I det tidligere Vesttyskland gjaldt indtil 1977 den såkaldte familielov fra år 1900. Alice Schwarzer gengiver lovens indhold i sin nye bog Svaret: "Ægtemanden bestemmer alene 'den fælles livsførelse', særlig bopælen og børneopdragelsen. En eventuel formue tilhørende kvinden får manden ved ægteskabets indgåelse råderet over. Kvinden er forpligtet til 'at føre husholdningen' (samt til at arbejde uden for huset, såfremt der opstår lavvande i familiekassen). Ægtemanden kan til enhver tid uden at spørge sin hustru sige hendes job op, såfremt han synes, at hun ikke fører 'sin husholdning' ordentligt." Indtil for 30 år siden, ærede læser, gjaldt denne lov i Vesttyskland.
"Her mangler kun stening," tilføjer Alice Schwarzer ironisk. Og siger, at det i øvrigt først i 1996 i Forbundsrepublikken blev ulovligt at voldtage sin kone.
Tysk feminismes grande dame er på læseturné med sin nye bog, og i aften er cirka 250 mennesker samlet i kulturcentret Harenberg City Center i Dortmund for at høre landets førende feminist gennem snart fire årtier. Da hun ankommer iført sorte, lange, uldne gevandter og fornuftige sko, har vi ventet et kvarters tid.
Die Schwarzer
Hovedparten af publikum er dortmunder-fruer over 50 år. De fleste i deres fineste tøj med sjaler og sminke. Cirka 10 procent har taget deres mænd med. Vi sidder i en halvcirkel og kigger ned på scenen, hvor der i et lysspot står en sort lænestol og et lille bord med et glas vand. Stemningen er forventningsfuld. Selv om meget få af kvinderne ligner dem, der gik med lilla ble og brændte bh'er af for 30 år siden, er man ikke et sekund i tvivl om, at de venter på et idol. De venter på die Schwarzer.
Hun virker som en åbenbaring, da hun endelig står der. Mild og nærværende og slet ikke så kantet og skarp som på foto og i fjernsynet. Alice Schwarzer bliver opmærksom på, at der på en af de første rækker er fire ledige pladser og inviterer straks nogle publikummer fra de bageste rækker ned foran.
Hun indleder med at læse fra bogens første kapitel, hvor Angela Merkel er på besøg i Golfstaterne. Billeder, hvor Merkel selvbevidst rækker en sheik hånden, som han er nødt til at gribe, selv om hans religiøse overbevisning egentlig forbyder ham det, gik verden rundt.
"En kvindelig statschef gælder i islamiske stater, blev vi senere fortalt, ifølge protokollen ikke som en kvinde, men som et 'neutrum'," læser Alice Schwarzer, hvorefter hun ser op og tilføjer: "Og det er jo ikke meget anderledes her hos os."
Det undrer ikke Alice Schwarzer, at tyske konverterede muslimer i sidste uge blev afsløret som planlæggere af terrorangreb.
"Vi kommer til at høre meget mere om konvertitter i fremtiden," siger hun. Selv om Alice Schwarzer ikke hører til koret af politisk korrekte, tilføjer hun alligevel: "Når jeg kritiserer islam, kritiserer jeg ikke islam som sådan. Jeg kritiserer dem, der bruger islam som politisk strategi. Og de, der tvinger deres koner til at gå med tørklæde, deres døtre til at gifte sig med en fætter eller sågar slår dem ihjel, hvis de føler, at deres ære er blevet krænket."
Alice Schwarzer er ikke først for nylig hoppet på intergationsdebatvognen. Hun har kritiseret den islamistiske undertrykkelse af kvinder siden slutningen af 1970'erne. Hendes tidsskrifts, Emma, redaktionslokaler er blevet raseret af den grund. Til gengæld har store kvindelige tysk-tyrkiske personligheder som advokaten Seyran Ates og sociologen Necla Kelek også udtalt, at uden Schwarzers aldrig svigtende støtte var de ikke nået dertil, hvor de er i dag.
Den tyske ravnemor
Men ikke kun de muslimske kvinder har uoptimale forhold i Tyskland. I snart halvandet år har her været heftig debat om, hvorvidt kvinder skal genoptage deres arbejde, når de får børn eller blive hjemme og passe dem. I de gamle forbundsstater i vest er der kun vuggestuepladser til i gennemsnit fem procent af de under tre-årige. Nordrhein-Westfalen, delstaten, hvor vi i aften befinder os, skraber bunden med pladser til 2,7 procent af børnene mellem nul og tre år. Og hvor man i Danmark nærmest kun bruger begrebet 'ravnemor' om en kvinde, der forlader sine børn for aldrig siden at opsøge dem igen, er man i Tyskland en ravnemor, hvis man lader sit barn passe af andre end dets mor, især hvis det sker, før barnet fylder tre år.
Ursula von der Leyen, der er familieminister i Merkels regering, har selv syv børn og en tidligere karriere som læge. Hun sørgede for overskrifter, da hun i maj sidste år indførte en reform med 14 måneders barselsdagpenge, hvoraf to af månederne er øremærket den anden forældrepart, hvilket i de fleste tilfælde betyder faderen.
Reformen, som indtil videre uendelig få af de tyske fædre benytter sig af, er et gigantisk skridt væk fra den 'opdragelsesorlov', som sendte mødrene hjem i tre år, hver gang de fik et barn. Ursula von der Leyen fik i den grad klø fra sit borgerlige politiske bagland (sit eget parti CDU og søsterpartiet CSU), men hun stod fast, og i foråret lovede hun sågar, at der inden 2012 skal oprettes en halv million flere vuggestuepladser i Tyskland. Det vil forhøje antallet fra 250.000 til 750.000.
"Ravnemor er, sådan som vi kender det, et ukendt begreb i resten af verden. Og netop denne diskussion om fædremånederne fandt jeg vidunderlig. Det var allerede det hele værd," siger Alice Schwarzer. Hun læser derefter højft fra kapitlet om sin egen opvækst. Alice Schwarzer blev født i 1945 uden for ægteskab og voksede derfor op hos sine bedsteforældre.
"Jeg voksede op i en familie, hvor kvinderne - mor og mormor - udviste meget lidt talent for moderlighed. De ville hellere læse. Eller diskutere politik. Eller gå i biografen. Husarbejde var ikke deres stærke side. Men jeg var heldig. Manden i min familie, min dengang ret unge morfar (han var i midten af 40'erne, da jeg kom til verden), interesserede sig lidenskabeligt for affodring, bleskift og opdragelsen af denne lille pige, som var trillet ind i hans hus. Og eftersom hans forretning netop var blevet bombet sønder og sammen, og det på en eller anden måde var lykkedes ham at undgå at blive Det Tredje Rige sidste kanonføde, havde han også tid til et lille barn," læser Alice Schwarzer.
Kvinde er kvinde værst
Hun er ikke i tvivl om, at grunden, til at hun altid har tvivlet på, at kvinder skulle være født til at tage sig af børn, mens mænd er det modsatte, ligger her. Men Schwarzer er heller ikke i tvivl om, at det kan være svært for mændene at komme til fadet.
"Kun få mænd får chancen for og endnu mindre får de 'tilladelse' fra de 'rigtige' mødre til at realisere deres talenter," skriver hun.
De tyske kvinder har altså svært ved at lade mændene komme til på hjemmefronten. Og på arbejdsfronten under de tilsyneladende heller ikke deres medsøstre succes. Schwarzer nævner i sin bog, at i forbindelse med valget i 2005 udtalte forfatteren og journalisten Elke Heidenreich, at hun hellere ville stemme på mænd i 100 år fremover, end hun ville stemme på "hende der". Dermed mente hun Angela Merkel.
Informations korrespondent vil gerne vide, om de tyske kvinder er deres egen værste fjende.
"Ja, det er de nok på mange måder," svarer Alice Schwarzer. "Men man skal tænke på, at tyske kvinder har været undertrykt meget længe, og en anden kvinde, der klarer sig godt uden for hjemmet, føles som en trussel. Vi har en lang og stenet vej bag os, og i den første kvindekamp i 1970'erne handlede det i første omgang slet ikke så meget om mændene, men om kvindernes indbyrdes forsoning. De skulle prøve engang at besøge køkkenet på Emmas redaktion. Der håner vi udelukkende kvinder. Der bliver aldrig sagt ét ondt ord om mænd."
En kvinde blandt publikum med fire børn og fuldtidsarbejde bekræfter det og siger, at det altid har været kvinder, der ikke kunne forstå, at hun ville arbejde og ikke bare lod sig forsørge:"Som kvinder må vi give slip og lade være med at tro, at det kun er os, der kan sørge for hjem og børn på den rigtige måde. Ellers får vi aldrig ligeberettigelse i det her land," siger hun.
Men da en kvinde på første række siger, at børn efter hendes opfattelse har brug for omsorg og kærlighed, og at det i virkeligheden er ligegyldigt, om den kommer fra far, mor eller staten, bliver det alligevel en ældre herre for meget.
"Staten?!," råber han bestyrtet.
"Ja," siger Alice Schwarzer blidt. "Når man har gået hjemme med sine børn i tre-fire år, så kan man godt gå hen og blive lidt ondsindet. Og så er det måske alligevel bedre for barnet at komme i vuggestue."
Alice Schwarzer: Die Antwort, Kiepenheuer & Witsch, 2007
Se også: Silvana Koch-Mehrin: Schwestern. Streitschrift für einen neuen Feminismus. Econ,
Barbara Vinken: Die deutsche Mutter, Der langen Schatten eines Mythos (2001). Paperback. Fischer, 2007
Thea Dorn: Die neue F-Klasse. Wie die Zukunft von Frauen gemacht wird, Piper, 2006
