Læsetid: 5 min.

Forfattere: Zangenbergs kritik er absurd

Et rørende enigt summekor. Sådan beskriver anmelder og lektor Mikkel Bruun Zangenberg danske forfattere, når det gælder krigen i Irak. Nu svarer forfatterne igen: De opfatter kritikken som absurd og endnu et kapitel i en kvælende værdikamp
Mikkel Zangenbergs kritik handler i bund og grund om en skjult værdikamp, hvor en masse forfattere bliver skåret over én kam. Vi har set det før - det er gentagelse på gentagelse. Og Zangenbergs kritik er i øvrigt fyldt med rene og skære postulater, siger forfatter Ib Michael

Mikkel Zangenbergs kritik handler i bund og grund om en skjult værdikamp, hvor en masse forfattere bliver skåret over én kam. Vi har set det før - det er gentagelse på gentagelse. Og Zangenbergs kritik er i øvrigt fyldt med rene og skære postulater, siger forfatter Ib Michael

Jens Panduro (Arkivfoto)

Kultur
3. september 2007

Det er så godt som umuligt at finde en dansk forfatter, der ikke har sat automatpiloten til og har erklæret sig for modstander af Irak-krigen.

Denne observation er udgangspunktet for en kommentar af Mikkel Bruun Zangenberg, lektor i litteraturvidenskab ved Syddansk Universitet og anmelder ved Politiken, i det nyeste nummer af tidsskriftet Kritik. En kommentar, som har fået en skeptisk modtagelse hos danske forfattere. Der hviskes i krogene, og flere forfattere vælger slet ikke at tage kommentaren seriøst.

En af kritikerne er forfatter Ib Michael:

"Det handler i bund og grund om en skjult værdikamp, hvor en masse forfattere bliver skåret over én kam. Vi har set det før - det er gentagelse på gentagelse. Og Zangenbergs kritik er i øvrigt fyldt med rene og skære postulater," siger han.

Chefredaktør på Politiken, Tøger Seidenfaden, mener, at de danske forfattere slipper for nemt, hvis de bare affærdiger Zangenbergs indlæg som del af en 'værdikamp' og så ellers lægger den kritiske kommentar i glemmebunken.

"Hvis de ikke forholder sig til den konkrete kritik, falder de selv ind i fløjtænkningen. Værdikampen, som jeg forstår den i de her år, henviser til, hvad den borgerlige regering og VKO-flertallet sammen med et vist antal klakører fra Berlingske Tidende og Jyllands-Posten har sat i værk. Jeg mener ikke, at Zangenbergs indlæg skal ses som en del af den primitive debatform, som de repræsenterer," siger han.

Tøger Seidenfaden mener, at Zangenbergs kommentar er "fremragende", og at det kun gør ham endnu mere troværdig, at han tilsyneladende selv er modstander af krigen.

"Zangenberg er tydeligvis ikke ude på at retfærdiggøre Irak-krigen, og derfor kan han ikke beskyldes for at deltage i en regeringsvenlig klapjagt på venstreintellektuelle kritikere. Han løfter sig langt over det niveau. Jeg er i øvrigt enig med ham i, at nogle danske forfattere trænger til at stramme sig op," siger han.

Absurd timing

Digter Peter Laugesen, der fremhæves i Zangenbergs kommentar, mener, i modsætning til Seidenfaden, at der er et system i den forfatterrække, Zangenberg har udvalgt til at understrege sin pointe.

"Det nummer af tidsskriftet Kritik, som kommentaren står i, er fyldt med artikler, hvor en lang række skribenter fortvivlet forsøger at dele tingene op i højre og venstre. Jeg mener, det burde være et overstået stadium, da denne inddeling ikke har haft nogen relevans siden midt af 1960'erne. Den her diskussion er så søgt, at det kan være svært at forholde sig til," siger han.

Zangenbergs timing kritiseres også på anden vis af forfatter Ib Michael, der kalder den "absurd".

"Det er måske ikke så mærkeligt, at mange danske forfattere tager afstand fra krigen i en tid, hvor også resten af verden har travlt med at fordømme den. Det er jo så oplagt. Vi var nogle forfattere, der var meget tidligt ude og tage afstand til krigen, fordi vi kunne se, at det gik den gale vej. Der var danske liv involveret i Irak, og i tilfælde af terrorangreb på dansk grund, også i Danmark. Og der er endnu ingen, der har påtaget sig ansvaret for de liv, som er gået tabt," siger forfatteren.

Naivt og overfladisk

Peter Laugesen mener, at Zangenberg blot kritiserer en lang række forfattere og digtere, uden at komme med særligt mange konkrete eksempler på, hvad deres 'forbrydelser' består i.

"Problemet med Zangenberg er, at han på den ene side siger noget, og på den anden side ikke siger noget som helst - og hvad er der så at diskutere," spørger han.

Det er Politikens chefredaktør ikke enig i.

"Zangenbergs indlæg er en helt konkret konstatering af, at der er en særlig måde at gå ind i debatter, som handler om krig og fred i fjerne lande, som er naiv og overfladisk. Jeg synes, at Zangenberg er ret præcis i forhold til, hvad han efterlyser," siger Tøger Seidenfaden og fortsætter:

"Vi oplever en række forfattere, der generelt bare er imod krig. Forrest står Klaus Rifbjerg. Han er i så eminent grad naivpacifistisk i sin tilgang, at han bliver den mest synlige repræsentant".

To hold aber

I et interview i Information den 23. august sætter Zangenberg Klaus Rifbjerg over for anmeldere som Bent Blüdnikow og Bo Bjørnvig fra henholdsvis Berlingske Tidende og Weekendavisen, og beskriver dem som "to hold aber der står og råber af hinanden" i den såkaldte kulturkamp.

Men digter og forfatter Thomas Boberg mener, at Zangenberg selv er med i koret. Ellers forstår Boberg slet ikke, hvorfor han er nævnt i kommentaren.

"Jeg har slet ikke udtalt mig om Irak-krigen i mine digte, kun i en artikel i Politiken. Zangenberg nævner jo en fantastisk masse navne. Og jeg er en af dem. Men jeg er ikke pacifist, og jeg har et nuanceret forhold til de forskellige krige," siger han og fortsætter:

"Det, der forundrer mig mest, er, at han uden videre antager, at mine digte handler om Irak-krigen, for det gør de ikke. Jeg går ud fra, at han inddrager mig, fordi han tror, jeg er en del af en venstreorienteret hylegruppe, som bare er imod regeringen".

Forfatterens ansvar

Zangenberg kritiserer i sin kommentar de danske forfattere for at forudsætte, at det er sandt "at Bush og Anders Fogh er forbryderiske, tåbelige og ondsindede, hvis ikke de er lattervækkende og ynkelige".

Det ses i den offentlige debat, men også i deres værker, siger han.

Digter Peter Laugesen mener ikke, at kunstnere absolut skal fremkomme med politiske vurderinger af, hvorfor krigen er forkert.

"Man synes, krigen er forkert. Og så skriver man om det, og argumenterer ud fra det. Så må man som kritiker acceptere den argumentationsform, som den enkelte forfatter kommer med. Hvis man begynder at kritisere det, så skal man også komme med et bud på, hvad en udtømmende kritik af Irak-krigen burde indeholde, og gøre opmærksom på, at det indhold ikke findes i en konkret forfatters tekst eller digt," siger han.

Forfatter Merete Pryds Helle stiller sig også uforstående over for Zangenbergs kritik.

"Det er ikke rigtigt, at danske forfattere ikke argumenterer for deres synspunkter, når det for eksempel gælder Irak-krigen. Vi som forfattere har et ansvar for at argumentere i kronikker og artikler i det øjeblik, at den politiske situation bliver absurd eller farlig. Når man nævner det i sin litteratur, er jeg enig i, at det skal være god litteratur - men det behøver ikke at være argumenterende," siger Merete Pryds Helle.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Zangenbergs problem er vel, at han ikke rigtigt tror på, at man faktisk gennem grundige ræsonnementer og viden om fakta kan nå frem til den overbevisning, at Bush simpelthen ER "an asshole."

Hvor i forfatternes jobbeskrivelse står det, at de er forpligtet til at argumentere for deres holdning til krig?

Problemet med vore forfattere er, at de stort set alle mener det samme, og at de ikke gider argumentere for, hvorfor de mener det, de mener. Det handler om flokmentalitet, konformitet, angst for ikke at have de rigtige meninger og være med i det gode selskab. Hvorfor har vi iøvrigt ikke længere højreorienterede forfattere i dette land? Bortset fra det, så bør kunstnere holde sig væk fra politik. Det har de ikke forstand på, og af natur er de fleste naivister/drømmere.

Ove:
Ja, vi kan da ikke have visionære tænkere i politik - det går virkelig ikke. Forvaltere er hvad vi skal have, ikke folk med fjollede ideer om menneskeligt potentiale, fremtidige muligheder, uortodokse løsninger på problemerne osv. Lad os leve i det perfekte teknokratiske samfund hvor vores politiske togførere fortsætter ret ud ad skinnerne til de ikke er der længere.

Kære Michael. Hvad er det for nogen visionære tænkere, du tænker på? Jeg kan ikke få øje på dem. Det er da ihvertfald ikke de nulevende danske forfattere. Iøvrigt er vi vel mere ovre hos filosofferne (og evt. teologerne), når vi bruger udtrykket tænkere.