Læsetid: 4 min.

Camouflage på museum

En pink, camouflagemønstret stiletsko lokker fra plakater overalt i London gæster til Imperial War Museums seneste pletskud: En udstilling om camouflagens brug og betydning i både krig og populærkultur
En pink, camouflagemønstret stiletsko lokker fra plakater overalt i London gæster til Imperial War Museums seneste pletskud: En udstilling om camouflagens brug og betydning i både krig og populærkultur
3. september 2007

To store kanoner fra den stolte britiske flåde og en stribe perfekte rosenbuske bevogter Imperial War Museum i London. Til sammen giver de den besøgende en tryg følelse af at befinde sig i et England kendt fra endeløse BBC-dokumentarer om Anden Verdenskrig og endnu flere afsnit af Miss Marple.

Indenfor kommer tanks og andre krigskøretøjer en i møde, mens fly fra både Første og Anden Verdenskrig dykker fra loftet. Det her er den syvende himmel for drengerøve m/k.

Men Imperial War Museum kan mere. Rummene bugner af eminent formidlet krigshistorie, og udstillingerne byder på nye, veloplagte og lærerige vinkler på krigens gru.

Skjul

Camouflage begynder med en kjole af den japanske designer Yohji Yamamoto. Den står ensomt i en montre og bruser med sin mange lag af camouflagefarvet stof.

På væggen er et citat fra en anden vild designer, John Galliano: Han synes, det er ironisk, at det oprindelige mål for camouflagen var at blive et med tapetet - eller nærmere skoven, ørkenen eller mudderpølen - mens kvinden, der idag svøber sig i de grønne plamager, jo gør det, fordi hun vil have opmærksomhed. Sådan. Scenen er sat, og de gæster, der normalt ikke ville forvilde sig ind på et krigsmuseum, bliver forsikret om, at de har god grund til at blive.

Udstillingen er veltilrettelagt i temaer og skrider altså ikke kronologisk frem. Alligevel begynder det under overskriften "conceal" (skjul) med Første Verdenskrig og masser af skitser gjort af både kunstnere og videnskabsfolk, der tydeligt viser det arbejde og den kreativitet, der blev lagt i at udvikle camouflagen. Særligt kubismen var åbentbart en kilde til inspiration.

I 1915 oprettede den franske hær en selvstændig camouflage-enhed, og fra august 1918, altså kort tid inden krigens afslutning, mødtes de allierede hæres camouflage-enheder en gang om måneden for at diskutere og koordinere indsatsen på området. Med rekognosceringsflyenes øjne i det høje blev det stadigt vigtigere at forfine mulighederne for at gemme sig på jorden. Tiden for højrøde soldateruniformer, der imponerede og intimiderede - men altså også fungerede som omvandrende skydeskiver - var forbi.

Forvræng

Næste del af udstillingen findes under overskriften "distort" (forvræng) og byder blandt andet på en montre fyldt med modelskibe malet i særligt kantede mønstrer, der havde til mål at fordreje skibenes størrelse og narre flådens fjender.

Fra 1917 stod den såkaldte Dazzle Section af den britiske flåde for det malearbejde, og den 12. marts 1919 holdt Chelsea Arts Club sin første fest efter krigens afslutning: Temaet var dazzle, og den samme mand, der havde udviklet de kantede mønstre til flådens skibe, designede rammerne for ballet. Billederne fra festen viser et par kvinder i avancerede buksedragter i skarpe mønstre, der i sandhed forvrænger deres form og gør det umuligt at gennemskue, hvor deres outfits slutter, og det lige så vilde tapet begynder. Pointen er til gengæld helt tydelig: Camouflage og krigens synsbedrag hørte ikke længere kun til på slagmarken. Rejsen over i modens verden og den populære bevidsthed var begyndt.

Snyd og reklame

Næste tema er "deceive" (at narre eller snyde). Og to kunstige soldaterhoveder - et fransk med meget melankolske øjne og et engelsk med et mere neutralt udtryk - illustrerer, hvordan man narrede snigskytterne under Første Verdenskrig: Først blev hovederne lempet over skyttegraven for at tiltrække snigskyttens opmærksomhed, og når han så hoppede på den og plaffede løs, afslørede han sin position og blev i stedet selv mål.

Der er flere børn blandt udstillingens gæster, og en lille pige udbryder, at raden af camouflageuniformer er "spooky", altså uhyggelig. Men snart er hun ikke bange længere og kaster sig i stedet over alle montrene med fedtede fingre og mange spørgsmål. Et par store drenge nærmest hviner af fryd, da deres mor forklarer, hvordan englænderne snød tyskerne under Anden Verdenskrig med flade tæpper med påmalede skygger og rigtige spor af tanks på grusvejene. Forud for de allieredes landgang i Normandiet i 1944 blev der sat flere vildledningskampagner i gang, og de beskrives også i montrene, mens et citat fra en tysk soldat - "I Guder, hvis de allierede virkelig tror, de kan vinde krigen med sådan noget her, er de skøre ..." - sætter en tyk streg under, at den, der ler sidst, ler bedst.

"Advertise" (synliggør eller reklamér) er den sidste overskrift, og her kastes to striber film op på væggen: På den ene marcherer en rad camouflageklædte soldater, mens den anden viser camouflageklædte modeller i gåsegang på et catwalk. Det foregår i slowmotion, og de ligner selvfølgelig hinanden lidt.

I en stor montre hænger en camouflagejakke med flere badges på: Som en omvendt gestus har dens ejer båret jakken for at synliggøre sin protest mod Vietnamkrigen. Lidt i samme dur er hiphopperne Public Enemys gråhvide camouflageudstyr fra 1988.

I det næste rum er der flere overdådige kjoler og kreationer, blandt andet en af Jean Paul Gaultier, der binder en smuk sløjfe med Gallianos indledende bemærkninger.

Her hænger også otte styk af Andy Warhols Camouflage-silketryk fra 1986, og her er - endelig - de æggende stilletter, der også pryder udstillingens plakat. De er inspireret af Warhols camouflagemønstre, men designet af Philip Treacy, der egentlig mest laver hatte. Heldigvis er der også et matchende hovedstykke af raffinerede fjer med de samme pletter i hot pink.

Sagt kort er udstillingen et overflødighedshorn, der på én gang overbeviser, overrasker og oplyser. Der er ikke meget interaktivt lir. Objekterne tryllebinder helt af sig selv, mens rammen bare holder. Og Camouflage har noget for alle. Børn og voksne. Drengerøve og modeslaver. Så følg stiletten til Imperial War Museum.

CAMOUFLAGE, Imperial War Museum London, indtil 18. november 2007

www.iwm.org.uk/camo

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu