Læsetid: 5 min.

Hård kritik af DR's kulturdækning

Danmarks Radio relancerer kulturdækningen med nye tv-magasiner. Men meningsdannere på kulturområdet opruster stadig og arrangerer demonstration mod DR's kulturprofil. Eller mangel på samme
I de senere år har de traditionelle kulturmagasiner set sig udkonkurreret af mere ukonventionelle programmer som Mikael Bertelsens Den 11. time, der -forsøger at finde deres helt egen unikke balance mellem kulturjournalistik og eksperimentalfjernsyn-.

I de senere år har de traditionelle kulturmagasiner set sig udkonkurreret af mere ukonventionelle programmer som Mikael Bertelsens Den 11. time, der -forsøger at finde deres helt egen unikke balance mellem kulturjournalistik og eksperimentalfjernsyn-.

Niclas Nordenström

7. september 2007

Engang kunne Danmarks Radios seere være sikre på, at Piet van Deurs spurgte: "Hvad er det?", mens han drejede en gammel museumsgenstand i hånden. Næsten lige så sikkert var det, at Ole Michelsen smed fem hatte efter den nyeste franske film i filmmagasinet Bogart.

Nyere magasiner som Filmland og Bestseller tog over, men i de senere år har de traditionelle kulturmagasiner set sig udkonkurreret af mere ukonventionelle programmer som Smagsdommerne og Mikael Bertelsens Den 11. time, hvor programkonceptet ifølge deres egen hjemmeside er, at "hver enkelt udsendelse vil finde sin helt egen unikke balance mellem kulturjournalistik og eksperimentalfjernsyn".

Den profil har længe været udskældt, og 12. september demonstrerer en række kulturpersonligheder og repræsentanter for kulturinstitutioner mod prioriteringen af kulturstoffet.

"Jeg håber bare ikke, det er for sent," siger Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis.

"Det forholder sig jo ikke sådan, at jeg ønsker mig tilbage til de gode, gamle dage og deres former for litteratur- og anden kunstformidling, men jeg nægter simpelthen at tro på, at man i Danmark ikke skulle kunne lave programmer, der tager kultur alvorligt," siger han.

Lars Grarup, der er mediechef i DR, har netop præsenteret en strategi for kulturdækningen, der blandt andet indebærer et nyt timelangt program søndag aften.

"Vi vil bruge det program til at flashe nogle af de creme de la creme-ting, vi har lavet i løbet af ugen. Og selvfølgelig vil der også være helt nye ting. Ideen er at understøtte og navigere rundt i DR's kulturunivers. Altså både en guide-funktion, der kan koble os op på alt det andet, men også en dybdeborende dimension," siger Lars Grarup.

Han opremser, hvad Danmarks Radio har sendt i løbet af ugen af kulturindslag til gode for de specifikt interesserede uden at have deciderede kulturspecifikke programmer:

"Tema om barndommens betydning i litteraturen med Morten Ramsland, der varede 58 minutter, portrætdokumentar om Halfdan Rasmussen, der varede en hel time, Mikkel Birkegaards Libri di Luca 10 minutter i Smagsdommerne, Klaus Rifbjerg om Hovedløs i 2. sektion i 30 minutter, og så havde Mikael Bertelsen digteren Christel Wiinblad i en halv time på DR 2," lister han op og siger:

"Man skal kunne støde på kultur mange steder i DR."

Han mener, at tiden er løbet fra de klassiske kulturspecifikke programmer.

Dårlige odds

Lektor Henrik Søndergaard fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet er enig.

"De mere afgrænsede kulturprogrammer om ballet, litteratur eller teater, som meningsdannere efterlyser, har meget svært ved at nå ud til et interesseret publikum. Selvfølgelig kan man lave det og stille politikere og bestyrelsen tilfreds. Men for public service-stationen er opgaven også at få det ud til de mennesker, der kunne have glæde af det. Og her har de traditionelle kulturformidlingsprogrammer dårlige odds, hvilket er en af grundene til, at man også har eksperimenteret med nye former," siger Henrik Søndergaard, der mener, man sagtens kan kalde Den 11. time for et kulturprogram.

"Problemet er, at hvis du interesserer dig for moderne dansk litteratur, så ved du aldrig, hvornår du skal åbne for Den 11. time for at få det behov dækket," tilføjer han.

Henrik Søndergaard roser DR's forsøg med at arbejde med formen på kulturprogrammet:

"Det er ikke nok bare at sende noget, der hedder kultur. Det skal laves på en måde, så folk har lyst til at se det. Det kan meget vel gå hen og blive støvet og kedeligt. Og hvis man ser på DR's arbejde inden for dette område, så er Smagsdommerne et spændende, nyskabende program," siger han.

Ikke kulturformidling

Johannes Riis synes programmer som Smagsdommerne og Den 11. time kan være vældig underholdende, men pointen er, at det ikke kan stå alene, for det er ikke kulturformidling i seriøs forstand.

"Det er ligesom, når man sidder til et middagsselskab, og folk taler om bøger, de kan lide. Det kan være sjovt, men det er jo ikke noget, man bliver klogere af. Det er fuldstændig meningsløst, at folk, der absolut ingen forstand har på litteratur eller arkitektur, sidder i tv og udtaler sig om det. Det må kunne gøres på en anden måde."

Problemet med de mere kulturspecifikke programmer er ifølge Henrik Søndergaard, at det er for snævert.

"Hvis man sender sådan et program, og der ikke er noget publikum til det, så er det tæt på at være meningsløst. Derfor er man nødt til at finde måder at formidle det stof på, så det kan være interessant for andre end de i forvejen indviede. Fordi en del af diskussionen af kulturprogrammer er, at nogen gerne vil have, at nogen andre skal se noget bestemt i fjernsynet - snarere end et udtryk for, hvad man selv gerne vil se," siger han.

Lars Grarup siger, at Danmarks Radios overordnede mission er "at lukke kulturen ud af reservaterne".

Johannes Riis er enig med Lars Grarup i, at vi skal have litteraturen ud af reservatet, men han er bekymret over den frygt, der synes at være for, at folk ikke vil se seriøse programmer.

"Det er en blindgyde at tro, at hvis man laver tingene seriøst, så er der ingen, der vil se det. Det er dødsensfarligt for hele vores samfundsudvikling, hvis vi bilder os ind, at det er sådan det forholder sig," siger han.

Og han stiller sig undrende over for den opfattelse, at et litteraturprogram ikke kan appellere bredt.

"Man skylder mig en forklaring på, hvorfor det skulle være særligt vanskeligt at lave et litteraturprogram i Danmark, når det kan lade sig gøre alle andre steder. I både England og Sverige har de fremragende bud på, hvordan man kan lave et litteraturprogram, der både tiltaler seerne og tager litteraturen alvorligt. Når et litteraturprogram virkelig lykkes, så kan det have den funktion at bringe litteraturen ud af ghettoen. Det kan give folk nogle oplevelser, de ikke vidste, de savnede."

Johannes Riis siger, at den nye strategi virker til at være et skridt i den rigtige retning, og han lover at hilse ethvert nyt tiltag velkomment.

"For noget må der gøres," siger han og agter fortsat at deltage i demonstrationen 12. september.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Om Smagsdommere

Smagsdommer er flade fornemmelsesmennesker, ikke-vidende mennesker. de udlægger ikke teksten, de ser ingen sammenhænge, de mærker at deres sanser pirres i en udefinerlig form, men ved ikke hvorfor. smagsdommere har smag, kan vende tomlen op eller ned, men begår ingen analyser, så de har ingen argumenter. Smagsdommere har koblet hjernen fra

Hvad skal jeg med en flok kunstforbrugere, der aldrig har lært tekstanlyse, ikke kan forklare noget som helst. Som Katrine ? koncertpianistinde midt i udsendelsen frejdigt indrømmer: "Jeg forstod heller ikke noget, men det generede mig ikke".

OK der var engang en række drømmerier med Ole Grünbaum, han kunne. Men fortæl mig, store ånd, Hvad skal jeg bruge alt det andet snak til?

Hilsen Lars Kirkegaard, Norsgade 15, 8000 Århus C frej@stofanet.dk

Det er tyndt, absurd og plat at DR ikke kan opbygge et kulturprogram. Det er en mangel på alvor:

Hvorfor ikke danne en flade, der udnytter de særlige kapaciteter som tilhører televisionen og give ramme til landets, og måske udlandets, sværvægtere af filosoffer, kritikere, kunstnere og teoretikere - på en ikke-snobbet, ikke-selvsvingende måde ?

Den 11. time er kuriøst og Bertelsen er dygtig til at sætte en stemning via få midler. Det kan være godt, eksperimentet kan lykkes, men det kan ikke gøre det ud for et kulturprogram.

Smagsdommerne er for svingende. For megen sniksnak. Det kan igen være godt, men rummer for mange skuffelse, for meget "jeg synes at...". Det er slet slet ikke dækkende. Det er for orienteret mod anerkendelse, hvor der handles med blikke mellem mennesker. Det er fint med den personlige erfaring og refleksion, men det er for ukoncentreret.

Det er sjovt nok med pausefilm, men igen, det er for adspredt, for ualvorligt.

Summa summarum:
Drop al tyndskiden. Drop de mange "news-to-go", Dr -updates.
Det er for adspredt, diffust, uopmærksomt, svingende, ufagligt. Det er nærmest snobbet i sin mangel på tyngde.

Giv mest muligt kvalitet på kortest tid. Lad være med at smøre det ud over hele sendefladen. Selvom man taber seere derved. Giv det tørt. Giv det ikke-snobbet. Giv os noget beundre, giv os inspirationen og ikke blot 'eksperimenter' eller anerkendelsprocesser, men først og fremmest kapacitet af poesi, indsigt, æstetik, kritik, debat og social fantasi af kraft.

Nu. (tak).

For min skyld kan DR blande kulturprogrammerne, som de vil. Det væsentlige er, at man i forvejen i tv-programmerne - i avisen og på tekst-tv, ikke bare som forskræp i DR's egne programmer - kan se, hvad og hvem der bliver behandlet i de enkelte udsendelser. Og så skal det behandles af folk, med både interesse for, viden om og lidenskab for emnet.

At smagsdommerne bare er en gang pjat, med folk, der udtaler sig om ting, de (fleste af dem) ikke har forstand på, gør, at det program ikke hører hjemme i DR, men på TV2 Charlie.

Jeg fik vist ikke helt gjort det tydeligt: Mit ønske til et kulturprogram er, at jeg ved på forhånd, om der kommer noget, der interesserer mig, så jeg ikke er nødt til at lukke op hver gang for "hvis der nu skulle være noget." Jeg ved godt, det er imod den gældende DR-norm om kvantitet frem for kvalitet, men jeg gider ikke spilde tid foran fjernsynet, men ser det gerne, hvis det er vedkommende.

Med andre ord: Jeg gider ikke glo på en halv times kværnerier om en ligegyldig balletopførelse i håb om en boganmeldelse, der ikke kommer.

Bjarne F. Nielsen

"Jeg husker, hvad min storebror, der var mekaniker, sagde, da
vi sad og så det – tilbage i monopolets dage: “De har da vist
alle sammen gået på det samme universitet”.

Og bragt den 11. september af den fremragende Mads Kastrup
i en blog til, men lad gå, Berlingske Tidende. Og med et link til
denne artikel, bragt af Information den 7. september.

Og jeg ser, artiklen her i Information, har forvoldt nogle hårdt
anstrengte kommentare. Det fangede min interesse. Der er
presset på rad, men det lykkedes.

Og jeg kan så oplyse, at jeg desværre heller ikke blev duelig
som mekaniker, og at jeg langt hen ad vejen deler Mads Kastrups
bekymring for, at nytænkning i DR skal føre til samme kultur-
programmer, som få - ganske rigtigt - orkede at se, da Stats-
radiofonien havde eneret og lod et magisterregime forklare folket,
hvad det skulle mene om det finguldurelle.

Jeg synes, Smagsdommerne og især Den 11. time er dejlig
nytænkende og på enhver måde forfriskende. Og som tilmed
af og til giver mig stof til eftertanke om egen inderlekduelle høj-
røvethed.

DR's udsendelser viser på bedst tænkelig måde, at mennesker
også kan ytre sig uden krav om reflekterede meninger i kultur-
programmer, der både ses og forstås.

-----

Annonce

Livsledsagerske med åndelige behov for fordybelse i kunstneriske
udtryksformer søges.

Jeg er i giftemoden alder og formuende.

Billet mærke XXX

-----

Fra åndelige højder kan den omtalte tyndskid droppes nedad.

Eller, den kan falde på flad jord med fornemmelse for lort.

Jeg vil helst være jordnær og skide på jorden og uden at ramme
mekanikeren.

Med venlig hilsen