Læsetid: 4 min.

Dramaduel i Århus

Venstres Ungdoms protesterer mod Aarhus Teater for at have misforstået liberalismen. Det har givet bagslag, hvis succeskriteriet er antallet af solgte billetter. Teaterchefen er blot glad for tankeeksperimentets massive mediedækning
Lars Bom, Kristine Nørgaard og Mogens Rix i forestillingen -Hvordan vi slipper af med de andre-, som nu har fået VU til at belejre teatret.

Lars Bom, Kristine Nørgaard og Mogens Rix i forestillingen -Hvordan vi slipper af med de andre-, som nu har fået VU til at belejre teatret.

Århus Teater

26. september 2007

De har gang i det politiske teater i Århus. Både i den store sal indenfor og i medierne udenfor. På Aarhus Teater pryder Dannebrogs-lignende flag med slet skjult henvisning til fascistiske bevægelser i øjeblikket facaden. Anledningen er opsætningen af stykket Hvordan vi slipper af med de andre, der markerer åbningen af sæson 07/08 på Store Scene. I den provokerende og politiske komedie skildres et samfund, hvor staten skiller sig af med de socialt svage borgere, der yder mindst til samfundet, så andre kan slippe billigere i skat. Et satirisk debatstykke, der fokuserer på de marginaliseredes pligter og rettigheder i velfærdssamfundet.

Stykket er Aarhus Teaters totalteaterversion af Anders Rønnow Klarlunds filmsatire af samme navn. Teaterchef Madeleine Røn Juul har selv iscenesat forestillingen, som hun betegner som "et tankeeksperiment, hvor man forsøger at føre liberalismen ud i sin yderste konsekvens".

Det er her, det politiske teater fortsætter uden for murene.

Dette liberalistiske tankeeksperiment fandt Venstres Ungdom (VU) i Århus så provokerende, at de opfordrede hende til at forlade stillingen som teaterchef, da de mente, at hun i et interview i teatrets skolemateriale til forestillingen havde udøvet socialistisk propaganda.

"Madeleine Røn Juuls analyse af stykket var et samfund udtrykt ved liberalisme i yderste konsekvens. Det kunne ikke passe. Vi har en helt anden opfattelse, som vi meget kortfattet fremlagde i en løbeseddel, hvor vi skrev, at man skulle se stykket med andre briller. Som en totalitær kollektivistisk model og ikke en liberalistisk model," siger formand for VU i Århus, Martin Pedersen, der i sidste uge blæste til ideologikamp ved at uddele løbesedler til premieren.

En kamp lokale medier faldt over hinanden for at dække. Pludselig var teater meget omdiskuteret i Århus.

Til stregen

Madeleine Røn Juul gik i medierne med et modsvar om, at teatret er gået lige til stregen.

"Det er ikke bare teatrets privilegium, men også vores pligt. Det her er en vigtig forestilling med et vigtigt budskab. Et alvorligt budskab selvom det er en komedie. Samtidig er det et vigtigt indlæg i samfundsdebatten, og vi har sat alle sejl til for at skabe opmærksomhed om forestillingen," sagde teaterchefen til TV 2 Østjylland.

Ifølge lektor i dramaturgi på Aarhus Universitet Erik Exe Christoffersen er forestillingen et godt eksempel på formmæssig og æstetisk samfundssatire, der virker fint på mange måder.

"Det er vigtigt og nødvendigt, at interaktionen med samfundet profileres og indgår som et moment i moderne teater. Det er der bestræbelser på i stykket her," siger han.

Exe Christoffersen mener, at forestillingen er blevet banket op af god presseomtale, og han understreger, at VU for ham at se på ingen måde har en sag.

"Det er et mediestunt. Der er intet, der overskrider teatrets ramme. Det skal ses som en enkelt forestilling, der driver et eksperiment i en bestemt retning. Det er ikke det samme, som at teatret er identisk med den retning. Og i det materiale, jeg har set, kan teatret ikke tages til indtægt for andet end, at forestillingen er regulært teater, og teatret er forpligtet til en gang imellem at opføre eksperimenter," siger Erik Exe Christoffersen, der mener, at Madeleine Røn Juul som teaterchef har lov til at vove pelsen med et bestemt eksperiment.

"Der er ikke nogen, der kan mene, at hun som instruktør er gået for langt. At der så bliver trukket nogle mediemæssige eller pr-mæssige veksler på det, er bare et bevis på, at debatten er interessant nok," lyder vurderingen fra Erik Exe Christoffersen.

I det røde ringhjørne

Men allerede inden kampen rigtig gik i gang, havde duellen fundet en vinder. Hun befinder sig ifølge kulturredaktøren på Århus Stiftstidende i det røde ringhjørne:

"Hvor ofte hører man ikke unge mennesker - og voksne for den sags skyld også - begrunde deres manglende interesse for teater med, at det er for kedeligt og intetsigende. Med Madeleine Røn Juul ved roret må man sige, at piben har fået en anden lyd på Bispetorv, og med kravet om hendes fyring må man konstatere, at VU'erne har scoret et eklatant selvmål," skriver Peter Nørskov i en kommentar.

Han mener, at VU'ernes aktion med at uddele løbesedler om liberalismen foran teatret blot må have fået teaterchefen til at juble endnu mere.

Billetsalget til det kontroversielle teaterstykke er nemlig eksploderet efter VU's happening i fredags, hvor de vrede unge delte løbesedler ud foran teateret inden forestillingen.

"Vi lå som udgangspunkt på 50 solgte billetter om dagen, men siden VU gik ind i sagen i sidste uge, kom vi op over 300 solgte billetter om dagen," siger kommunikationskoordinator Morten Daugbjerg fra Aarhus Teater til 24 timer.

Madeleine Røn Juul indrømmer da også over for Århus Stiftstidende, at hun ikke kan undgå at smile:

"Hvis jeg skal være helt ærlig, så har det givet os mere pr. Også mere end vi selv kunne skabe," siger hun.

Kritikken af teaterchefen bliver også fejet af bordet af både Socialdemokraterne og Venstre i Århus Byråd. Men alligevel er formanden for VU langtfra enig i, at han er den jyske teaterduels taber. Selvom det hverken lykkedes for de unge politikere at få fjernet teaterchef eller statsstøtten til teatret, så synes han, det er fantastisk at få lov til at lufte de blå boksehandsker og diskutere ideologi i et par dage.

Samtidig er han glad for at være med til at sætte fokus på teaterområdet.

"Det viser, at der er mange folk, der gerne vil ind og se stykket. Endnu en god grund til at få tingene til at løbe rundt af sig selv uden støtte," siger Martin Pedersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Under karikaturkrisen i 2006 var der ingen, der som partiet Venstre var villig til at sætte nationenes vitale interesser på spil i en postuleret kamp for ytringsfriheden.

Det tror man åbenbart at vælgerne allerede har glemt. Det er ihvertfald den eneste logiske forklaring jeg kan finde på, de liberale stormtroppers ynkelige forsøg på at knægte ytringsfriheden på Århus teater.

Den ytringsfrihed som Anders Fogh Rasmussen vil ofre uvurderlige samfundsmæssige ressourcer på at forsvare, er tydeligvis en ytringsfrhed, der kun skal gælde for højrefløjen.

Hmmmm, Per Thomsen. Læs nu hele artiklen. Venstre i Århus byråd forsvarer teaterdirektøren. Det kan da vist kalde frisind?

Tænk nu hvis det havde været et kritisk teaterstykke om islamisterne. Mon disse fascister havde nøjedes med at dele løbesedler ud foran teatret? Mon ikke teaterdirektøren snarere havde været nødt til at gå under jorden?

Socialisme dræber det ved alle, jf. Sovjet og Kina

Dette bliver der dog ikke forsøgt at lave komiske teaterstykker om, da kunsterne er socialister - eller i hvert anti-kapitalistiske.

At man derfor tager definitionen på totalitarisme - dvs. at staten ejer individet, og derfor også kan skaffe sig af med det - og så kalder dette for anti-totalitarisme - dvs. liberalisme - er sindssygt, men viser, at ingen ved, hvad liberalisme er.
I stedet skal der altid opstilles en stråmand, som så kaldes liberalisme...

Masserne er underholdt, og bedragerne griner...

Det er skægt at kunne læse en artikel, hvor "eksperter" konkludere at man har scoret et selvmål... Det er dejligt at se hvordan andre mennesker ved hvad mine og VU-Århus bevæggrunde og målsætninger er - især taget i betragtning af at de slet ikke har forstået hvad vores anke gik på.

I VU-Århus har vi kørt en sag imod nogle udtalelser som Madeleine har publiceret i undervisningsmateriale til bl.a. folkeskoleelever - som i bedste fald blot byggede på en uvidenhed over for de grundliggende principper i den liberale ideologi - og i værste fald blot et surt opstød af propaganda...

Vi havde ingen anke imod hendes ret til at lave et teaterstykke, til at fremsætte udtalelserne eller til at vandre rundt i en drømmeverden hvor kollektivitistisk undertrykkelse var noget de "onde" liberale står får mens socialismen ses som det sande forsvar af individets surværenitet.

Derimod så vi det som vores pligt at fremsætte den anden side af debatten og promovere hvorledes vi så liberalismen. At journalister så vælger at opfatte det som om, at dem der ikke deler vores opfattelse skal i hjul og stejle - er vel snarere et problem med den journalistiske kvalitet og research end det er vores holdninger.

Vi havde netop en anke imod et equinormativt samfund, som skildres i stykket - og når "eksperter" så åbenbart ved mere om vores mål end os selv - ja så er jeg bange for at vi kommer stykkets fiktive virkelighed endnu nærmere....

Vi er da kun glade for at stykket kan få flere besøgende - det viser da bare at vores påstand om at teaterlivet sagtens vil kunne leve uden massiv offentlig støtte bliver mere og mere virkelig. I takt med at vi har kunne være med til at give teateret en hjælp, som hverken politikere eller offentligt støtte har kunnet - så har vi også været med til at få sat en ideologisk diskusion på dagsordenen. Og målt på hvor meget indholdet i den liberale ideologi diskuteres normalt i pressen - ja så vil vi da se det som en sejr.

Så når folk snakker om selvmål - så bygger det netop på den antagelse at man ønsker det dårligt for sine "politiske modstandere" eller folk man er uenige med. Dette er en konsekvens af den kollektivistiske konsensus politik og at man i alt for mange år har erklæret liberalismen for død.

Afsluttende må min bøn vel være, at når folk udtaler sig om vi har fejlet eller lavet selvmål - så må de nødvendigvis kende de mål vi havde med kampagnen... Ellers forsætter vi i en verden med ammestue-journalistik og negligering af at liberalismen netop arbejder for at forhindre at staten opnår så modbydelig en magt som skildres i det ellers meget glimrende teaterstykke - som for mig at se mest af alt må være en kritik af velfærdsstaten på epo....

Martin Pedersen, det eneste jeg kan se jeres happening har hjulpet til, er antallet er solgte billetter.
Du antager til dels at stykket ikke giver et retvisende billede af liberalismen, hvilket jeg ikke kan svare på, da jeg ikke har set stykket.
Det eneste jeg kan forholde mig til er, at I giver gratis reklame til opsætningen og det "røde" teater.
Det er meget muligt at du har helt styr på ideologier og politisk retfærdighed,
men du/i mangler et overblik over hvor kampene skal kæmpes - og det er det "eksperterne" antaster.
Jeg tror derimod ikke, modsat dig, at teatre i DK kan overleve uden støtte. Så skal i i hvert fald trykke mange flyers.

‘None are more hopelessly enslaved than those who falsely believe they are free’

- Goethe

‘Statesmen will invent cheap lies, putting blame upon the nation that is attacked, and every man will be glad of those conscience-soothing falsities, and will diligently study them, and refuse to examine any refutations of them; and thus he will by and by convince himself that the war is just, and will thank God for the better sleep he enjoys after this process of grotesque self-deception.’

- Mark Twain, Chronicle of Young Satan, 1897

Uanset form og indhold kan en der hävder at väre frigjort (!), jo ikke samtidig identifisere sig med noget som helst - eller også lyver denne.
Så uanset form og indhold, må alt hvad der er samfundsrelevant, i al väsenlighed opfattes som både en social og en kulturel begivenhed, og derfor må det under alle omständigheder virke kvalme fremkaldende på en såkaldt 'liberal' :)
Alt hvad der er samfunds relevant må virke modbydeligt og ligefrem fjendligt. på sådan en bedrager, for ligegyldigt hvad han möder kan det kun väre fortällingen om at der findes 'noget andet', at realiteterne tager fejl og at netop han må göre noget ved det. Og det slutter ikke der....

Hvis kunst, her under teater, skulle afspejle andres virkeligheds opfattelse, end netop kunstnerens egen, var der jo slet ingen grund til at väre optaget af det.

Er det virkelig kommet så vidt, at de såkaldte liberales forvirring er fuldkommen, at deres dömmekraft er skadet ind til det uansvarlige, af deres egen spin og lögnebedriveri at de virkelig opfatter kunst som et sandheds udsagn!? Så må de väre en sag for sundheds ministeriet!

Nu kan man diskutere frihedsbegrebet til uendelighed og man vil nok aldrig opnå en endegyldig sandhed. Jeg har personligt fundet meget stor tilfredstillelse i opdeling af det positive og negative syn på frihed. På baggrund af denne definition handler det meget groft sagt ikke om at være frigjort fra alt - men blot at være frigjort fra tvang.

Jeg tror på og ønsker frivillige sociale fællesskaber, men foragter et samfund hvor andre tvinges til at tage vare på mig både åndeligt og materialt. Jeg ønsker netop at være frigjort fra andres krav på min identitet.

Martin Pedersen

Når frihed bliver defineret, forvandles den til et diktat!

Hele din identitet er blevet dig givet, af samfundet. Alt hvad du gör og tänker er blevet dig givet af samfundet. Uden mig og alle de andre ville du ikke ane hvem du selv er! Og ved at debaterer og deltage i samfundet i övrigt, över du lige ledes indflydelse på alle andre i samme mål.
Du er ikke og bliver aldrig fri - fat det!

Frihed og bundethed er et, så man kan slet ikke väre frigjort fra tvang.
Fri betyder at man ikke har noget reference punkt og det medförer at man ikke kan opleve bevägelse, altså er frihed og bundethed det samme.
Man kan slet ikke forholde sig til frihed og derfor kan man heller ikke väre oprigtig intreseret i frihed (med mindre man er diktator!) Så der kan hverken väre tale om postiv eller negativ opfattelse af frihed. Du har läst for mange tegneserier!

Den der er intreseret i andres frihed, har ikke lykkedes med at sätte sig selv fri (fordi det er umuligt!) men denne genkender sig selv og sin egen bundet hed i sine omgivelser, og derfor opfatter denne sig selv som den udvalgte, der er sat i verden alene for at bedyrer resten af flokken om dets natur, som netop er *den frigjortes' vision om frihed - at den tror den kan sätte flokken fri, et previlegie der dannes dennes ret til at prädike om andres frihed, men sandheden er at skulle det lykked denne slyngels forhavende at yngle, ville hans tåbelige tilhängere stadig binde sig men nu kun til ham.
Så enkelt er det!

Frihed er mest af alt et meta-norm, hvor man for uden aldrig vil kunne snakke om præferencer, normer, identitet, etik etc. - at dette selvfølgelig bliver påvirket af samfundet er jeg helt med på - så er spørgsmålet blot om dette samfund skal baseres på en stat? Det er netop den enevældige eller flertallets tyranni som jeg forsøger at løse mine bånd fra - det er i denne henseende jeg snakker om at være fri.... Det er ikke et spørgsmål om at jeg aldrig vil binde mig til andre eller skabe relationer hvor jeg blev gensidig afhængig - jeg vil bare gerne selv være med til at træffe dette valg...

(Spørgsmålet er om vi skal tage denne debat over en anden kanal - da vi nu gradvist bevæger os væk fra emnet?)

Du agter at frigöre dig fra noget som slet ikke findes, foruden din egen iver efter at göre op med det. Din drift efter at mane et spögelse i jorden er den eneste kilde til det du hävder at opleve. Der er intet flertals diktatur. Så länge du bekämper det, vil det eksisterer, i dit hoved og du vil på din dödsdag indse at det var dig selv du så.
Hvornår har du truffet et sådan valg - aldrig! For hvad skulle en grund dog kunne väre, som kan magte at bäre tilvärelsen som den er.
Hvis du ikke indser at alle menneskets valg er motiverede, kopieret, inspireret, lånt eller stjålet fra andre, at de kun kan väre givet af samfundet, så må du gå igennem livet som tåbe eller bedrager. Hvis du hviler i dig selv vil al fortagsomhed ophöre, uden samfundets tyrani ville du ALDRIG göre som du gör.

Nu handler filmen jo om folk, som har fået støtte af det offentlige. Dernæst ser vi hvordan staten internerer personer efter forgodtbefindende.
I meget liberalistiske samfund har man jo ikke ret meget offentlig støtte, for liberalistisk ideologi går jo i bund og grund ud på at den enkelte person må sørge for sig selv og at staten skal gribe mindst muligt ind i folks liv.
Hvorfor hulen teaterdirektøren har taget udgangspunkt i et socialdemokratisk velfærdssamfund når hun vil beskrive et ultraliberalistisk samfund, ved jeg ikke.
Og hvorfor man absolut vil vise en meget stærk statsmagt ved jeg heller ikke.
Ville det ikke være relevant at tage udgangspunkt i et liberalistisk samfund hvis man ville diskutere liberalistisk ideologi? I stedet for at tage et socialdemokratisk velfærdssamfund blandet op med et Orwell'sk 1984 samfund?
Eller har man bare taget en kommerciel succes og hovedløst lavet den om til et mavesurt indlæg om Fogh og Pia? Direktørens begejstring over salgstallene får det næsten til at lyde sådan!

Kunst og kultur, og her uder uddannelse har aldrig kunnet betale sig. Men det er ikek desto mindre selve den mekanik der gör at samfundet overhoved består. Uden dette ville ikke engang anarki fungere.

Når man ser på verden som den tager sig ud idag efter snart to regerings perioder med bush og fogh, er det ikke svärt at gennemskue hvem der er civilisationens sande fjender, og nej de er hverken muslimer eller afrikanere.
Den kunst og kultur I såkaldte liberale opdyrker, er en formörket, destruktiv krigskultur og det vil tage lang tid at rette op på, hvis I bliver ved med at dyrke den.
Liberalisme er Orwell's '84, eller for den sag skyld stalin eller hitler. Studerer man de to vil man forstå at de, helt ned i den formulerede retorik, ville opnå nöjagtig det samme som bush eller de såkaldte liberale i danmark.
I kommer ikke langt med jeres krig - den vil kun ödelägge jer selv!

Jeg tror, VU helt har glemt, at liberalismen bl.a. er et produkt at 1700-tallets nyttefilosofi. Denne nyttefilosofis rænker, tanker og ideer rækker langt ind i både bondevenstre og byvenstre. Her mener man nemlig at mennesker kun er noget værd, hvis de kan bidrage posititvt og konstruktvt til samfundets (og dermed også statens) opretholdelse af egn drift.

Alle mennesker, der f.eks. ikke kunne eller ville arbejde blev jo indespærret i fattighusene, hvor man satte dem til at arbejde - for at få gode, gudfrygtige samfundsborgere ud af dem. Meningen var at de skulle være til nytte - her blev den (bondske) noget for noget filososi skabt.

Fascismen er bl.a. en variant af liberalismen, hvor samfunds-systemet er liberalt-økonomisk, mens hele ideologien spiller på at kun det menneske, som er noget værd for staten, og har produktionsværdi, dvs. bidrager med noget positivt til statskassen, har værdi.

Det er det VU.formanden nægter at se i øjnene. Man kan godt være ånds-liberal og mene, at alle mennesker har værdi, også selvom de uproduktive ifht. samfundet. Det harmonerer bare dårligt med visse af VU's og Venstres udtalelser om at kontanthjælpsmodtagerne er dovne, ugidelige, ikke gider at arbejde eller det krav der er stillet til kontanthjælpsmodtagerne om at de nu skal have 300 timers arbejde indenfor 2 år for fortsat at kunne få kontant-hjælp.

Hele teaterstykket i Århus en en parafrase, en tanke, om hvad der mon ville ske, hvis folk virkeligt sagde 'nej' til dette. Så ville folk selvfølgelig miste kontanthjælpen. Men hvad skulle de så leve af? Almisser mv. Og ville i det så fald ikke bare være nemmere at skyde dem alle disse dovne, ugidelige hunde, der jo alligevel ikke gider arbejde, dvs, bidrage til sanmfundets ve og vel. (det mener jeg ikke, skal jeg skynde mig og pointere).

Ud fra en benhård liberalistisk økonomisk kalkule ville det jo være langt billigere for samfundet at afskaffe alle dem, der ikke kan arbejde, er handicappede eller nå ja - har Down's Syndrom - fordi så er samfundet jo fri at erlægge udgifterne for folk, som jo i virkeligheden ikke kan klare sig selv, men bare belaster de offentlige budgetter med deres sygdomme.

Interessant er det jo i denne forbindelse også at lægerne stort set altid efterhånden nu tilråder folk at få en abort, hvis der er noget galt med det barn, som de venter. Ganske enkelt fordi at samfundet derved kan spare nogle penge, selvfølgelig under dække af et på forhånd givet udsagn om at det må dog være forfærdeligt at være forældre til en handicappet lille pige eller dreng.. Det forfærdelige her ligger ikke i det at være forældre, det forfærdelige ligger i lægernes, og dermed samfundets holdning til de handicappede...

/Karsten

Karsten,

Du er aldeles historieløs og meget betegnende for lærerstandens lemfældige omgang med sandheder og retorik.
Der er kun solcialister der til dato har henrettet mennesker i stor stil på grund af medfødte fysiske og psykiske defekter. Det er kommunisme og nationalsocialisme. Det er også kun socialister der i stor stil i dagens Danmark har som levebrød at klientgøre disse grupper. Herunder er lærere jo ekstrem interesseret i at lave DAMP og andre diagnoser, fordi det giver mere i kassen og flere ansatte. På den måde bliver knægte med krudt i til klienter. Det er aldrig mennesket der ultimativt og som individ tæller. Det er jeres interesser og gruppen.

Skam dig over din absurde manipulation hvis du overhovedet kan!

Lige en tilføjelse. Ritt og resten af det venstresnoede slæng i København har netop meddelt at der ikke er penge til de handicappede. De er for sent ude!

Man tækkes dem der har den stærkeste lobby organisation? Eller er handicappede bare mindre værd som mennesker og som vælgere? Det er i hvert fald helt klokkelkar socialistisk politik der føres.

Sikke nogle skiderikker i den kommune - Socialdemokrater, SF, Radikale - jeg tror der er basis for et skuespil om dette.

Som jeg ser det er det en kritik af hele den markedslogik og socialdarwinisme som er kommet til at præge velfærdssamfundet, som på den måde jo i sit menneskesyn, ikke er så socialdemokratisk længere eftersom folks værdi gøres op i, hvor meget de rent økonomisk bidrager med og hvor fanden tager de bageste. Det er så i stykket sat helt på spidsen i og med, at man rent faktisk afliver folk, hvilket et eller andet sted lægger meget godt i tråd med rendyrket liberalisme, hvor man rent faktisk også er parat til at lade folk dø af sult. Det er så selvfølgelig lidt mere diskret, men tanken bag ved er den samme. Iøvrigt var nazismen i sit menneskesyn langt mere inspireret af socialdarwinisme, som udspringer af liberalistisk tankegods, end af socialisme, så stykket kan måske ses som en advarsel mod en snigende fascisme/nazisme.

Jeg er udmærket klar over at det er en tung byrde at bære for socialister, at man er i politisk tråd med nogle af de største massemordere i historien. Jeg er også udmærket klar over at det er svært for en der føler sig hjemme i en gruppe, som ikke tør tage egne beslutninger og som ikke tør vælge sin egen vej at skulle tage stilling mod sin gruppe. Derfor er det som altid langt lettere at overføre sin egen dårligdom, om end her som en tænkt udvikling, på en anden gruppe der står i modsætning på mange områder. Det er det den perfide teaterdirektør jo gør. Og Søren m.fl. bifalder det, enkelte falder på halen for det.

Bliv dog et selvstændigt menneske med eget ansvar og egen mening. Liberalister er ikke bundet til Søren’s historieforståelse og forlængelser af egne fortrængte politiske oprindelser. Det er mennesker der lever i respekt for hinanden, støtter hinanden og kan have tillid til hinanden i et omfang der ikke kræver ret meget statslig styring. Det har intet med darwinisme at gøre og intet med religion at gøre. Du kan have din gud, tro, politik når du har brug for det Søren. Liberalister ser på dig som du er med respekt for dit liv og støtter dig gerne når du har behov. Men du får ikke lov at bestemme over liberalister. Jeg ved det er svært at begribe og acceptere, Søren, at liberalister ikke kan tillade at andre, herunder folk som du, får ansvar for andres liv. Den tillid har dit menneskesyn og politiske ståsted ikke fortjent. Mennesker har eget ansvar og kan forvente hjælp når de har behov, det er dagens liberalisme, og når det ikke kan accepteres af dagens socialister siger det vel en hel del om dem.

"Bliv dog et selvstændigt menneske med eget ansvar og egen mening."

Så det var ikke min egen mening, jeg gav udtryk i det tidligere indlæg eller hvad? Men lige meget hvor meget du vender og drejer det, så var nazismen også præget af en socialdarwinistisk tankegang, som stammer fra liberalistisk tænkning. Det er jo også, som det er den form for liberalistisk tankegang, der har præget samfundet i de senere år og ført til en opdeling af folk i vindere og tabere, eller over og undermennesker, nøjagtig som nazismen delte folk op og begyndte at aflive taberne eller undermenneskerne nøjagtig som de gør i stykket. Liberalisters fokusering på det personlige ansvar har jo også betydet, at man har haft en meget høj tolerancetærskel i forhold til menneskers lidelser eller endda død, fordi man jo på den baggrund altid kan ignorere de omstændigheder som folk har levet under og sige, at det er deres eget ansvar eller at de ikke er stærke nok, hvis det går dem ilde. Lad falde hvad ikke kan stå o.s.v. Du kan så sige at midlerne ikke er så rabiate som nazisternes, men tankegangen er da ikke så anderledes. Det er så selvfølgelig alt sammen sat på spidsen ligesom stykket, men det er vel netop for at advare, imod at den tankegang kommer til at dominere. Iøvrigt er jeg ikke så socialistisk, at jeg synes staten skal overtage produktionsmidlerne, så du kan være ganske rolig.

Ok Søren, så siger vi det. Bare du og dine venner ikke støtter flere massemord fra socialister og er mod styret i Myanmar, så kan jeg lever med din ungdommelige udannede facon.