Hård kritik af DR's kulturdækning

Engang kunne Danmarks Radios seere være sikre på, at Piet van Deurs spurgte: "Hvad er det?", mens han drejede en gammel museumsgenstand i hånden. Næsten lige så sikkert var det, at Ole Michelsen smed fem hatte efter den nyeste franske film i filmmagasinet Bogart.

Nyere magasiner som Filmland og Bestseller tog over, men i de senere år har de traditionelle kulturmagasiner set sig udkonkurreret af mere ukonventionelle programmer som Smagsdommerne og Mikael Bertelsens Den 11. time, hvor programkonceptet ifølge deres egen hjemmeside er, at "hver enkelt udsendelse vil finde sin helt egen unikke balance mellem kulturjournalistik og eksperimentalfjernsyn".

Den profil har længe været udskældt, og 12. september demonstrerer en række kulturpersonligheder og repræsentanter for kulturinstitutioner mod prioriteringen af kulturstoffet.

"Jeg håber bare ikke, det er for sent," siger Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis.

"Det forholder sig jo ikke sådan, at jeg ønsker mig tilbage til de gode, gamle dage og deres former for litteratur- og anden kunstformidling, men jeg nægter simpelthen at tro på, at man i Danmark ikke skulle kunne lave programmer, der tager kultur alvorligt," siger han.

Lars Grarup, der er mediechef i DR, har netop præsenteret en strategi for kulturdækningen, der blandt andet indebærer et nyt timelangt program søndag aften.

"Vi vil bruge det program til at flashe nogle af de creme de la creme-ting, vi har lavet i løbet af ugen. Og selvfølgelig vil der også være helt nye ting. Ideen er at understøtte og navigere rundt i DR's kulturunivers. Altså både en guide-funktion, der kan koble os op på alt det andet, men også en dybdeborende dimension," siger Lars Grarup.

Han opremser, hvad Danmarks Radio har sendt i løbet af ugen af kulturindslag til gode for de specifikt interesserede uden at have deciderede kulturspecifikke programmer:

"Tema om barndommens betydning i litteraturen med Morten Ramsland, der varede 58 minutter, portrætdokumentar om Halfdan Rasmussen, der varede en hel time, Mikkel Birkegaards Libri di Luca 10 minutter i Smagsdommerne, Klaus Rifbjerg om Hovedløs i 2. sektion i 30 minutter, og så havde Mikael Bertelsen digteren Christel Wiinblad i en halv time på DR 2," lister han op og siger:

"Man skal kunne støde på kultur mange steder i DR."

Han mener, at tiden er løbet fra de klassiske kulturspecifikke programmer.

Dårlige odds

Lektor Henrik Søndergaard fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet er enig.

"De mere afgrænsede kulturprogrammer om ballet, litteratur eller teater, som meningsdannere efterlyser, har meget svært ved at nå ud til et interesseret publikum. Selvfølgelig kan man lave det og stille politikere og bestyrelsen tilfreds. Men for public service-stationen er opgaven også at få det ud til de mennesker, der kunne have glæde af det. Og her har de traditionelle kulturformidlingsprogrammer dårlige odds, hvilket er en af grundene til, at man også har eksperimenteret med nye former," siger Henrik Søndergaard, der mener, man sagtens kan kalde Den 11. time for et kulturprogram.

"Problemet er, at hvis du interesserer dig for moderne dansk litteratur, så ved du aldrig, hvornår du skal åbne for Den 11. time for at få det behov dækket," tilføjer han.

Henrik Søndergaard roser DR's forsøg med at arbejde med formen på kulturprogrammet:

"Det er ikke nok bare at sende noget, der hedder kultur. Det skal laves på en måde, så folk har lyst til at se det. Det kan meget vel gå hen og blive støvet og kedeligt. Og hvis man ser på DR's arbejde inden for dette område, så er Smagsdommerne et spændende, nyskabende program," siger han.

Ikke kulturformidling

Johannes Riis synes programmer som Smagsdommerne og Den 11. time kan være vældig underholdende, men pointen er, at det ikke kan stå alene, for det er ikke kulturformidling i seriøs forstand.

"Det er ligesom, når man sidder til et middagsselskab, og folk taler om bøger, de kan lide. Det kan være sjovt, men det er jo ikke noget, man bliver klogere af. Det er fuldstændig meningsløst, at folk, der absolut ingen forstand har på litteratur eller arkitektur, sidder i tv og udtaler sig om det. Det må kunne gøres på en anden måde."

Problemet med de mere kulturspecifikke programmer er ifølge Henrik Søndergaard, at det er for snævert.

"Hvis man sender sådan et program, og der ikke er noget publikum til det, så er det tæt på at være meningsløst. Derfor er man nødt til at finde måder at formidle det stof på, så det kan være interessant for andre end de i forvejen indviede. Fordi en del af diskussionen af kulturprogrammer er, at nogen gerne vil have, at nogen andre skal se noget bestemt i fjernsynet - snarere end et udtryk for, hvad man selv gerne vil se," siger han.

Lars Grarup siger, at Danmarks Radios overordnede mission er "at lukke kulturen ud af reservaterne".

Johannes Riis er enig med Lars Grarup i, at vi skal have litteraturen ud af reservatet, men han er bekymret over den frygt, der synes at være for, at folk ikke vil se seriøse programmer.

"Det er en blindgyde at tro, at hvis man laver tingene seriøst, så er der ingen, der vil se det. Det er dødsensfarligt for hele vores samfundsudvikling, hvis vi bilder os ind, at det er sådan det forholder sig," siger han.

Og han stiller sig undrende over for den opfattelse, at et litteraturprogram ikke kan appellere bredt.

"Man skylder mig en forklaring på, hvorfor det skulle være særligt vanskeligt at lave et litteraturprogram i Danmark, når det kan lade sig gøre alle andre steder. I både England og Sverige har de fremragende bud på, hvordan man kan lave et litteraturprogram, der både tiltaler seerne og tager litteraturen alvorligt. Når et litteraturprogram virkelig lykkes, så kan det have den funktion at bringe litteraturen ud af ghettoen. Det kan give folk nogle oplevelser, de ikke vidste, de savnede."

Johannes Riis siger, at den nye strategi virker til at være et skridt i den rigtige retning, og han lover at hilse ethvert nyt tiltag velkomment.

"For noget må der gøres," siger han og agter fortsat at deltage i demonstrationen 12. september.