Læsetid: 4 min.

Festival for de mange mordersmål

Ny tradition. Den københavnske sprogfestival er en fest hvor man fejrer den sproglige mangfoldighed og giver smagsprøver på nogle af verdens sprog. Det er andet år den afholdes
Esperanto. Ludwig Lazare Zamenhof grundlagde esperanto for 120 år siden. Esperanto-entusiater har spillet en aktiv rolle i de fleste sprogfestivaler de seneste - selvom sproget esperanto ikke fylder det store på festivalerne.

Esperanto. Ludwig Lazare Zamenhof grundlagde esperanto for 120 år siden. Esperanto-entusiater har spillet en aktiv rolle i de fleste sprogfestivaler de seneste - selvom sproget esperanto ikke fylder det store på festivalerne.

14. september 2007

Sprogfestivalen i Det Grønlandske Hus i morgen byder på foredrag og boder og stande med bøger, tidsskrifter og bånd og den slags, der serveres kulinariske specialiteter fra diverse lande, og der spilles og synges på forskellige sprog. Der vises også film, og der lokkes med en sprogkonkurrence med præmier.

I den ene eller anden form - foredrag, lynkursus, litteratur, musik, mad - kan man stifte nærmere bekendtskab med en lille snes sprog: grønlandsk, nederlandsk, engelsk, fransk, spansk, italiensk, rætoromansk (Schweiz), latin, serbokroatisk, polsk, lettisk, jiddish, esperanto, persisk, pashto (Afghanistan), mauritanske sprog, fransk patois fra Karibien og sikkert flere andre.

Der er også mere almene foredrag om sprogpolitik, sprogundervisning og sprogformidling.

Foredragene foregår parallelt i flere lokaler, og der skiftes ud hver halve time. Det er som et supermarked. Du har til enhver tid flere tilbud at vælge imellem. Hvis du ikke gider høre på foredrag, er der boder og musik. Og omvendt.

Sprogfestivaler

Det er anden gang der holdes sprogfestival i København, og det er meningen at der skal være én hvert år. Sidste år fandt den sted på Københavns Universitet Amager.

Ideen med sprogfestivaler begyndte i Toulouse i Sydfrankrig 1987. Her foregik festivalen på gaden, og alle og enhver kunne komme og byde ind med deres eget sprog og diverse kulturindslag som de ville. Det blev en årlig begivenhed, og i 2000 blev der sat en guinnessrekord i hvor mange sprog én person kunne synge på (antagelig ikke samtidig!)

Siden midten af 90'erne har ideen for alvor spredt sig, og der har nu været afholdt sprogfestivaler i en halv snes byer i Europa.

Esperanto

Sprogfestivalen i morgen er arrangeret af Det Grønlandske Hus og Københavns Esperanto Klub. Esperantoklubben var også initiativtager til festivalen sidste år, og brede sprogfestivaler er i det hele taget en esperanto-idé. Alle de sprogfestivaler der har været afholdt rundt omkring efter dette mønster, er arrangeret af eller med esperantoaktivister, helt tilbage til den første i Toulouse.

Det er værd at pointere at der ikke er tale om esperantofestivaler, men om brede sprogfestivaler. Esperanto spiller ikke nogen særlig fremtrædende rolle på dem selv om esperantofolk er arrangører.

Der er tale om et ægte forsøg på at ligestille sprogene. Det fremgår også af hjemmesiden www.sprogfestival.dk hvor man finder slogans som: "Sprog som resurse - ikke som problem". "Sproglige rettigheder for alle, uanset størrelsen af ens sproggruppe." Og "Forsvinder et sprog, forsvinder en kultur."

Fred og retfærdighed

Esperanto blev opfundet for 120 år siden som et fredsprojekt, et sprog der skulle gøre det muligt for alle verdens folk at kommunikere på lige fod uden at nogen havde en modersmålsfordel. Fred førte det jo ikke til, men det er langt det mest vellykkede af utallige forsøg på at skabe et internationalt sprog, et sprog der er ikke tilhører noget bestemt folk, men hele verden.

Der findes i dag et verdensomspændende sprogsamfund af esperantotalende og -forstående som måske omfatter så meget som en million mennesker, især i Europa og Østasien. Omkring 1.000 mennesker har esperanto som modersmål, deriblandt også en håndfuld danskere eller to med forældre der brændte for sagen.

Officielle sprogfestivaler

Internettet har betydet en vældig opblomstring for esperanto. Det har sat alle disse sprogildsjæle rundt omkring i verden i stand til at komme i kontakt med hinanden, og projektet har fået ny vind i sejlene. Ikke som et fredsprojekt, snarere som et retfærdighedsprojekt.

Når nu EU f.eks. har 23 officielle arbejdssprog, så kan det jo ikke lade sig gøre at lade som om de alle står på lige fod, og oversætte alt til dem alle. Det vil være langt mere økonomisk med et fælles sprog, men den eneste seriøse kandidat, engelsk, vil aldrig kunne opnå fransk støtte. Hvad så med et neutralt sprog? Et sprog der ikke er nogens? Esperanto?

Der afholdes mange andre sprogfestivaler rundt omkring i verden. Som oftest arrangeres de af myndigheder i forbindelse med officielle sprogdage, sproguger, sprogmåneder og sågår sprogår. Der bliver flere og flere af den slags rundt omkring. Bare nogle få eksempler: Lige nu er vi midt i det russiske sprogår, august var national sprogmåned i Filippinerne, september er national sprogmåned i Malaysia, og for et par uger siden var der sproguge for maithili i Nordindien. Og normalt er det ikke den sproglige variation, de fejrer. I stedet fejres enkeltsprog som identitetsskabende, eller landsdækkende standardsprog hyldes for at fremme den politiske 'sammenhængskraft'.

Man kunne også holde sådan en dag for det danske sprog. Det ville sikkert være meningsfuldt og inspirerende for mange, men det ville være noget ganske andet end sprogfestivalen i morgen. Den hylder verdens sproglige mangfoldighed.

'Modersmålene i en globaliseret verden' afholdes i morgen lørdag kl. 11-17 i Det Grønlandske Hus, Løvstræde 6

Københavns sprogfestival

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer