. Han har set hele spektret af mænd. Storflabede 19-årige og beklemte pensionister, guldkæde- og nikkelbrillebærere, pertentlige og usoignerede, kontaktlystne og tilbageholdende, venlige og usympatiske. Det sted, hvor han er til peep show, og hvor der er skilte på døren med advarsler om at passe på, da flisegulvet kan være glat af sperm, giver han følgende billede af kunderne:

"Mændene er for det meste 50 eller derover. De virker udbrændte og brugte. Og de virker ikke, som om de sådan rigtig har lyst til at være her. Hvis de kunne, ville de gerne bytte disse besøg med et rigtigt seksualliv."

Sørgelige facts, som at den overvejende del af de prostituerede er udlændinge, der uden opholdstilladelse ikke ser anden næringsvej, og at et foruroligende stort antal prostituerede er blevet misbrugt som børn, nævner Thomas Brussig i begyndelsen. Men hans bog er ikke et sociologisk studie, der skal belære os om de stakkels piger og de slemme kunder. Med denne bog har han vel snarere gjort sig til en slags Tysklands svar på Henrik List. I modsætning til List tager Brussig dog altså ikke selv for sig af retterne.

Udleverer bogen nogen, udleverer den først og fremmest forfatteren selv, hans fordomme og hæmninger. Mon ikke vi deler nogle af dem?

Thomas Brussig: Berliner Orgie, Piper Verlag, 205 sider, 16,90 euro

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu