Interview
Læsetid: 4 min.

Fanget i friheden

Tina Dickows liv og nye plade handler om jagten på friheden. Hvad det så end er
Kultur
8. september 2007

Hun er overalt, og snart er hun væk igen. Hun er alle steder og ingen steder. Hun er globalisering inkarneret. "Et tema i mit liv," siger Tina Dickow om rodløsheden. Men det er ved at gå op for hende, at hun vel egentlig leder efter et holdepunkt eller flygter fra det, og hvad er forskellen?

"Jeg har jagtet friheden i så mange år og troede, at jeg ville finde den ved at rejse rundt og ikke lade noget, der kunne holde mig tilbage, få plads i mit liv. Det er ved at gå op for mig, at det ikke er sådan, jeg finder friheden. For at føle sig fri skal man vel have nogle rammer at frigøre sig fra. Det er længe siden, jeg har haft det."

Som hun skriver i teksten til nummeret "Sacre Coeur" på sin nye plade, Count to ten, så kunne hun tage hjem til sin elskede og leve det liv, hun altid har ønsket sig. Eller hun kunne fortsætte med at løbe væk "and the strange thing is, I don't know which I prefer."

Der ligger en splittelse i hendes tekster og hendes liv.

"Ensomhed er et grundvilkår for den måde, jeg lever på. Og på en måde savner jeg at have et liv og en hverdag og én at dele det med. Især når jeg er hjemme i Danmark, hvor mine venner begynder at få børn. Jeg tænker ved mig selv: Gad vide, hvornår jeg får et helt liv?"

Rykket op

Hun tog en beslutning for længe siden om at adlyde den følelse, der fortalte hende, at hun havde brug for at rykke væk fra det hele, hvis hendes musik skulle lykkes. Fra venner, familie, det velkendte, hverdagen, Danmark. I London startede hun fra nul, og der var kun hende og musikken.

"Der ligger en enorm ka-tharsis i konstant at hive det hele fra hinanden," siger hun, for hun er aldrig holdt op med at starte forfra. Det gør hun hver dag.

"Men jeg skal også snart flytte hjem," siger hun pludselig.

"Jeg håber bare ikke, det bliver lige så hårdt, som det var at flytte væk."

Og måske er det den frygt, der har afholdt hende fra at give efter for det savn, hun føler, når hun er i Danmark.

For hun vil det virkelig gerne. Det liv, hun forestiller sig, vi andre lever. Det liv, hun vel egentlig oprindeligt flygtede fra.

"Jeg har set det lykkes for mine forældre. De har elsket hinanden i 35 år, så jeg har alle forudsætningerne for at tro på, at det kan fungere. Og jeg føler, jeg går og forbereder mig på at kunne det på den rigtige måde. Jeg lærer mig selv og livet bedre at kende."

Det utrygge i trygheden

Det gør hun ved at være på farten og være meget alene med sine tanker. Koncerter i England, USA, Tyskland og Danmark. Og når hun ikke turnerer, så skriver hun. Og ja, hun har svært ved at slappe af, svært ved at sige nej, svært ved at sige, hvor arbejdet stopper, og livet begynder.

"Men det vil nok aldrig lykkes for mig at skille det helt ad. Det er nok heller ikke meningen. På et tidspunkt bliver det vel kedeligt og uinspirerende at starte på en blank side hver dag, og så bliver der plads til andet i min hverdag end mig, min musik og min jagt på friheden."

Hun tror på, at der også kan være inspiration i et liv med kompromisser og rammer. Hun tror bare lige, hun skal overbevise sig selv om, at man godt kan dyrke utryghedens og uvanens kreativitet, selvom man lever det dér 'hele liv'.

"Måske har jeg bare levet det her liv så længe, at tryghed gør mig utryg. I New York er det mere reglen end undtagelsen, at folk på 40 stadig ikke aner, hvad det er, de laver."

Der føler hun sig også hjemme. Men hun har sig selv mistænkt for at minde sig selv om newyorkerne for at retfærdiggøre sin egen livsstil og for at undgå at tage det skridt, hun gerne vil tage. Flytte hjem. "Og lade en eller anden vælte mig omkuld."

"Hvor er det egentlig absurd," siger hun efter en kort stilhed, "sådan at italesætte sit liv."

Det sidste sagt med en snert af selverkendelse i stemmen. Hun oplever oftest dens slags øjeblikke, når hun skriver sine tekster.

"Når man lever livet, tænker man ikke over det. Men når jeg pludselig har skrevet en tekst, der indfanger hele den splittelse, jeg føler, når jeg lader mig selv mærke efter, så er det, at jeg nogle gange tænker: Hvad fanden er det egentlig, jeg har gang i?"

Når Tina Dickow kommer hjem, bliver det tydeligvis et meget aktivt valg.

'Count to ten' er udkommet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her